I fremtiden vil der mangle endnu flere lærere. Derfor skal vejen til lærerjobbet gøres mere bred, lød det fra undervisningsminister Bertel Haarder og formand for KL Erik Fabrin.

Bertel Haarder vil blandt andet gøre lærerjobbet mere tillokkende for de »lidt ældre unge« ved at trække dem ind på merituddannelsen. En anden vej kunne være at tilbyde lærerstuderende job i folkeskolen som vikar eller undervisningsassistent, sideløbende med at de passer deres studier.

»For hvorfor tage studenterjob på café om aftenen, når der er studenterjob at få som undervisningsassistent eller lærervikar på den lokale skole?« spurgte ministeren.

»Og når de lidt ældre unge, for eksempel cand.mag.er, så har gjort, hvad vi siger, og har taget en meritlæreruddannelse, så skal de ikke hånes med kun at få grundløn ved ansættelse i folkeskolen i for eksempel Glostrup Lærerkreds. Det er ikke beton, det er støbejern. De skal selvfølgelig belønnes for deres kvalifikationer«, mente Bertel Haarder.

»Min vision er, at læreruddannelsen bliver lige så praksisnær som i Finland, og at de færdiguddannede lærere kan blive gymnasielærere i ét fag på ét år og i to fag på to år som i Norge. Der skal være en bred landevej mellem universiteterne og professionshøjskolerne«, sagde ministeren.

»Når vi roser os af 'flexicurity-modellen' på arbejdsmarkedet, bør vi også have, hvad jeg kalder 'flexication', altså fleksibilitet i uddannelserne'«, tilføjede han.

Han sagde, at han godt var klar over, at Aarhus Universitet og DLF ønsker en femårig læreruddannelse, men anførte, at de stod ganske alene med deres forslag, også på Christiansborg.

»En femårig læreruddannelse vil heller ikke løse problemet med, at der mangler lærere«, sagde Bertel Haarder.

Anders Bondo opfordrede undervisningsministeren til at læse forslaget om en femårig uddannelse igennem en gang til.

»Vi har jo samme målsætning som dig: En uddannelse med høj faglig og fagdidaktisk kvalitet, der er tæt på praksis«, sagde Anders Bondo.

Han opfordrede desuden ministeren til at sætte sig mere ind i problemerne, inden han udtaler sig skråsikkert.

»Sagen i Glostrup er mere indviklet, end den ser ud ved første øjekast«.

KL er enig med undervisningsministeren. Der er behov for lærere med forskellige baggrunde, og der bør etableres nye veje til læreruddannelsen, sagde Erik Fabrin. Meritlæreruddannelsen er en af bivejene til lærerarbejdet, og KL støtter flere og mere differentierede veje til lærerarbejdet, fastslog han.

Dygtige lærere kan uddannes på fire år, mener han. KL kan derfor ikke tilslutte sig DLF's forslag om at udvikle en femårig læreruddannelse, sagde han.

For KL er det vigtigt, at der kommer flere mandlige lærere og flere lærere med anden etnisk baggrund end dansk ud i skolerne.

Lærerne bør så vidt muligt afspejle borgerne i det samfund, som skolen er en del af, sagde Fabrin. Børn er forskellige, og det er vigtigt, at de oplever, at voksne også er forskellige. Og så kan lærerne supplere hinanden med forskellige faglige og personlige kompetencer.

Meritlæreruddannelsen har netop bidraget til at få andre profiler ind i folkeskolen. Denne udvikling ser KL gerne fortsætter, sagde Erik Fabrin.

Anders Bondo Christensen frabad sig lappeløsninger på læreruddannelsen.

»Vi har ikke brug for at slække på kravene til lærernes fagdidaktiske kompetencer. For det første vil vi svigte eleverne, og for det andet vil det ikke være løsningen på den alvorlige rekrutteringsudfordring, som skolen står over for«, sagde han. |

Undervisningsminister Bertel Haarder åbnede i sin kongrestale for en mere fleksibel brug af elevplanerne. Kongressen greb efterfølgende den fremstrakte hånd.

Man skal arbejde for at ændre bekendtgørelsen om elevplaner, så det bliver op til den enkelte skole at vurdere, hvad der er relevant at tage med i elevplanen.

Forslaget blev fremsat af Niels Lynnerup fra hovedstyrelsen under punktet om Fremtidens skole, men formand Anders Bondo Christensen mente ikke, at det hørte til dér. Kompromiset blev en kongresvedtagelse.

Kongressen pålægger hovedstyrelsen at bruge undervisningsministerens åbning omkring elevplaner til at arbejde for at ændre bekendtgørelsen

om elevplaner, således at det bliver op til den enkelte skole at vurdere, hvad der er relevant at medtage i elevplanen.

». ville jeg tage radio med og tænde, når jeg ville have,e at børnene var stille. Alle i klassen elsker at høre rockmusik«

Pige i 1. klasse

». ville jeg ikke være sur, men alligevel kunne rette lidt op på børnene«

Dreng i 5. klasse