Fuglesang til arbejdet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fuglene kvidrer, vinden suser i trætoppene og får de visne blade til at rasle på jorden. Hvis eleverne på Sjöbyskolan i Horred i det vestlige Sverige er stille nok i timerne, kan de høre det alt sammen - inde i klasselokalet. De akustiske designere Åke Parmerud og Olle Niklasson har sat lyd til undervisningen, og et halvt år efter indførelsen af naturlydstapetet er tilbagemeldingerne positive. Støjniveauet er faldet og arbejdsmiljøet blevet roligere og behageligere for både elever og lærere. De har indført den regel, at hvis man ikke kan høre fuglesangen i baggrunden, så skal man minde hinanden om at dæmpe stemmerne.

»Det virker, som om børnene er blevet mere harmoniske«, siger lærer på mellemtrinnet Charlotte Terje til regional-tv-stationen Västnytt.

Indslaget fra Västnytt den 30. august kan ses på webadressen svt.se