Hvor efteruddannelse er en ret
Privatansatte arkitekter har ret til efteruddannelse i deres overenskomst, og både ansat og arbejdsgiver har indflydelse
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
16.999 kroner. Så mange penge går der ind på Margrete Grøns efteruddannelseskonto i år. Helt automatisk. For to tredjedele af dem kan hun selv melde sig på kurser eller arrangere studierejser sammen med kollegerne. Den sidste tredjedel går i fællespuljen for arkitekterne på Henning Larsens tegnestue i København, hvor det de seneste år har været bæredygtighed, der har været temaet for kurser og efteruddannelse.
»Jeg har arbejdet på seks tegnestuer plus Arkitektskolen, og jeg har ikke oplevet en eneste gang, at vi ikke har været enige med ledelsen om, hvad vi skulle prioritere«, fortæller Margrete Grøn, der er tillidsrepræsentant på den berømte tegnestue.
Hun har for eksempel været på kurser i konflikthåndtering, forhandlingsteknik og EU-udbudsregler foruden på cirka tre studierejser om året med grupper af kolleger.
Har ordningen ikke betydet, at arbejdsgiverne er holdt op med at give de ansatte efteruddannelse, fordi de i stedet kan finde pengene i puljen?
»Nej. Hvis ledelsen for eksempel synes, at vi skal have nogle medarbejdere på kursus i brandregler, så må ledelsen betale. Og på samme måde når der bliver indført helt nye computerprogrammer«.
Man kan spare sine personlige midler op i to år - derefter går de i fællespuljen. Nogle gange får ansatte med små børn ikke brugt alle deres penge, men for mange er pengene også et incitament til at komme af sted, mener Margrete Grøn.
Man kan også vælge at tage en dyr kompetencegivende videreuddannelse eller et ekstra fag i arkitektuddannelsen, hvor man selv lægger nogle penge oveni for at dygtiggøre sig.
De mange kurser kan jo også gavne i en jobsøgningssituation - ender det ikke med, at en anden tegnestue får gavn af investeringen?
»Jamen, sådan er det - det er jo den samme situation, når vi modtager en, der er opgraderet et andet sted«. |
Ret til efteruddannelse
Danmarks Lærerforening har for første gang rejst et overenskomstkrav om ret til efteruddannelse. Formand Anders Bondo Christensen understreger, at en sådan ret medfører, at lærerne skal have indflydelse på, hvilken efteruddannelse de skal have.
Der findes en række overenskomster med forskellige varianter af ret til efteruddannelse - blandt andet har privatansatte arkitekter ret til et bestemt årligt beløb.
