Står det til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skal 90 procent af en årgang i fremtiden gå i gymnasiet, der skal udvides med praktiske og erhvervsrettede linjer, som er adgangsgivende til erhvervs- og professionsuddannelser.

Sådan lød det fra ministeren på det årlige møde for uddannelsesverdenen på Sorø Akademi, kaldet Sorømødet.

"Jeg kunne godt tænke mig, at man sagde til eleverne i slutningen af grundskolen, at efter sommer skal de vælge gymnasieretning. Måske går de på samme skole. Måske har de fælles morgensang. Måske har de samme fester. De får alle sammen en hue på hovedet, de er alle sammen gymnasieelever", lød det fra ministeren, som tilføjede:

"På det erhvervsrettede gymnasie går man måske på en velfærdslinje, men det er ikke fordi, man har besluttet sig for, om man vil være social- og sundhedshjælper eller fysioterapeut eller pædagog. Det har man et par år til at blive klogere på".

"90 procent går i gymnasiet, og så er der enkelte, der er så afklarede om, at de for eksempel vil være murere, at de går direkte ud og finder en læreplads. Det har jeg det helt fint med".

En kompliceret gryderet

Temaet for årets Sorømøde er en ny praktisk ungdomsuddannelse. Torsdagen afvikles i højt, flot solskin, fredagen i regnvejr. Solbrændt hud skaber kontrast til store hvide smil blandt deltagerne, der ud over årets tema drøfter netop besøgte feriedestinationer.

Det er kort sagt sommer i Danmark. Ikke ligefrem sæson for tunge simreretter, alligevel er mange af de cirka 160 fremmødte klar over, at ministerens tanker kredser om netop sådan en.

I april sammenlignede han på VUC-årsmødet nemlig tilblivelsen af den nye ungdomsuddannelse med en gryderet.

Ingredienserne, der skal i gryden, hedder 10. klasse, hf, eux og hhx, og han er med på, at det endelige sammenkog langt fra vil falde i alles smag, lød det.

Men det er nødvendigt at skabe færre uddannelser, der til gengæld får en volumen så de kan udbydes i hele landet, fortæller ministeren på Sorø-mødet.

"Jo flere 'forkortelser' vi har, jo sværere bliver det at udbyde dem uden for de største byer. Og vi kan ikke leve med uddannelsesørkener i Danmark. En fremskrivning fra ministeriet viser, at antallet af steder, der kan oprette to stx-klasser vil falde fra de nuværende 85 til 75 i 2035", siger Mattias Tesfaye.

Desuden skal det være med til at sikre det attraktive ungdomsmiljø, der i dag mangler på erhvervsuddannelserne, hvor gennemsnitsalderen på de studerende er 25 år, lyder det fra Mattias Tesfaye.

Ministeren understreger, at regeringen er langt fremme i drøftelserne, men ikke har besluttet noget endeligt endnu:

"Vi vil meget gerne have al jeres input og kritik", lyder startskuddet til to dages skoledebat.

Utilfredshed med nedlæggelse af 10. klasse

Hvis han har læst med i dagspressen, kan han sandsynligvis allerede gætte, hvad noget af kritikken kommer til at handle om.

Som optakt til Sorømødet har både Konservatives uddannelsesordfører Lise Bertelsen og formændene for Danmarks Lærerforening og Efterskoleforeningen appelleret til, at 10. klasse bliver taget ud af gryderetten.

I sin åbningstale nævner ministeren, at man fortsat skal kunne komme på efterskole. Men Lise Bertelsen hæfter sig ved, hvad han ikke nævner.

”Det er rigtig fint, at ministeren siger, at efterskolerne er fredet. Men min bekymring er fortsat, hvis man har planer om at nedlægge de kommunale 10. klasser", siger hun til  Folkeskolen.

Næsten 40.000 elever går hvert år i 10. klasse, og heraf går cirka hver femte i en kommunal 10.-klasse påpeger hun.

"Så man fjerner noget, der faktisk er stor efterspørgsel på. Vi vil rigtig gerne være med til at gentænke og forandre ungdomsuddannelsessystemet. Vi ser også en stor nødvendighed i erhvervsrettede uddannelser. Det er vi slet ikke uenige om. Men det skal ikke være på bekostning af 10. klasse. Vi synes ikke, at man skal ødelægge noget, der faktisk fungerer”, siger hun.

Lise Bertelsen påpeger desuden, at både efterskolers og private og frie skolers 10.-klasser lovgivningsmæssigt udspringer af de kommunale.

”Så jeg kan være bekymret for, at der er tale om en langsom kvælning, og at konsekvensen bliver, at det allerede bliver i 7.-8. klasse, at eleverne skal vælge, om de vil på efterskole i 9. klasse”, siger hun.

”Regeringen siger på den ene side, at de vil fjerne noget af presset på de unge og give dem mere tid til at tænke sig om. Det har jeg svært ved at få til at harmonere med at fjerne 10. klasse".

Også for Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod er en eventuel nedlæggelse af 10. klasse den store anstødssten i regeringens planer.

”Den store politiske diskussion handler ikke om, hvorvidt det giver mening at åbne en ny erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Det er vi helt enige om, at det gør det. Den store diskussion ligger i, om man i processen skal ødelægge en velfungerende 10. klasse”, siger hun.

”Jeg har et stort hjerte for efterskolerne, men jeg synes også, det er vigtigt at bevare de kommunale 10. klasser. For nogle elever handler 10. klasse om det faglige, for andre om at få en ny chance i et nyt klassefællesskab, og for andre igen om få et år ekstra modenhedsmæssigt”.

”I Radikale Venstre vil vi gerne noget helt andet end en gryderet. Vi vil prioritere de penge det koster at lave noget nyt, som unge har lyst til at søge, uden det skal ske ved at nedlægge noget, der allerede fungerer. Det vil være et historisk tilbageskridt”.

Indholdet bliver det springende punkt

Programmet til årets Sorømøde består mestendels af workshops, hvor deltagerne kan bevæge sig rundt og deltage i drøftelser faciliteret af ledere, undervisere og elever fra diverse ungdomsuddannelser.

En af workshoppene afholdes af 10. Klasse Center Skive. Her hedder lederen Anja Østergaard Jensen. Hun er desuden formand for LA10 - Landsforeningen af 10. Klasseskoler.

Da Folkeskolens udsendte møder hende mellem to sessioner fredag formiddag, har hun og hendes team bestående af to lærere og to elever haft i alt fire hold deltagere igennem.

Efter en enkelt runde mere skal grupperne opsamle deres erfaringer i et skriftligt produkt, ministeren kan tage med hjem til regeringskollegaerne. Så står den på frokost, opsamling i plenum og afslutning.

"Jeg synes, der har været en oprigtig, positiv og nysgerrig dialog og interesse. Jeg tror, vi alle vidste på forhånd, det ikke er så enkelt. Men vi tager også hjem med en følelse af, at vi kan være på vej mod noget godt", siger Anja Østergaard Jensen.

”Vi er grundlæggende enige i, at der er et hul i ungdomsuddannelsesområdet. Og det er bestemt ikke tosset set at tænke i erhvervsgymnasium eller erhvervs-HF eller hvad det nu end kommer til at hedde”.

Men én ting er strukturen, noget andet er indholdet, pointerer Anja Østergaard Jensen. Hendes egne elever har undervejs givet udtryk for, at de godt kunne se sig selv på en praktisk gymnasie-linje, fortæller hun.

”Men som de siger: Så skal den godt nok også være praktisk. Det skal ikke være mere teori om noget, der er praktisk”.

Mange af diskussionerne er endt med at dreje sig om, hvad man egentlig kan fylde i en toårig ungdomsuddannelse, fortæller 10. klasse-formanden.

"Og det er her, det bliver svært. Det hører jeg også ministeren sige selv. Vi kan måske hurtigt blive enige om, at der er et hul. Men hvad skal der fyldes i det? Hvad er ambitionerne for, hvad eleverne skal lære? I stedet for at lave en gryderet af 10. klasse, hf, eux og hhx er det måske bedre at have en uddannelse, der står lidt i sin egen ret”.

Et andet tema, der er gået igen i drøftelserne, er hvad adgangskravet skal være til den nye ungdomsuddannelse - og hvad tilbuddene skal være til dem, der ikke lever op til dem.

Anja Østergaard Jensen frygter, at en nedlæggelse af kommunale 10. klasser vil kunne føre til, at elever, der med et år ekstra i grundskolen godt ville kunne leve op til adgangskravene, ikke får den mulighed.

”Nogle af vores elever har fået grundskolen lidt galt i halsen. De er måske mere skolemætte end skoletrætte og trænger til at prøve noget andet”, siger hun og tilføjer:

”Vi stiller dem over for nogle valg, der gør, at de skal forholde sig aktivt til, hvad de vil bruge året i 10. klasse til. Det er en god øvelse, inden man skal lave et uddannelsesvalg”.

”Hvis man fjerner 10. klasse, kan jeg frygte, vi kommer til at mangle en buffer mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Og det tror jeg, man som samfund gør klogt i at have”.