Birgit Tystrup er bekymret for de borgere, der har brug for undervisning, som kompenserer for deres problemer med at høre, se eller tale. Hendes parti var bannerfører for strukturreformen, og selv om hun bakker op om ændringerne i det offentlige, synes hun ikke, at takstfinansiering altid er en god idé.

»Vi skal have klarlagt, om det egner sig på et område, hvor der ikke eksisterer reel konkurrence, fordi der kun findes få kommunikationscentre med denne type højt specialiserede tilbud«, siger Birgit Tystrup.

Som andenviceborgmester i Rudersdal Kommune og medlem af bestyrelsen i THI Kompetencecenter er hun enig i, at kommunerne ikke har haft en chance for at forstå, hvad kompenserende specialundervisning for voksne er. Derfor har de brug for akut hjælp.

»Undervisningsministeriet skal gøre vejledningen færdig hurtigst muligt, så det bliver klart for kommuner og kommunikationscentre, hvad opgaven går ud på. Vi skal også have præciseret, at loven skal sikre borgerne de ydelser, de har ret til. Kompenserende specialundervisning skal være et førstevalg, der kan føre til, at borgeren kan forsørge sig selv og leve så normalt som muligt«.

Det tager cirka en time at lære at bruge et høreapparat. Alligevel kender Birgit Tystrup til adskillige kommuner, som afslår at henvise borgere til et kommunikationscenter, fordi de ikke mener, det er sværere at lære at bruge et høreapparat end briller.

»Resultatet er, at apparaterne ligger hjemme i folks skuffer, og borgernes livskvalitet er stærkt forringet«, siger Birgit Tystrup, der dog ikke mener, at kommunerne er bange for, at centrene vil stikke snablen i deres pengekasser.

»Det er snarere udtryk for, at kommunerne mangler vejledningen fra ministeriet. Samtidig spiller økonomien en meget stor rolle for dem«, siger Birgit Tystrup.

Hvis ikke det bliver gjort tydeligt, hvilke ydelser der hører til henholdsvis undervisning og lov om social service, kan det få alvorlige konsekvenser.

»En læge henviser en voldsomt hæs borger til stemmeundervisning. Men hendes kommune mener, at det nok går over, hvis hun drikker kamillete. Hun får varige taleproblemer og kan måske ikke længere passe sit job. Vi er nødt til at få afklaret, hvilken lovgivning ydelserne hører under, så det bliver borgernes behov og ikke økonomien, der styrer, om en kommune godkender eller afslår en anbefaling om undervisning«.

Mange af de politikere, der havde ansvaret for de tre kommunikationscentre i de nedlagte Københavns og Frederiksborg Amter, repræsenterer nu de kommuner, som er ved at underminere centrenes grundlag. Birgit Tystrup er selv en af dem.

»Jeg ved ikke, hvordan andre tidligere amtspolitikere agerer, men jeg har virkelig prøvet at forklare, hvor tung en opgave kompenserende specialundervisning er. Jeg vil ikke nedgøre mine kolleger, men kommunalpolitikere, der ikke har haft de tidligere amters opgaver inde på livet, er ikke så bevidste om, at der var en grund til, at de lå i et større regi«.

Birgit Tystrup er vred over rammeaftalen i Region Hovedstaden. Kommunerne siger, de får samme behov i 2009 som i 2007, men i praksis er de begyndt at trække ydelserne hjem med den begrundelse, at de selv kan gøre det billigere.

»Når kommunerne melder noget ind, som de ikke effektuerer, tager de ikke rammeaftalen alvorligt. Kommunerne skriver selv, at deres vurderinger af behovet er præget af, at de endnu ikke kender området tilstrækkeligt.

»Det siger næsten det hele: Kommunerne har endnu ikke de nødvendige kompetencer. De håber at få dem, men jeg er nervøs for de borgere, vi taber undervejs. Set med mine øjne er deres retssikkerhed truet«.

Hun afviser, at hendes partifæller på Christiansborg har trukket en uegnet nyliberalistisk model ned over kompenserende specialundervisning.

»Jeg er tilhænger af strukturreformen, men nogle områder skal undersøges nærmere. Det her er ét af dem. Vi skal finde en løsning, som tager udgangspunkt i borgernes retssikkerhed og i de højt specialiserede kompetencer. Om det skal være et fælleskommunalt eller et regionalt tilbud, må KL, Danske Regioner og Christiansborg gå sammen om at finde ud af. Slutresultatet skal bare være, at borgerne får et ubureaukratisk kvalitetstilbud, som kompenserer for deres mangler«.

Kommunalpolitikere står ikke i kø for at bakke Birgit Tystrup op, for mange er tilfredse med den nuværende model.

»Jeg siger heller ikke, at kommunikationscentrene skal blive ved at eksistere. Men vi skal sikre, at vi ikke taber borgere, i tiden fra de lukker, til deres kompetencer findes i kommunerne. Det tager kun kort tid at bryde et velfungerende, højt specialiseret tilbud ned, men mange år at bygge det op igen«, siger Birgit Tystrup. |

Politiker

Venstrepolitiker Birgit Tystrup er tidligere ansvarshavende sygeplejerske på Herlev Sygehus og er andenviceborgmester i Rudersdal Kommune, der har partifællen og KL's formand Erik Fabrin som borgmester. Hun er førstesuppleant i Region Hovedstaden og medlem af bestyrelsen i THI Kompetencecenter i Hellerup. Hun sad i amtsrådet i de sidste fem år af Københavns Amts levetid og var andenviceborgmester i den daværende Søllerød Kommune.

»Resultatet er, at apparaterne ligger hjemme i folks skuffer, og borgernes livskvalitet er stærkt forringet« Birgit Tystrup»En læge henviser en voldsomt hæs borger til stemmeundervisning. Men hendes kommune mener, at det nok går over, hvis hun drikker kamillete« Birgit Tystrup