En ny svensk forskningsrapport har set på, hvad det betyder for børnenes skolepræstationer, hvis man slår to eller flere klassetrin sammen, hvad enten det sker af pædagogiske årsager, eller fordi skolen har for få elever til at oprette selvstændige klasser på alle trin. Rapporten tager udgangspunkt i en stor undersøgelse fra 1990'erne, hvor man fulgte 8.500 elever. Eleverne blev i 6. klasse testet i ordkundskab, matematik og rumlig opfattelse, og her klarer eleverne i de blandede klasser sig fem procentpoint dårligere end børn i traditionelle klasser. Det gjaldt både piger og drenge og svensk- og udenlandskfødte børn. Der var dog ikke nogen påvirkning at spore på de karakterer, lærerne sendte eleverne ud med, da de forlod skolen efter 9. klasse.

Tallene er blevet sammenholdt med en række andre data fra blandt andet spørgeskemaer, som viser, at lærerne i de aldersblandede klasser lægger mindre vægt på lektier, basiskundskaber og formelle prøver end lærerne i de traditionelle klasser. De har statistisk set også kortere erhvervserfaring, underviser kortere tid i hver klasse og har oftere orlov.

Forskerne har ikke kunnet skelne mellem, om klasserne er blandede af pædagogiske eller praktiske/økonomiske årsager, og de understreger, at effekten af at gå i en aldersintegreret klasse godt kan variere afhængig af anledningen til aldersintegrationen.

Elly-Ann Johansson och Erica Lindahl: »Åldersintegrerade klasser - bra eller dåligt för elevernas studieresultat?« er udgivet af Insitutet för Arbetsmarknadspolitisk Utvärdering og kan hentes på www.ifau.se