»Det bliver svært«, sådan lyder forudsigelserne, hver gang en overenskomstforhandling begynder, men optakten til Overenskomst 08 (OK08) er tynget af en heftig debat om lønkrav og en meget usædvanlig politisk indblanding i form af lønløfter til bestemte faggrupper. Derfor er der grund til at tro, at de dystre forudsigelser denne gang passer.

Det mener to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Jørgen Steen Madsen og Jesper Due, som har udarbejdet et fyldigt forskningsnotat: »Lærernes arbejdstidsregler som joker i overenskomstspillet« for månedsmagasinet Undervisere.

Her analyserer de en række faktorer, som de mener vil få betydning for forhandlingernes forløb.

KL, regeringen og Danmarks Lærerforening har længe været enige om, at en reform af lærernes arbejdstidsregler er et afgørende tema i overenskomstforhandlingerne. Alligevel er der meget, der tyder på, at krav om højere løn kommer til at dominere forhandlingerne.

»Der er skabt et forventningsniveau, ikke mindst på baggrund af at de politiske partier har været ude at love de offentligt ansatte betydelige lønindrømmelser. Det er noget nyt. Og det har allerede afstedkommet konflikter i forhandlingssystemet«, siger Jørgen Steen Madsen.

I de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), valgte FOA's formand Dennis Kristensen at forlade formandsposten for at hellige sig kampen for at få flere kroner til FOA's egne medlemmer. For første gang nogensinde blev en repræsentant for FTF-organisationerne valgt som KTO-formand, og Anders Bondo skal nu forhandle de generelle løn- og arbejdsvilkår for godt 530.000 ansatte i kommuner og regioner.

»Selv om der er stor opbakning til lærernes formand i de øvrige organisationer i KTO og en tro på, at han vil gøre alt for at skabe resultater, alle kan leve med, så er der alligevel også en betydelig nervøsitet«, står der i analysen.

»Der er ingen tvivl om, at det under de turbulente forhold, der hidtil har præget optakten til OK08, kan blive en vanskelig opgave på én gang at sikre denne dobbelte interessevaretagelse. I værste fald risikerer Anders Bondo til sidst at komme til at stå i det samme umulige valg, som Dennis Kristensen har gjort i optakten«.

De to forskere frygter, at forhandlingerne om lærernes arbejdstid i værste fald kan blokere for et samlet forlig. Et scenarium er, at Anders Bondo bliver opslugt af arbejdstidskonflikten og derfor ikke kan gøre nok for at opnå forbedringer på lønnen, som de andre lægger vægt på.

»Der synes at være tale om en væsentlig principiel konflikt mellem lærerne og arbejdsgiverne, og hvis arbejdsgiverparterne insisterer på at opnå indrømmelser, der er uacceptable for DLF, så kan det ende med, at arbejdstidsspørgsmålet kommer til at blokere det samlede forhandlingsforløb«, skriver Jesper Due og Jørgen Steen Madsen.

En udfordring i spørgsmålet om lærernes arbejdstid er, at staten har sat meget på spil få at få skabt nye arbejdstidsregler til lærerne. Finansministeriet og Undervisningsministeriet har sammen med KL over året udgivet en række rapporter. Ifølge arbejdsgiverne skal lærerne være mere fleksible, arbejdstiden skal i højere grad aftales mellem leder og lærer, og lærerne skal bruge en større del af arbejdstiden til undervisning.

Den store statslige arbejdsgiver-opmærksomhed på arbejdstidsregler gør det svært for KL at indgå en lærerarbejdstidsaftale uden Finansministeriets accept, mener Jesper Due og Jørgen Steen Madsen.

»Umiddelbart kunne der dermed være lagt op til en gentagelse af forløbet under OK05, hvor arbejdstiden blev sparket til hjørnespark. I hvert fald hvis det kan antages, at også KL i afgørelsens stund vil prioritere mulighederne for et samlet resultat - i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre - højest«.

Så selv om det er lønstigninger, der har været i fokus i optakten, kan forhandlingerne om arbejdstid få en meget stor rolle på vejen mod et samlet forlig, mener Jørgen Steen Madsen og Jesper Due.

Lærernes arbejdstidsaftale har i mange år været et varmt emne ved overenskomstforhandlingerne. Lærerne vil som profession fastholde kontrollen over egen arbejdstid, mens arbejdsgiverne vil have mere ledelsesrum og mere undervisning fra den enkelte lærer.

DLF har to strategier baseret på professionsideologien og fagforeningsideologien, som man vekslende har forsøgt at følge.

»I en professionstankegang er lærernes unikke kontrol over deres eget arbejde et afgørende punkt, men set fra fagforenings­ideologien kan det være et problem, at der med selvkontrollen følger en alt for stor arbejdsindsats - det bliver for meget kald og for lidt kamp for rimelige arbejdsvilkår«, skriver de to forskere.

I forlængelse af kommunalreformen i 1970 blev flere og flere beslutningskompetencer flyttet fra staten til kommunerne, og ved overenskomsten i 1993 blev skolerne endeligt lagt under det kommunale styre.

Det resulterede i en aftale, hvor arbejdstiden blev præcist registreret i »undervisningstid«, »forberedelsestid« og »øvrig tid« - UFØ-systemet.

»Set fra den fagpolitiske synsvinkel var det godt nok, at lærernes 'diskrete arbejde' kom for en dag. Men set fra professionssynsvinklen blev det for meget en begrænsning af den enkelte lærers kontrol over egen arbejdstid«.

UFØ-aftalen førte til meget utilfredshed blandt både lærere og arbejdsgivere. Ved overenskomsten i 1999 blev aftalen ændret, og der blev åbnet for lokale løsninger.

Aftalen gav kommunerne mulighed for flere undervisningstimer, men den var stadig for bureaukratisk og besværlig, syntes arbejdsgiverne. Også lærerne fandt den besværlig.

Nogle steder blev der indgået lokale aftaler, som gjorde systemet mere tåleligt for begge parter, men generelt var parterne enige om at hade aftalen.

Da forberedelsen til forhandlingerne begyndte i 2005, var det derfor afgørende at få arbejdstidsreglerne i spil igen.

DLF tog udgangspunkt i lokale aftaler, der fungerede godt. Men trods rygter om intense forhandlinger lykkedes det ikke at nå frem til en aftale. Resultatet blev, at '99-aftalen kørte videre.

Ved forhandlingerne om OK08 ønsker DLF at tage udgangspunkt i de 17 lokale arbejdstidsaftaler, der lige nu er på landsplan. DLF ønsker en central sikkerhed for tid til at løse arbejdsopgaverne, et maksimalt undervisningstimetal, sammenhæng mellem undervisning, forberedelse og øvrige opgaver.

Det mener de to arbejdsmarkedsforskere, at KL vil få meget svært ved at acceptere. De forstår ikke DLF's modstand mod et lokalt forhandlingssystem.

»Lærerne har en utrolig stærk organisation. Det er en sammenhængende organisation med et stærkt net af lokale kredse og tillidsrepræsentanter og aktive lærere ude i skolen. De er også meget aktive i lokalområdet, også politisk. Derfor har lærerne en fantastisk styrke til at agere i et mere lokalt baseret system«, mener Jesper Due.

Men, skriver de i rapporten, »der skal to til tango, og et mere lokalt baseret aftalesystem forudsætter også større smidighed på arbejdsgiversiden«.

De hæfter sig ved, at der på tre år kun er blevet indgået 17 lokale aftaler.

»Flere af dem er under stærkt pres for at gøre dem mere fleksible set fra en arbejdsgiversynsvinkel. I en kommune brugte man eksempelvis kommunesammenlægningen til at opsige aftalen for at få den forringet. Og hvad værre er: I de øvrige kommuner har politikerne ikke villet indgå en lokal helhedsaftale. Det er altså ikke et argument at tale om klassisk løftestangsstrategi, når praksis viser, at det ikke kan lade sig gøre«.

Men frem for alt vil det landspolitiske spil få konsekvenser for overenskomstforhandlingerne.

Det er af stor betydning, om der bliver udskrevet folketingsvalg før de afsluttende forhandlinger, og hvad der sker i forbindelse med vedtagelsen af finansloven - for det er her, at kravene om en ekstra pulje til de offentligt ansatte kan blive afgjort.

»Det må for eksempel vurderes som afgørende for, om OK08 ender med konflikt eller forlig, om der bliver udskrevet folketingsvalg før de afsluttende forhandlinger i de første måneder af 2008, eller om regeringen vælger at vente med valget«, lyder det fra Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. |