De kommende år vil generationer med faldende børnetal slå igennem i uddannelsessystemet med en kraft, så uddannelser må lukke uden for de store byer.
En fremskrivning fra Børne- og Undervisningsministeriet viser for eksempel, at antallet af uddannelsessteder, der kan oprette to stx-klasser, i 2035 vil være faldet til 75 fra de nuværende 85.
Ministeren frygter derfor "uddannelsesørkener" uden for de store byer, fortalte han på årets Sorømøde for uddannelsessektoren, der løb af stablen torsdag og fredag i sidste uge.
Sammenholdt med at flere gymnasieelever efterspørger mere praktisk undervisning, og at flere elever går på gymnasiet, inden de tager videre på erhvervsskole - blandt andet for at få det ungdomsliv, erhvervsskolerne ikke kan tilbyde - mener regeringen, at det er på tide at ruske godt og grundigt op i ungdomsuddannelserne.
Det skal ske med oprettelsen af en ny praktisk ungdomsuddannelse, der skal være adgangsgivende til professions- og erhvervsuddannelser.
Til gengæld går regeringen med tanker om at nedlægge de kommunale 10. klasser, hf, eux og hhx.
"Jeg så gerne, at vi officielt gør erhvervsuddannelserne til en del af voksenuddannelsessystemet. De unge har allerede gjort det", sagde undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med henvisning til, at gennemsnitsalderen for elever, der starter på erhvervsuddannelserne, er 25 år.
Vejlederformand: Må ikke lukke døre
I alt 160 deltagere fra hele uddannelsesverden var med på årets Sorømøde. En af dem var formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke, der til daglig er UU-vejleder i Københavns Kommune.
Og hun nikker genkendende til ministerens billede.
”Det er rigtigt, at der er behov for noget, der i højere
grad blander det praksisorienterede og det boglige. Og det er rigtigt set, at
der kommer til at mangle uddannelsestilbud i de tyndtbefolkede områder af
landet”, siger hun da folkeskolen.dk/uu møder hende fredag eftermiddag på Sorømødet.
”Hvis man vil sikre, at der er tilbud til alle, er man også
nødt til at tænke noget sammen. Vi kan ikke opretholde en masse uddannelser,
der hver især bliver meget små. Så ja, vi skal have kigget på det”.
Hvis løsningen bliver, at der skal oprettes gymnasier med linjer, der retter sig mod professions- og erhvervsuddannelser, og som langt de fleste skal gå på, er det vigtigt, at det ikke lukker døre for de unge at vælge den ene eller den anden linje, påpeger hun.
For eksempel ved at følge Reformkommissionens anbefalinger om, at man via en overbygning kan få adgang til universiteterne.
"Det er vigtigt, vi taler om det på en måde, så de unge kigger på indholdet - ikke på hvad man har adgang til bagefter. Når man
som vejleder i dag spørger de unge om, hvorfor de vil i gymnasiet, fylder det ofte
meget for dem, at det giver flere muligheder”, siger hun og tilføjer:
”Det er vigtigt, at vi tager seriøst, at det er det billede,
de sidder med. At de er bekymrede for at begå en fejl ved at vælge forkert. Det
er virkelig vigtigt, at man husker, at det ikke må lukke døre. Ellers
vil de stadig tænke, at de skal den boglige vej”.
"Der skal være noget for alle"
Ved åbningen af Sorømødet tegnede Mattias Tesfaye sit drømmescenarie for fremtiden op. Og det er, at 90 procent af en årgang går i gymnasiet - det boglige eller det praktiske.
"Og så er der enkelte, der er så afklarede om, at de for eksempel vil være murere, at de går direkte ud og finder en læreplads. Det har jeg det helt fint med", sagde han.
Karina Meinecke understreger, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der skal være noget for alle elever efter folkeskolen - særligt hvis man gør alvor af planerne om at nedlægge de kommunale 10. klasser.
”Der er nogen, der ikke opnår adgangskravet, hverken kan
se selv i det boglige eller det praktiske gymnasium eller kan gå
direkte på en erhvervsuddannelse. Og dem skal der også være noget for. Vi skal
huske at have det fulde billede med og ikke kun fokusere på, hvem en ny
uddannelse vil kunne komme til gavn”, siger hun og tilføjer, at der i drøftelserne om tilbud til denne gruppe på Sorømødet er blevet peget på FGU.
”FGU er et rigtig godt tilbud. Men hvis man vælger at fjerne
10. klasse, er to år på FGU så nok, hvis man både skal have det med, man
tidligere fik i 10. klasse og på FGU? Vi skal i hvert fald huske, at der er en
gruppe her, vi også skal have øje for”.
Vejledning er fortsat vigtig
Mattias Tesfaye slog tonen for Sorømødet an ved at snakke om ”livet mellem paragrafferne” i uddannelsesverden. At systemet skal indrettes efter, hvordan de unge rent faktisk agerer, ikke hvordan ”uddannelsesarkitekterne” gerne vil have dem til at agere.
”Hvis kortet og landskabet ikke passer sammen, er det kortet man bør ændre”, som han sagde.
Og da de inviterede elevorganisationer kom til orde, blev vejledningen bragt op, noterede Karina Meinecke sig – ligesom den blev det, da Sorømødet blev afsluttet med en paneldebat mellem undervisningsordførerne fra Folketingets partier.
Det selv om drøftelserne kom vidt omkring alt fra adgangskrav til den nye ungdomsuddannelse, over hvad indholdet i den skal være og hvem der skal undervise på den, til hvordan en ny formålsparagraf for gymnasierne skal se ud.
”Der har været virkelig mange temaer på bordet, så det er for mig som vejleder både interessant og glædeligt, at eleverne vælger at fremhæve netop vejledningen. Hvis man rent faktisk går op i at indrette systemet efter de unge, vil det være oplagt at fokusere på den vejledning, de selv efterspørger”, siger hun.
Og det mener hun også er tilfældet, hvis eleverne efter folkeskolen kan ende med at have færre valgmuligheder.
”Dels skal eleverne vælge en retning, der
kræver en afklaring af, om man er til det praktiske eller det boglige. Desuden vil
den nye uddannelse blive så bred, at der vil være behov for vejledning undervejs”, siger hun.
Hvad end politikerne når frem til, vil der dog gå en rum tid,
inden det bliver effektueret.
Mattias Tesfaye afsluttede årets Sorø-møde med at
understrege, at det bliver en reform med så lang implementeringshorisont, at
hans egen søn, der i dag er startet i 6. klasse, ikke nødvendigvis kommer til at mærke noget
til den.
