Rollespil indeholder et stort læringspotentiale, og eleverne får samtidig et socialt udbytte af øvelserne. Men det er vigtigt, at historien bag øvelserne er gennemtænkte, for ellers lever eleverne sig ikke ind i øvelserne.

Det er Sussi Christiansens erfaringer, efter at hun flere gange i løbet af lærerstudiet, og senest med sin bacheloropgave, har arbejdet med læringsrollespillets potentiale.

"Der er ikke nogen folkeskolelærere, der ikke har lavet læringsrollespil før. Men det er stadig noget, der tager lang tid at udvikle. Men det kan virkelig give det et rigtigt godt læringsmæssigt og socialt udbytte. Så da jeg skulle skrive min bachelor, ville jeg gerne prøve at lave et undervisningsforløb for at finde ud af, hvilke læringsmuligheder der ligger i det", fortæller hun.

Under arbejdet med sin bachelor har Sussi Christiansen afprøvet rollespillet i tyskundervisningen med to 5. og 6. klasser. Og hun er ikke tvivl om, at rollespillet er gavnligt for eleverne. For de slapper mere af, når alle øjne ikke er rettet mod en person, der snakker. Derfor gælder det om at lave øvelser, hvor alle er aktive på samme tid, fortæller hun.

"Der er ikke så meget fokus på fejl, og der bliver mulighed for, at man leger med sproget. For her står man ikke og tænker, om det er der, die eller das, eller om det nu er udtalt korrekt, fordi der ikke er så meget fokus på, at nu er man den eneste, der snakker. For alle er i gang på samme tid", forklarer hun.

Morderlegen var en stor succes

Sussi Christiansen havde forberedt et tre uger langt undervisningsforløb for klasserne, hvor eleverne blev præsenteret for to forskellige øvelser, der i opbygningen mindede om hinanden. Men hvor der ved den første øvelse ikke var en historie bag, fik eleverne i den anden øvelse, 'Morderlegen', fortalt, at der var begået et mord på den nærliggende station. Og morderen var at finde i klasselokalet.

Netop historien bag øvelsen gjorde en verden til forskel for, hvordan eleverne arbejdede med øvelserne, erfarerede Sussi Christiansen. For hvor flere af eleverne ikke fulgte Sussi Christiansens anvisninger under den første øvelse, var opmærksomheden anderledes intens, da hun læste en fiktiv besked fra politiet for eleverne.

"Det var virkelig sjovt. For der blev helt stille inde i klassen. Alle sad bare og lyttede og tænkte: Hvad er det, der sker her? Og mange var sådan lidt: Ej, er det rigtigt det her? Der var en af dem, jeg interviewede bagefter, som fortalte, at hun blev bange, fordi hun troede, at det var rigtigt, at der sad en morder i klasselokalet. Så jeg blev nødt til at sige, at det blot var en leg, vi var i gang med", fortæller hun.

Eleverne fik alle udleveret et kort, der angav alder, køn og navn på den fiktive person, de var i legen. I løbet af legen fik eleverne løbende flere oplysninger om gerningsmanden. Og da gerningsmanden var afsløret, blev der råbt: Ich weiß, wer die Mörderin ist.

Får eleverne til at lægge nervøsiteten på hylden

"Øvelsen gik meget bedre end den anden, fordi jeg skabte det, der kaldes en magisk cirkel ved at sætte en scene, så man går ind i en fiktiv verden. På den måde bliver eleverne mere klar til at lægge deres nervøsitet fra sig og lege mere med".

Selv mener hun, at rollespil burde være langt mere udbredt i undervisningen, men hun ved også godt, at det kan være svært at udtænke gode rollespilsøvelser.

"Et rollespil kan tage sindssygt lang tid at forberede, men det kræver ikke mere end en god ide. For mig var det at lave nogle personpapirer med et billede og navn, og så skal skrev jeg ti linjer. Det er egentlig det. Det kan selvfølgelig være svært at få inspirationen, men hvis man giver sig en halv time til at brainstorme med nogle kolleger, så kan man hurtigt finde på noget godt".