Efter dagens undervisning på Trongårdsskolen i Lyngby sidder Karina Kaufmann ved skrivebordet i sin solvarme lejlighed på Islands Brygge med 280 opgaver, rettenøglen og en stor kop kaffe. Hun er censor i engelsk på de skriftlige prøver i 10. klasse.

Hun fortæller om sine erfaringer, om den nye ordning med at det kun er censor, der retter, mens lærerne ikke ser opgaverne, om at være med i censorkorpset og hvad hun som lærer får ud af at være censor.

"Det er virkelig med til at holde mig skarp som lærer. Jeg elsker at rette opgaver. Jeg synes, det er spændende. Jeg nyder at sidde her i lejligheden og rette og drikker kaffe. En gang imellem hører jeg lidt klavermusik af Chopin", siger Karina Kaufmann og tilføjer:

"Jeg plejer at sige, at hvis man skal være dygtig til noget, så skal man undervise i det. Og som censor er jeg opdateret på, hvad eleverne skal kunne, og hvad eleverne mangler", siger Karina Kaufmann. Hun har lavet sig eget 'spinatbed' med  sprogblomster fra elevernes hyppigste og alvorligste fejl i engelskopgaverne. 

"Det er en typisk fejl, at datidsendelser er forkerte. Elever kan for eksempel finde på at skrive enjoyt i stedet for enjoyed. De glemmer stort I og skriver fx i did i stedet for I did. Og så går det tit helt galt, når de skal bruge apostrof. Jeg gennemgår ofte min false friends-fejl-liste med mine klasser, så de undgår at begå sådanne fejl", siger Karina Kaufmann. 

Hent hele hendes false friends-fejlliste via linket under artiklen.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor fejlene er så udtalte:

"Eleverne er rigtig gode til at tale engelsk, for de lytter til musik og ser engelske serier i fjernsynet. Men de læser ikke engelsk, og derfor staver mange dårligt", siger Karina Kaufmann.

Hun bruger både pisk og gulerod i sin pædagogik og forklarer sine egne elever, at det trækker en hel karakter ned, hvis man glemmer at skrive I  med stort.

"Så mine elever glemmer det ikke. Karaktererne virker på eleverne. Jeg er måske ikke så vild med karakterer, men det fungerer, at eleverne kan måle sig op mod hinanden. Når de i løbet af et år flytter sig fra 02 til 7 i engelsk", siger hun.

Opgaveretningen som censor foregår i fritiden, og det tager hende godt tre uger at rette de 280 opgaver fra sidst på eftermiddagen og nogle ganges sent om aftenen. Jobbet som censor på de skriftlige opgaver giver hende 15.000 kr. før skat.

For at være godt klædt på til årets opgaveretning mødes hun blandt andet med de andre censorer.

Censormøder og rettegrupper

Undervisningsministeriet inddeler censorerne i rettegrupper, så de kan kontakte hinanden, hvis de er i tvivl om karaktergivningen.

Der er et årligt censormøde:

"Vi gennemgår, hvad eleverne skal kunne. Vi vurderer, hvad vi mest lægger vægt på. Vi gennemgår evalueringsark punkt for punkt og bliver meget skarpe på de enkelte punkter i opgaveretningen", siger Karina Kaufmann og tilføjer:

"For eksempel retter vi fælles en stil. Fra Undervisningsministeriet kommer de så med et bud på, hvilket niveau, de mener opgaven ligger på, og så har vi en rigtig god og detaljeret diskussion.

Hun er med i en rettegruppe, men bruger den ikke så meget.

"Men jeg er ofte på chatten med de andre censorer, her er det især karakterer, vi diskuterer", siger Karina Kaufmann.

Den 29. maj skal hun være færdig med at rette sine opgaver, og så er der sparringsmøde om eftermiddagen, inden censorerne giver de endelige karakterer.

"Jeg deltager i sparringsmødet, som foregår pr. telefon, i de censorgrupper, vi er inddelt i, så jeg skal være til rådighed, og jeg kan selv kan ringe til en censor om problemer", siger Karina Kaufmann.

Karakterfald i skriftlige prøver med ekstern censor fortsætter

Kend opgaverne til hudløshed

"Det vigtigste som censor er at man kender opgaverne til hudløshed. Jeg laver et system, så jeg kan se, at de enkelte stile opfylder kravene. Jeg gennemgår for mig selv, hvad jeg ville skrive. Jeg retter det som om, det var min egen klasses stile, med pile osv. Det ved jeg, at mange censorer ikke gør, men jeg gør det for at være helt sikker", siger Karina Kaufmann.

Er hun i tvivl om en af sine stile og karaktergivningen finder hun opgaven frem og har tjek på hver enkelt fejl, for eksempel om der er skrevet "i" i stedet for "I", om der er skrevet "witch" i stede for "which" og så videre. Hun har stor glæde af chatfunktionen for censorerne, og så støtter hun sig til reglerne og evalueringsskemaer fra Undervisningsministeriet.

Hun går også op, at eleverne har forstået opgaven.

"Langt de fleste problemer opstår ved at eleverne ikke har forstået opgaven, og så vælter hele vognlæsset" siger Karina Kaufmann.

 For eksempel skal der til opgave 1. i år "My Gap Year" opfyldes fire punkter, eleverne skal blandt andet introducere sig selv som en af delopgaverne, når de skriver de 500-600 ord, som opgaven skal være på.

"Man skal have skrevet dette antal ord for at få 12, men mange elever glemmer at tjekke, at de har fået introduceret sig selv, det er vigtigt. Man er som lærer nødt til at give dem de værktøjer, og det bliver sådan lidt "teaching to the test", siger censoren, der ikke selv er stor tilhænger af tests.

På det årlige kursus for censorer har hun fået et skema, og gennemgår det i 10. klasse. Eleverne bliver vurderet på 11 punkter, som er inddelt i tre kategorier, og hun vurderer så på sit skema, hvordan en enkelt elev har klaret hvert punkt. Og her er hun meget detaljeret, for eksempel under punkt 5 "Eleven anvender et centralt, varieret og præcist ordforråd".

Hun læser så om karakteren 7, hvis hun mener at opgaven ligger på et 7-tal og sikrer sig, at opgaven på alle måder kan bære den karakter.

"Jeg ser på, hvordan den enkelte elev præcist bruger ordene. jeg har med det skema en super god oversigt, og så krydser jeg  af og sætter en masse tal og streger og bruger karakterskalaen for hvert af de 11 punkter, siger Karina Kaufmann og begrunder, hvorfor hun er meget pernitten - det handler om at hun er den eneste, der retter opgaverne, lærerne ser dem ikke længere.

"Når jeg nu er den eneste, der ser opgaven, så skal den være ekstra godt rettet", siger Karina Kaufmann, og dermed tager hun hul på den problemstilling, at lærerne ikke længere må rette eller se opgaverne. 

Rapport: Lærere går glip af viden, når kun en censor bedømmer prøverne

Når kun censor retter

Folketinget vedtog i 2015, at de skriftlige prøver fremover udelukkende skulle bedømmes af én statsligt beskikket censor og ikke også af klassens lærer. Så som lærer ser hun ikke sine afgangselevers opgaver.

"Det med at man som lærer fik feedback fra censor, synes jeg ikke, jeg har manglet. Det er mere det, at man som lærer savner at give feedback til eleverne, for eksempel er man jo glad og stolt, når eleverne klarer sig godt", siger Karina Kaufmann, der har rettet mange stile i sine 23 år som lærer, ikke mindst i engelsk.

"Jeg savner virkelig at kunne gå ned til fx Lucas, som var lige ved at give op på halvvejen, men han har prøvet og prøvet, og man har pisket ham og fået ham til at lave sine ting, og så dukker han op og får 7 i stedet for 2. Dér vil jeg som lærer kunne sige til ham 'Lucas, det var bare super cool'. Det er min stolthed som lærer, og der mister jeg noget som lærer ved ikke at sidde med opgaverne selv", siger Karina Kaufmann.

Blog: En ene-og-alene-censor er mutters

Pædagogisk underskud

Hun savner altså den pædagogiske del af karaktergivningen.

"Hvis der skal være noget pædagogisk i karaktergivningen så skal jeg kunne tale med eleverne om karakterne. Som censor kender man ikke eleverne. Så det kan godt være at karaktergivningen bliver rimelig, men alligevel også lidt urimelig", mener Karina Suhr Kaufmann.

"Som lærer ved man, hvad der er foregået hos eleven også hjemme hos eleven. Som censor kender man ikke baggrunden, så der mangler den pædagogiske del af karaktergivningen. Det er også for eleverne at blive set og hørt", siger Karina Kaufmann og ser på nogle af de 280 opgaver fra hele landet på sit skrive bord.

"Som censor har jeg det også sådan, at når der kommer en virkelig dårlig besvarelse, så tænker jeg 'Gud, hvad har eleven tænkt her - er det fordi han er røget af banen, er det fordi, hans staveprogram er gået i stykker, er han ordblind eller hvad?' Mine egne ordblinde elever har jeg jo aldrig kun vurderet på stavning, men det lille hensyn kan man bare ikke få lov at tage. Så det er måske det, der gør det rimeligt, men måske også det, der gør det urimeligt", siger hun som censor.

"Jeg savner som lærer at kunne gå hen rygklappe de elever, der har klaret sig godt eller holdt niveauet. Det synes jeg er en fejl ved den nye ordning. Jeg tror, man har gjort det for at spare lærernes tid. Lærerne skal undervise og ikke rette alle de opgaver er tanken", siger hun.

"Jeg gør det ikke for pengenes skyld, men jeg bruger dem til at rejse på ferie for", fortæller Karina Kaufmann.