Uddannelsesreform
Hverken Claus hjortdal (tv) eller Gordon Ørskov Madsen (th) forstår, hvorfor man vil lukke 10. klasse, som hjælper unge videre. Læs undervisningsminister Mattias Tesfayes svar.
Tesfaye vil lukke 10. klasse: Lover 'flere penge og mere tid' på epx
Regeringens nye gymnasieuddannelse bliver også for elever, der har brug for få voksne og mindre læringsmiljøer, forsikrer undervisningsministeren. Han kalder lærere og elever i 10. klasse for ”kernemålgruppen" for den nye epx.
Hvorfor i alverden skal man afskaffe 10. klasse, når den faktisk
hjælper en masse unge videre i uddannelsessystemet?
Det spørgsmål er blevet gentaget flere gange i den forgangne
uge, hvor regeringens udspil til en ny ungdomsuddannelse er blevet diskuteret og
kritiseret. Centralt i udspillet er nemlig forslaget om at oprette en ny
erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse på to til tre år, der under
navnet epx blandt andet skal erstatte hf og det kommunale 10.-klassestilbud.
Og spørgsmålet blev gentaget igen af skoleledernes formand, Claus
Hjortdal, efter to dage på regeringens uddannelsestopmøde i Odense, der
sluttede torsdag. Her havde han ellers diskuteret regeringens udspil i selskab
med hundredvis af uddannelsespolitiske spidser og Mattias Tesfaye (S), udenrigsminister
Lars Løkke (M), økonomiminister Stephanie Lohse (V) og uddannelses- og
forskningsminister Christina Egelund (M).
”Vi ved faktisk ikke rigtigt, hvorfor 10. klasse skal
afskaffes. Vi synes det er synd, for 10. klasse kan levere noget af det, der
er behov for. Nemlig flere der kommer ind på en erhvervsuddannelse. De leverer også
en forvandling af elever, der ikke er uddannelsesparate, til at blive
uddannelsesparate”, siger Claus Hjortdal.
Og han var ikke alene med sin undren.
”Der er ikke kommet nogle gode svar på, hvorfor man skal
afskaffe 10. klasse. Jeg er meget stor tilhænger af en ny ungdomsuddannelse og
af epx’en, men den kan sagtens bygges ovenpå 10. klasse”, sagde lærernes
formand Gordon Ørskov Madsen efter topmødet.
Han er blandt andet bekymret for, at mange af de elever, der
i dag går i 10. klasse, ikke passer ind i regeringens nye gymnasietilbud og
derfor vil blive tabt, når man afskaffer 10. klasse.
Tesfaye: Hvordan kan mere tid og flere penge give dårligere muligheder?
Fredag deltog Mattias Tesfaye (S) i en debat i Politikens
Boghal, og Folkeskolen fik mulighed for at stille spørgsmålet direkte til ham. Og hans svar lyder helt kort, at de unge med epx får mere tid til at træffe deres karrierevalg, og at det er en forbedring i forhold til det tilbud, de får i 10. klasse i dag:
”Når 10. klasse er slut, så står de unge i dag og er blevet
et år ældre og skal stadig finde ud af, om de vil være lastvognsmekaniker eller
væksthusgartner. Jeg kunne godt tænke mig, at de fik to år til at bestemme sig,
eller tre, hvis de har lyst”, siger ministeren, der kalder 10. klasse for ”en
byggesten” i den nye epx.
”Jeg har respekt for det arbejde, der bliver lavet i 10. klasse,
men jeg kunne godt tænke mig at stille spørgsmålet tilbage: Er I helt sikre på,
at eleverne efter 40 ugers skolegang på et 10. klasse-center er et
sted, hvor de kan vælge i mellem 100 forskellige erhvervsuddannelser? For jeg
kan se på frafaldstallene, at halvdelen af dem falder fra, og det synes jeg
ikke, at vi kan være bekendt”.
I gymnasietilbudet er der desuden afsat flere penge per
elev end i 10. klasse, understreger ministeren og siger:
”Jeg har meget svært ved at se argumentet for, at flere penge
og mere tid giver dårligere muligheder for at hjælpe lige præcis de her
elever”.
Kæmpegymnasier er ikke fedt for alle
Han erkender dog, at nogle af de elever, der i dag
ville gå i 10. klasse, ikke er i målgruppen for epx.
Den gruppe skal i stedet gribes af den forberedende grunduddannelse
(FGU), som alle elever, der ikke har bestået 9. klasse, vil have adgang til,
lyder ministerens plan. Men den nye epx er for alle dem, der består
folkeskolens afgangsprøve.
”En stor del af de elever, der i dag går i 10. klasse, er
kernemålgruppen for epx. Og lærerne, der underviser dér, er også kernemålgruppen
for lærerværelset på det et epx-gymnasium”, siger han.
Og der bliver også plads til de
mere socialt sårbare og fagligt udfordrede elever, lover ministeren og hiver
en grøn notesbog frem fra inderlommen.
”Jeg har
sådan en lille bog her. Der skriver jeg ting ned, som jeg skal huske, når vi
udvikler den nye gymnasieuddannelse. Og en af tingene handler om
læringsmiljøer. Jeg tror, at det er ret afgørende, at vi ikke bare slår døren op
og siger: 'Her er vi 1.200 elever, er det ikke fedt?' For det er ikke fedt for
alle, og nogle af dem går i dag i 10. klasse”, siger Mattias Tefaye.
Ifølge regeringens plan er det i 2030, at dørene åbner til epx
og lukker for de kommunale 10. klasser. Ministeren mener, at der er god tid til
at få ryddet udfordringer af vejen.