Der er en helt logisk grund til det store fald i antalet af lærere, mener Michael Ziegler (forrest). Der er nemlig blevet meget færre børn i folkeskolealderen. Anders Bondo påpeger dog, at antallet af lærere er faldet væsentligt mere end antallet af elever.
Foto: Jørgen True
En milliard kan give 1.800 flere lærere – men på et år er der forsvundet 1.200
Hvis finanslovsforhandlingerne fører til en ekstra milliard til folkeskolen, kan det betyde muligheden for at ansætte 1.800 lærere. Men alene i løbet af de seneste 12 måneder er der blevet 1.200 færre folkeskolelærere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lige nu venter folkeskole-Danmark spændt på, om Mette Frederiksens første finanslov indeholder flere penge til folkeskolen.
SF, Radikale og Enhedslisten er gået til forhandlingerne med et fælles krav om, at folkeskolen skal tilføres én årlig milliard ekstra.
Skulle den endelige finanslov indeholde en milliard til folkeskolen, svarer det til muligheden for at kunne ansætte i omegnen af 1.800 ekstra lærere.
Men antallet blegner umiddelbart en smule, når man ser på den seneste nedgang i antallet af lærere. For på de seneste 12 måneder er der nemlig blevet 1.208 færre lærere i folkeskolen.
Det viser helt nye tal, som folkeskolen.dk har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor for perioden fra september 2018 til september 2019.
Tre gange flere end normalt
Dykket i antallet af lærerstillinger er ekstraordinært stort. Man skal således helt tilbage til før folkeskolereformen for at finde et år med et tilsvarende dyk.
I årene 2013-2018 er antallet af folkeskolelærere gennemsnitligt faldet med 415 om året. Nedgangen det seneste år er omtrent tre gange så stor.
18 procent færre lærere i folkeskolen på ti år
Formand for Danmarks Lærerformand Anders Bondo Christensen kalder de nye tal for stærkt bekymrende.
"Det er dybt alvorligt, at kommunerne har nedlagt 18 procent af lærerstillingerne de seneste ti år, og det er skræmmende, at der er røget 1.200 stillinger på blot et år", siger han.
KL: En naturlig tilpasning til elevtallet
På arbejdsgiversiden i Kommunernes Landsforening er meldingen markant anderledes. Her mener formand for KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler, at der er en logisk årsag til nedgangen.
"Der kan være flere årsager til nedgangen, men den primære årsag er nok, at antallet af børn i skolealderen er faldet mere fra 2018 til 2019 end noget andet år siden 2012. Det siger sig selv, at når der er færre børn i skolen, så bliver kommunerne også nødt til at tilpasse sig antallet af lærerstillinger", siger han.
Michael Ziegler afviser samtidig, at det markante fald i lærerstillinger skyldes kommunale besparelser.
"Der ikke noget, der tyder på, at kommunerne skærer på folkeskoleområdet. Hvis man kigger på kommunernes omkostninger pr. elev, så har det faktisk ligget stabilt siden indførslen af skolereformen. Så der er ikke noget, der tyder på kommunale budgetreduktioner andet end en helt naturlig tilpasning til antallet af børn. Og det kan vi altså ikke lade være med at gøre", siger han.
KL-tal: Lærerflugten fra folkeskolen er drevet over
Bondo: KL må komme ind i kampen
Anders Bondo Christensen er helt uenig.
"Når man har nedlagt 18 procent af lærerstillingerne, imens elevtallet kun er faldet med 8 procent i samme periode, så har vi en kæmpe stor udfordring, der skal rettes op på. Nu må KL komme lidt ind i kampen. Det her drejer sig om, at eleverne skal have en god undervisning, og det kræver simpelthen nogle flere lærere. Det går ikke, at man finder på undskyldninger hele tiden", siger han, men fremhæver samtidig, at samarbejdet med KL er blevet væsentligt bedre siden seneste overenskomstforhandling sidste forår.
Efter 9 år i træk med færre lærere får Guldborgsund-skoler penge til at ansætte
Ifølge lærernes formand understreger de nye tal behovet for en finanslov, der tilfører folkeskolen ekstra penge.
"Det er helt afgørende. Størrelsen på beløbet er selvsagt vigtig, men hele signalet om, at man nu fra Christiansborg mener, at der er brug for, at kommunerne ansætter flere lærere, er i sig selv af rigtigt stor betydning. Jeg håber virkelig, at finansloven tilfører penge, og det bør økonomiforhandlingerne med kommunerne til foråret også. Det er simpelthen nødvendigt", siger han.
KL: Ingen brændende platform
I KL er meldingerne om et behov for flere penge markant mere moderat.
"Udgifterne per elev er meget flad. Det tyder ikke på en brændende platform eller noget, der skriger på en udvikling, der skal vendes. Vi skal selvfølgelig have det antal lærere, der skal bruges til det antal børn, vi har. Og når der kommer flere børn, så vil der også komme flere lærere på folkeskolerne", lyder det fra Michael Ziegler.
Lærermanglen er først og fremmest et øst-for-Storebælt-problem
Håber du på, at det bliver en finanslov, der finder flere penge til folkeskolen?
"Vi håber jo altid på, at kommunerne får så gode rammebetingelser som muligt - så vi kan levere på daginstitutions-, folkeskole- og ældreområdet. Allerhelst ser vi det som midler, vi kan prioritere i kommunalbestyrelserne. Men kan finansloven forbedre rammebetingelserne for kommunerne, så vi kan levere bedre service, er vi kun glade og taknemmelige for det", siger han.
Betyder det med andre ord, at I helst ikke ser en finanslov, der øremærker penge specifikt til folkeskolen?
"Jeg har ikke noget imod flere penge til folkeskolerne. Jeg har ikke noget imod flere penge til daginstitutionsområdet eller ældreområdet. Men generelt har vi det synspunkt, at øremærkede penge ikke er noget godt. Det fratager jo det lokale demokrati muligheden for at prioritere midlerne bedst muligt".
Professor om afblæst lærerflugt: Afhænger af øjnene, der ser
