Eleverne i folkeskolens 4. til 9. klasse svarer en gang årligt på 40 spørgsmål. Efterfølgende beregnes elevernes svar på spørgsmålene gruppevis som indikator for bl.a. såkaldt faglig trivsel og social trivsel. Og hvert år viser trivselsmålingen på landsplan, at eleverne er glade for at gå i skole, og at trivslen ikke - som det var intentionen med folkeskolereformen - stiger år for år. Men samtidig råbes der mange steder i samfundet vagt i gevær om børns og unges mistrivsel, og Børne- og Undervisningsministeriet har nu fået udarbejdet en ny indikator for lav trivsel baseret på udvalgte spørgsmål i trivselmålingen. I et notat forklarer ministeriet, at de eksisterende indikatorer er beregnet, som simple gennemsnit, hvilket medfører, at eventuelt bekymrende svar fra enkeltelever har tendens til at ”forsvinde i mængden”, når der beregnes gennemsnit af svarene på mange spørgsmål for hver elev, klasse og skole.

Den nye indikator fungerer sådan, at en elev siges at udvise lav elevtrivsel, hvis eleven har angivet et ”bekymrende svar” på mindst tre af de 8-10 spørgsmål, som indgår i hver af de tre indikatorer.

"De nyudviklede indikatorer skal ikke forstås som den endegyldige og eneste måde, hvorpå man kan måle lav elevtrivsel. Men de udgør et fagligt velfunderet og balanceret værktøj, der tager højde for, at trivselsproblemer ofte kan være svære at måle og få greb om i en travl og kompleks skolehverdag. De nye indikatorer skal ikke erstatte, men supplere de eksisterende trivselsindikatorer, så der tilsammen skabes et stærkere grundlag for at opgøre, forstå og sætte ind over for lav elevtrivsel", hedder det i notatet fra ministeriet.

Ministeriet har kigget på elevernes besvarelser af trivselsmålingerne, siden de blev indført i 2015, ved hjælp af den nye indikator. Og den viser, at niveauet for lav trivsel har nogenlunde stabilt, men med tendens til en svag stigning. Andelen af elever med lav trivsel ligger omkring 10 procent og er højest på mellemtrinnet, 4. og 5. klasse. Og elever med lav elevtrivsel klarer sig dårligere end øvrige elever på forskellige parametre, fx fra-vær og karakterer.