Nye lærere skal også efteruddannes
Efteruddannelse burde være en menneskeret, uanset om man er nyuddannet eller har haft mange år i faget
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er en myte, at du skal have været flere år i jobbet for at have behov for efteruddannelse. Selvom dit eksamenspapir knap nok er tørt, kan du have brug for supplerende kvalifikationer, og kun ved at gøre opmærksom på dine behov er der en chance for, at de bliver opfyldt.
»Jeg vil meget gerne have, at nye medarbejdere på skolen gør opmærksom på det, hvis de er interesserede i et kursus, eller hvis de ønsker en anden form for efteruddannelse. Behov for mere viden har ikke noget med anciennitet at gøre«, siger Wagner Foldberg Nielsen.
Han er leder af Skansevejens Skole i Nørresundby, der har 65 medarbejdere, hvoraf de 40 er lærere.
»Hvis det passer med skolens behov, og vi har økonomisk formåen til det, kan det sagtens lade sig gøre for en nyansat at komme på efteruddannelse. Det kan være, at der er et fagligt kursus, der passer til den nyansatte, men tit er det andre emner som relationskompetence, klasserumsledelse eller læringsstile, der har interesse. Den slags kan du have brug for, uanset hvornår du er blevet uddannet«, siger skolelederen.
Den enkeltes kompetenceudviklingsplan er en fast bestanddel af de årlige medarbejderudviklingssamtaler på Skansevejens Skole. Det er typisk her, der bliver talt efteruddannelse.
På Sorø Husholdningsskole sker det mindre formelt.
»Inden for vores område dukker der løbende nye kursustilbud op, og finder en medarbejder et relevant kursus, så taler vi om det«, siger forstander Grethe Hovertoft.
På skolen, der har 24 ansatte, er der en intern aftale om, at hver medarbejder er berettiget til 37 timers efteruddannelse om året. Timetallet skal dog ikke tages for bogstaveligt.
»Nogle medarbejdere benytter sig ikke af deres ret til efteruddannelse hvert år. Dermed kan andre få mulighed for at deltage i længere efteruddannelsesforløb, hvis de har behov for det. Der kan også være år, hvor der er et stort behov for kurser i nye tiltag, mens andre år kan være mere stille«, siger forstanderen.
Nye er velkomne til at ønske efteruddannelse, men på Sorø Husholdningsskole har man en regel om, at helt nyansatte ikke kommer på efteruddannelse.
»Der er så meget nyt, når du lige er blevet ansat. Man skal lære eleverne at kende og finde ud af, hvordan undervisningen og skolen fungerer. Derfor har vi besluttet at vente med efteruddannelse til efter det første år«, siger Grethe Hovertoft.
Et ønske om efteruddannelse er ifølge Sorø-forstanderen udtryk for, at medarbejderen er engageret i sit job. Du udsender altså positive signaler ved at tilkendegive, at du gerne vil vide mere om et emne.
Men det skal selvfølgelig være relevant.
»Hvis ikke det umiddelbart fremgår, spørger jeg altid ind til, hvilken relevans efteruddannelsen har. I næsten alle tilfælde er der meget gode begrundelser«, siger Wagner Foldberg Nielsen.
Hvis du er i tvivl om, hvilke muligheder der er for efteruddannelse på din arbejdsplads, er de tit nævnt i personalehåndbogen. Din tillidsrepræsentant kan også give dig oplysningerne. |