På 10.-klasseskolen 10. Aabenraa fik tysklærer Karin Claussens kollega en god ide for tre år siden. Skolen tilbød i forvejen en lang række erhvervsrettede linjer, så hvorfor ikke lave en tysklinje?

Den ide arbejdede Karin Claussen videre på og kontaktede derpå en række transportvirksomheder i Padborg. Byen er kendt for Padborg Transportcenter, hvor omkring 7.000 lastbiler hver dag passerer den dansk/tyske grænse.

"Transportbranchen mangler arbejdskraft, hvor der bliver talt rigtigt meget tysk, og vi vil gerne gøre noget for at implementere mere tysk, så jeg tænkte, at begge parter kunne få noget ud af et samarbejde", fortæller hun om sine indledende tanker, der siden førte til oprettelsen af linjen, som skolen kalder for 'Tysk på arbejde', som nu kørt siden sommeren 2018.

En række transportvirksomheder var klar på at indgå i et samarbejde, hvor hver virksomhed tager imod én til to praktikanter 12 fredage om året, og virksomheden indgår også i en afsluttende eksamen.

Skolelederformand: Brug den aflyste tysktime til at tale med børnene om jul og corona 

Del af projekt om mere praksisfaglighed

Projektet er ét blandt 27 projekter i udviklingsprojektet 'Praksisfaglighed i skolen', som er initiativer, der alle har det til fælles, at skolerne har forsøgt at arbejde mere praksisfagligt i skolens ellers traditionelt boglige fag.

Med linjefaget får eleverne, hvad der svarer til en hel dags lektioner i tysk om ugen, og 12 fredage i løbet af året foregår i praktik hos en transportvirksomhed i Padborg.

"Det er en vekselvirkning mellem tyskundervisning med mig, erhvervstysk på EBC (International Business College, redaktionen) og praktikdage i en virksomhed, hvor de fx taler i telefon med polske lastbilchauffører, som typisk kun kommunikerer på tysk", fortæller Karin Claussen.

Sproglærer: Sådan arbejder jeg med højfrekvente ord 

Virksomheden deltager i eksamen

Året afsluttes med en eksamen, som Karin Claussen selv har udviklet. Her skal eleverne lave en opgave, der præsenterer den virksomhed, de har været i praktik hos. Eleverne laver også en video og afleverer en portofolio med en dagbog over, hvad de har lavet og lært. Og så består eksamen desuden af en mundtlig præsentation.

"Virksomheden kommer op på skolen til den mundtlige fremlæggelse. Vi giver karakterer, og de får en udtalelse. Jeg har siddet og lavet vurderings- og karakterskabeloner, så virksomhederne er klædt på til opgaven. Jeg har også lavet karakterbeskrivelser, et evalueringsskema og en vejledning til faget".

Sproglærer vil booste elevers ordforråd 

Tysk med fokus på kulturen

Karin Claussens egen tyskundervisning har fokus den tyske kultur.

"Det handler om mødet en anden kultur. Hvordan begår man sig på tysk i den kultur? Det er helt ned til de små ting, som vores elever ikke er klar over. Og så laver vi mange øvelser, der kan fremme deres ordforråd. Jeg prøver også at sige til dem, at det ikke nytter noget, hvis de kun kan snakke engelsk. For hvad er det så, der går tabt? Så kender man ikke tankegangen i den anden persons sprog".

Den praktiske del motiverer

Ifølge Karin Claussen er det helt tydeligt, at det har stor betydning, at der er en praksisfaglig del koblet på faget.

"Det er en enorm motivation, at de hele tiden tænker: 'På fredag får jeg brug for det her'. Ligesom de også om fredagen oplever, at de faktisk kan begå sig i virkeligheden med deres sprog. Det har virkelig styrket deres sproglige selvtillid, fordi de opdager, at man godt kan gøre sig forståelig med det, man har".

Tysklærerforening støtter fokus på ordforråd 

I beskrivelsen af faget understreges det, at faget "forudsætter gode tyskkundskaber", og ifølge Karin Claussen har flere af elever, der har valgt faget, gået på dansk/tyske skoler.

"Så de kan selvfølgelig mere tysk, men det vigtigste er, at de har lyst til at blive bedre og bruge deres tysk", fortæller hun.

Faget ikke oprettet i år

Selvom Karin Claussen kalder faget for en succes, er det faktisk her på fagets tredje leveår ikke lykkes at oprette faget.              

"Første år havde vi otte elever, og sidste år havde jeg seks elever. Men i år var der faktisk ikke nogen, der valgte det. Det er rigtigt træls. Men det er simpelthen, fordi tysk er virkelig svært at få dem til at vælge".

Skolen har dog ikke valgt at lukke faget ned.

"Vi kommer til at udbyde det igen til næste år. For de elever, der har været med, har været virkelig glade og lært utrolig meget", lyder det Karin Claussen.

Tysklærer: »En supergod ide«