Tre måneder efter regeringen præsenterede sin uddannelsesreform om at nedlægge 10. klasse i både folke- og friskoler for i stedet at introducere en ny toårig ungdomsuddannelse epx, går de politiske forhandlinger i gang.  

Det er i sidste ende op til regeringen, som når alt kommer til alt, har flertal. Men flere oppositionspartier har tilkendegivet, at de er imod nedlæggelsen af 10. klasse og vil forsøge at ændre regeringens mening, når forhandlingerne om uddannelsesreformen begynder i dag.

”Det kan simpelthen ikke passe, at vi i forsøget på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, ødelægger resten af vores skole- og uddannelsessystem”, som det blandt andet har lydt fra De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod til Ritzau.

Også partierne SF, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har udtrykt enten direkte modstand eller bekymring over at lukke de kommunale 10.-klasser i 2030.

Folkeskolen har været en i kontakt med en række af oppositionspartiernes undervisningsordførere, men ingen af dem ønsker at udtale sig, inden forhandlingerne er gået i gang.

DLF: Vil efterlade nogle af de mest sårbare unge

Foruden partierne i oppositionen har også en række organisationer argumenteret for at bevare det ekstra frivillige skoleår. 

Tesfaye vil lukke 10. klasse: Lover 'flere penge og mere tid' på epx

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen håber stadig, at det bliver muligt at finde en løsning, hvor et 10. skoleår i kommunalt regi kan bevares i en eller anden form.

"Der er en gruppe af sårbare unge mennesker, som for nogles vedkommende har nogle sociale udfordringer at slås med, mens andre har nogle indlæringsvanskeligheder. Der er også elever, der måske ikke har været så meget i skole i 8. og 9. klasse, som bliver hjulpet af et år i 10. klasse på grund af de særlige rammer, man har der. Der er altså en gruppe, som risikerer ikke at finde fodfæste i tide og derfor heller ikke kommer videre på en ungdomsuddannelse", siger Gordon Ørskov Madsen.

”Det er menneskeligt set ulykkeligt og samtidig utrolig dyrt for samfundet”, tilføjer han.

Hvorfor frede året på efterskolerne?

Lærerformanden forstår ikke, at regeringen alene vil bevare et 10. skoleår på efterskolerne, når det generelt set ikke er den mest sårbare gruppe, som tilgodeses ved et efterskoleår. 

Lucas dumpede folkeskolen – her er hans muligheder, hvis 10. klasse forsvinder

Det er nemlig ikke den gruppe, som er i overhængende fare for ikke at begynde på en ungdomsuddannelse, påpeger han.

”De skal i udgangspunktet nok klare sig", siger lærerformanden. 

"Men dem som ikke lige kan komme afsted på en videregående uddannelse, fordi de ikke har opbakningen hjemmefra, de lider af angst, eller hvad det nu kan være, de bliver i dag hjulpet af 10. klasserne i kommunerne. Så etablér da for pokker i lighed med et 10. skoleår på en efterskole muligheden for et 10. skoleår for den gruppe af sårbare unge, som i dag hjælpes rundt om i landet på kommunernes 10.-klassescentre”, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

Ikke første gang 10. klasse er til debat

Det er ikke første gang, at en regering barsler med planer om at lukke eller kraftigt reformere 10. klasse. Det gjorde også blandt andre den Anders Fogh Rasmussen-ledede VK-regering i 2005/2006.

Dengang mødte idéen ligeledes massiv modstand fra flere af de daværende oppositionspartier – især fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Og heller ikke befolkningen var imponeret. To ud af tre danskere var dengang imod at nedlægge 10. klasse og erstatte den med en ungdomsklasse for svage elever, som dengang hed i udspillet.

I denne omgang blev nedlæggelsen af 10. klasse anbefalet af den såkaldte Reformkommission i maj. Anbefalingen blev fulgt op af regeringens uddannelsesudspil i begyndelsen af oktober, hvor der lægges op til, at 10. klasse integreres i regeringens ønske om at oprette den nye gymnasiale epx-uddannelse.

Den 17. december blev der lanceret et borgerforslag om bevare 10. klasserne, som har De Frie Skolers formand Monica Lendal Jørgensen som hovedstiller. Det har i skrivende stund modtaget 5.496 underskrifter. 

Det kræver 50.000 underskrifter, før Folketinget er pålagt at behandle forslaget.