Vi er meget glade for og stolte over, at KL ønsker at bygge videre på UU Danmarks erfaring og kompetencer, siger formand Anders Ladegaard.
Foto: Helle Lauritsen
UU Danmark bliver en ny enhed i KL
Fra 1. januar etablerer KL ’Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne’, som skal fortsætte og videreudvikle UU Danmarks opgaver med uddannelsesvejledning, skriver UU Danmark. Alle kommuner er fra den 1. august i år forpligtet på at oprette kommunale ungeindsatser, KUI. De skal sikre sammenhæng for de enkelte unge mellem 15 og 25 år på tværs af uddannelse, beskæftigelse og sociale indsatser. Den nye lov betyder, at Ungdommens Uddannelsesvejledningscentres fælles lederforening UU Danmark lukker ved udgangen af 2019.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
UUdanmark.dk: UU Danmark bliver ny enhed i KL