Når børn skilles ud for at få ro
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når lærere giver udtryk for, at nogle børn oplever, at specialundervisning giver dem bedre muligheder for at deltage i deres almindelige klasses fællesskab om for eksempel læsning, så skyldes det, at de børn ikke har andre konflikter i forhold til skolens dagsorden og i forvejen har en sikker position i børnegruppen. For de børn, som har andre problemer med deres deltagelse i undervisningen end en faglig vanskelighed, kan specialundervisning derimod gøre barnets problemer endnu større, konkluderer adjunkt Anne Morin, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole på baggrund af feltarbejde i to indskolingsklasser.
Hendes analyse viser, at det enkelte barns udbytte af den specialpædagogiske indsats er tæt forbundet med barnets indgåen i såvel lærerens dagsorden som børnefællesskabet. Derfor bliver arbejdet med det enkelte barns deltagelse blandt andre børn og opbakning af børnefællesskaber vigtigt for børnenes faglige fremskridt.
Når børn udskilles til specialundervisning, skyldes det ifølge Anne Morin nogle meget grundlæggende dilemmaer i folkeskolens praksis. Det er lærerens personlige ansvar, at klassen fungerer, og eleverne får lært pensum, og dermed opstår der et dilemma mellem ønsket om at gå ind i det enkelte barns problemer og at få gennemført klasseundervisningen. Løsningen bliver så, at børn med vanskeligheder sendes til specialundervisning uden for klassen. Og dernæst står specialundervisningslæreren i et dilemma, fordi det forventes, at et barn, der har brug for et ekstra tilbud, skal have særlig intensiv undervisning og forbedre sit standpunkt - der skal altså også være ro til koncentration i specialundervisningen.
»Udfordringen ligger i en anerkendelse af, at skal vi nærme os idealet om den inkluderende skole, må vi i første omgang arbejde med de dilemmaer, der ligger i almenpædagogikken og skolens organisering, hvor lærernes vilkår og muligheder for at udføre deres opgave er så modsætningsfyldte, at der i praksis ikke er andre muligheder end udskillelse«, skriver Anne Morin.
Anne Morins afhandling hedder »Børns deltagelse og læring - på tværs af almen- og specialpædagogiske lærearrangementer«
»Lærernes vilkår og muligheder for at udføre deres opgave er så modsætningsfyldte, at der i praksis ikke er andre muligheder end udskillelse«