Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Igen og igen hører vi om, at børn og unge mistrives. Aldrig har så mange børn og unge kæmpet med ensomhed og angst. Antallet af børn med skolevægring stiger. Børn og unge får stress. 

Samtidig viser alle undersøgelser, at børn læser dårligere end nogensinde. Det samme gør sig gældende med matematikken. Børnene klarer sig markant dårligere end nogensinde. Pisa, Pirls, Timms og Folkeskolens Nationale Overgangstest taler deres tydelige sprog. Det er den rene elendighed og mildest talt til at gå i hundene over.

Men det er heldigvis ikke hele sandheden. Jeg ved, at børn og unge i dag er langt bedre end deres rygte. Hver eneste dag, når jeg sætter mine ben i folkeskolen, bliver jeg mødt af nysgerrige, kloge og glade børn. Børn, der stiller gode spørgsmål, hjælper deres klassekammerater, løser opgaver, læser bøger, er engagerede og energiske og har både humor og empati.

Det er altså vigtigt, at vi tilføjer nuancer til fortællingen om vores børn og unge, for de kan så meget mere end det, der står i overskrifterne. Selvom alt ikke er elendigt på landets skoler, bliver vi nødt til at skabe en endnu bedre skole, så vi ikke ender med en generation bestående udelukkende af pressede og magtesløse børn.

Selvopfyldende profeti

Det bekymrer mig, at børn og unge hver dag kan åbne deres computer og læse om alle deres utilstrækkeligheder. I værste fald ender det som en selvopfyldende profeti. Ordene bliver selvforstærkende og er med til at skabe en virkelighed af usikre unge, der kan læse sort på hvidt om alt det, de ikke lykkes med, samtidig med at vi stiller nogle helt enorme, ja nogle gange urimelige krav til dem i vores samfund.

Sociale medier med uopnåelige idealer og en til tider barsk tone, et utal af test, prøver, karakterer og bedømmelser, samtidig med lange skoledage, hvor en forpustet skolelærer desperat forsøger at nå rundt til samtlige 28 elever i klassen. Det er ganske enkelt ikke med til at skabe de bedste rammer og betingelser for vores børn og unge.

Derfor skal vi skabe en skole, hvor alle børn møder et langt mindre fokus på individuelle præstationer og et meget større fokus på fællesskab.

Selv regeringen har i sit seneste folkeskoleudspil set fidusen i fællesskab og ønsker, at det skal styrkes i klasselokalerne. Det er en virkelig god idé. Men det kommer også til at kræve, at dem, der sætter retningen for vores folkeskole, prioriterer at skabe et større fokus på fællesskab og fællesskabende aktiviteter.

En skole, hvor der står en klasselærer med den nødvendige tid til at løfte opgaven. Hvor de børn, der mistrives, hurtigt får den rette hjælp. Hvor der er både økonomi og ansatte til at skabe en varieret skoledag både på skolen og i lokalområdet. Hvor vores børn kan fordybe sig, eksperimentere, lege og lære.

Hvis vi får skabt disse langt bedre rammer for hverdagen i skolen, er jeg sikker på, at børnene står klar til at tage imod den bedre undervisning og stærkere fællesskaber med et kæmpe engagement. Det må være første skridt i at vende fortællingen om vores børn og unge.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk