»Jeg synes, det er utrolig dejligt bare at prøve at være i en klasse, hvor (.) man sidder og kan forstå, hvad læreren siger, og man kan følge med i alt, hvad der foregår, det er en stor oplevelse (.) det er dejligt!«

Sådan siger en pige med læsevanskeligheder om sin nye tilværelse på en efterskole, hvor eleverne er delt op efter deres faglige niveau i læsning, ikke efter alder.

Hun og de øvrige efterskoleelever, som cand.pæd.psych. Aase Holmgaard har interviewet til sin ph.d.-afhandling, kan ikke se det positive ved en rummelig folkeskole, men er tværtimod begejstrede for nu at gå i klasse med andre, der har de samme problemer som dem selv.

Aase Holmgaard forsøger i sin samtale med eleverne at forklare dem, at mange mener, det er en fordel med mange forskellige børn samlet i en klasse, både nogle dygtige og nogle ikke så dygtige.

»Jamen, kan du ikke godt se, at hvis du nu er dårlig, og du så kommer ind i en god klasse, så bliver du bare dårligere og dårligere og dårligere (.) hvorimod (.) hvis man bliver sat ind i en dårlig klasse fra starten, så får man ekstra hjælp, og så bliver man bedre (.) og på et eller andet tidspunkt så kan du jo det, du skal kunne«, forklarer en af eleverne sit synspunkt.

Med afhandlingens erfaringsperspektiv på læsning beskriver Aase Holmgaard, at elevernes sociale erkendelser ikke er en følge af, at de har erkendt deres læsevanskeligheder. Nej, de opdager først, at andre børn kan læse, og dernæst går deres egne vanskeligheder op for dem:

»Den primære opdagelse af og de primære erfaringer med læsevanskeligheder sker således ikke i mødet med tekster, men i det sociale samspil, hvor læsevanskeligheder erkendes som en forandret relation til andre børn«, skriver Aase Holmgaard og peger på, at børn og unge værdsætter et fællesskab om arbejdet med at lære at læse.

Aase Holmgaards afhandling »Viljen til læsning« kan downloades på www.cvumidtvest.dk