Grundlæggende mener danske Henrik Rademacher, der nu i 19 år har undervist i England, at det, man fra regeringens side har forsøgt at gøre ved skolen i England, er rigtigt.

»Man vil ikke acceptere, at eleverne får en dårlig uddannelse, man insisterer på differentieret undervisning, og man vil ikke acceptere dårlige lærere. De, der har været udsat for en dårlig lærer eller arbejdet sammen med én, ved lige præcis, hvad jeg taler om«, siger Henrik Rademacher.

Han er grundlæggende helt enig med Hafdís Ingvarsdóttir i hendes analyse af, hvordan lærere tænker og arbejder, men han føler på ingen måde, at hans personlige teori om læring og undervisning lider nogen skade af tilbuddet om statsautoriserede, færdigpakkede undervisningsforløb.

»Da planerne for henholdsvis læsning og regning, »the Literacy Hour« og »the Numeracy Hour«, blev indført, var vi forpligtede til at holde os til planerne, medmindre skolen var parat til at skrive sine egne. Men i det store hele var begge planer så gode - skrevet af folk, som ved, hvad god undervisning er - at alle skoler, så vidt jeg ved, brugte dem«, fortæller Henrik Rademacher. Han synes dog, rammerne for læsetimen var for stramme - 15 minutters undervisning i en tekst, 15 minutters grammatik, 20 minutter, hvor børnene arbejdede i grupper eller individuelt, og ti minutters plenum.

»Det var for meget. Men man er heldigvis kommet til fornuft siden hen. Nu må man gerne bruge en hel time på at læse en god tekst og analysere den og så gemme grammatikken til en anden dag«.

Dér, hvor Henrik Rademacher mener, at undervisning kan blive en sørgelig affære, er, når en lærer ikke fornyr sig:

»En lærer kan nemt gå i stå og stå stille og stadig undervise i de samme slidte baner fra 1973. Så selvom læreren har brug for at være autonom, er der også behov for rammer, retningslinjer, et pensum. Men at påstå, at vi ikke har egen autonomi, er ikke helt rigtigt«.

Henrik Rademacher er helt enig i værdien af selvevaluering. Men det er også netop en del af »performance management«-systemet i de engelske skoler, som har til formål løbende at udvikle lærernes pædagogiske kompetencer.

»Alle lærere inklusive leder og viceleder har tre mål. Disse mål fastsættes ved en samtale med ens overordnede. Jeg har for eksempel tre lærere under mig, som jeg sætter mål sammen med, og disse tre lærere har hver to og så videre i en pyramide«, forklarer Henrik Rademacher, der er viceinspektør på en skole for børn op til 11 år.

»De tre mål er inden for hvert sit område. Et skolerelateret mål - for eksempel at få en given procentdel af klassen op på en bestemt karakter i engelsk. Et curriculum-mål - for eksempel at udvikle et fagområde og undervise andre lærere i de sidste nye pædagogiske tiltag inden for sit fagområde. Og et personligt udviklingsmål. Sidste år valgte jeg for eksempel at udvikle mine it-færdigheder og kom på nogle kurser«.

»Det, som typisk sker, er, at alle lærerne har samme skoleudviklingsmål for at kæde det sammen med skolens overordnede pædagogiske udviklingsplan, for eksempel er vores mål i år at forbedre børnenes læringsmetoder. Så vi diskuterer, hvilke måder børn bedst lærer på - blandt andet i dialog med eleverne. Vi har pædagogiske dage, ser hinanden undervise og bruger vores lærerrådsmøder til at evaluere for at blive bedre lærere«.

»Det helt afgørende er skoleledelsen. Hvad er skolens vision, og hvordan sikrer skoleledelsen, at alle lærere deler værdier og visionen?«

Han er til gengæld kritisk over for det engelske skoleinspektionssystem, som efter hans mening ser alt for snævert på testresultater - er klassens to kvikkeste elever syge en bestemt uge i maj, så får skolen en ringere score i de offentliggjorte resultater.

»Så er der lønnen. Vi har ikke direkte løn efter elevkarakterer, som Hafdís Ingvarsdottír nærmest påstår, men den gode og dygtige lærer har gode indtjeningsmuligheder, og den dårlige lærer kan risikere fyring - vi taler her om rigtig dårlige lærere. Hvis en lærer ikke leverer varen i klassen og ikke opfylder sine performance management-mål, så har skolelederen magt til at fastholde en lærer på samme løntrin. Dette vil dog være et ganske ekstraordinært skridt at tage, og jeg kan ikke forestille mig nogen skoleleder benytte sig af det, medmindre vi taler om mangel på kompetence eller uprofessionel optræden«, forklarer Henrik Rademacher.

»Når en lærer når op på højeste løntrin, så kan han eller hun søge om at komme op på det, vi kalder 'threshold', tærskel. Der er visse kriterier, som skal opfyldes, blandt andet skal man kunne vise, at man har god forståelse for læring og undervisning og vurdering af elevernes arbejde, er en dygtig og aktiv lærer, som tager del i skolens mange aktiviteter og så videre. Det er for at belønne de dygtige lærere, men i realiteten kender jeg ingen, som ikke har bestået threshold«.

Henrik Rademacher medgiver, at det går meget stærkt fra de engelske politikeres side med nye initiativer, som skolen skal tage sig af. Men han glæder sig samtidig over, at der bliver sat de nødvendige penge af. Dette betyder for eksempel, at der er interaktive tavler i hvert eneste klasselokale på hans skole:

»I fredags brugte jeg for eksempel Google Earth til at vise eleverne, hvor jeg voksede op, og hvor vores sommerhus er og de hvide, dejlige danske badestrande«.

»I starten af 90'erne blev en masse cirkulærer presset ned over hovedet på os uden den nødvendige økonomi, og vi skrev planer på kryds og tværs. Siden er politikerne kommet til fornuft, og der er blevet skåret ned i bureaukratiet«. |

Lærer i England

Henrik Rademacher er uddannet fra Odense Seminarium, men har i 19 år arbejdet som lærer i England. Han har skrevet læserbreve og kronikker til flere danske medier om undervisningsdifferentiering. I 2006 besøgte fagbladet Folkeskolen Henrik Rademacher på den skole, hvor han er viceinspektør. Læs artiklen »100 procent forpligtet« på folkeskolen.dk eller undervisere.dk

»Så er der lønnen. Vi har ikke direkte løn efter elevkarakterer, som Hafdís Ingvarsdottír nærmest påstår, men den gode og dygtige lærer har gode indtjeningsmuligheder, og den dårlige lærer kan risikere fyring ...« Henrik Rademacher»I fredags brugte jeg for eksempel Google Earth til at vise eleverne, hvor jeg voksede op, og hvor vores sommerhus er og de hvide, dejlige danske badestrande« Henrik Rademacher