Skønlitteratur er vigtigt for børnehaveklasselederne og dansklærerne i indskolingen, og børnene får også lov at møde litteraturen i undervisningen. Den bruges til at udvikle børnenes opmærksomhed på skriftsproget, styrke deres læselyst, udvide deres ordforråd og deres forståelse for ord, begreber og vendinger. Men lærerne tænker ikke i ret høj grad skønlitteraturen ind som værktøj for børnenes bogstavindlæring. Det viser en undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Læsning. Et andet resultat af forskernes spørgeskemaundersøgelse er, at en tredjedel af lærerne ofte lader oplæsningen af en tekst stå alene, altså ikke relaterer oplæsningen til den øvrige undervisning:

»Vi kan kun gætte på begrundelserne. Måske har de adfærdsregulerende karakter, som når der for eksempel i forbindelse med børnenes spisesituation læses op? En oplæsningskultur, som giver mindelser tilbage til oplæsningskulturen i klostrenes refektorier«, skriver Stig Broström, Marianne Frandsen og Karen Vilhelmsen«.

Og når lærerne taler med eleverne om en oplæst tekst, handler det om teksten som helhed, ikke om dens lyde, bogstaver eller ord. Over halvdelen af lærerne benytter sig af læsebogssystemer med konstruerede, pædagogisk læsebearbejdede tekster og kun få skønlitterære tekster. Det er i modstrid med nyere læseforskning.

Rapporten »Læsning og litteratur i skolestarten« kan hentes på www.videnomlaesning.dk