Da Anders Holm blev udnævnt til professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved juletid, skrev lærer på Korsør ProduktionsHøjskole Preben Hammer Jensen et ultrakort læserbrev i dagbladet Information: »Nu har de ansat en professor i kausalitet på DPU. Han hedder Anders Holm. Man må håbe, han selv ved, hvorfor han er der«.

Hvad siger Preben Hammer Jensen til professorens udredninger i hosstående interview?

»I første omgang er det rart at se, at han prøver at skrue forventningerne til evidens og statistik ned. Men når man ser begrundelserne, bliver man lidt betænkelig - for hans væsentligste begrundelse for at skrue forventninger ned er, at der ikke er penge nok. For én million kroner får man kun for én million kroner viden og så videre. Han forholder sig ikke særlig meget til de begrænsninger, der er i den evidensbaserede forskning«, påpeger Preben Hammer Jensen.

Det er nemlig ikke absolutte sandheder, man finder frem til i de statistiske undersøgelser, selv om mange tror det, tilføjer Preben Hammer Jensen.

»Og det er et af problemerne ved ordet evidens - hvis man siger, noget er evident, så siger man samtidig, at hvis nogen er uenige, så er de idioter«.

Forskerne har pligt til at fremhæve de forbehold, der altid bør tages i forbindelse med kvantitative undersøgelser, mener Preben Hammer Jensen.

»Man glemmer det tit. Jo, fagfolkene husker måske nok at tage forbehold, men deres forskning skal jo bruges af politikere og administratorer, som ikke er skolet inden for evidensforskningen. De tager tit ikke forbeholdene med, og så bliver det nemt til absolutte sandheder«.

»Det største problem ved evidensbegrebet er, at det kommer til at ligne en sikkerhed, som er større, end den i virkeligheden er«.

Men ikke ret meget er sikkert i denne verden, heller ikke inden for evidensforskningen, hævder Preben Hammer Jensen.

»Økonomerne skal bringe noget fakta på bordet, siger Anders Holm. Men økonomerne er jo heller ikke enige. Der findes adskillige økonomiske tænketanke verden over, der siger det modsatte af hinanden, og der er som regel evidens for det hele«.

»Men politikere og forskere siger: Nu går vi over til kvantitative undersøgelser, så får vi nogle tal, og tal lyver ikke. Man skal bare huske, at hver gang man har nogle tal, så er der jo noget, der er blevet talt. Det vil sige, der har været en kvalitativ vurdering af, om noget skal tælles med eller ej«.

Det er derfor så som så med objektive sandheder, mener Preben Hammer Jensen. Alligevel tørster politikerne efter dem. Det får imidlertid uheldige konsekvenser.

»For at få nogle tal, så man kan gennemføre kvantitative undersøgelser, går man ind og definerer mål alle vegne. I praksis sker der så ofte det, at målene bliver målet i sig selv. Målet bliver formålet. For eksempel går mange nu op i, om eleverne får gode karakterer i dansk, og ikke i, om de er gode til at læse«.

Og så er der ønsket om at kunne sammenligne.

»For at få sammenlignelige resultater begynder man nu at stille krav til, hvordan tingene skal gøres. For et år siden var der inden for døgninstitutionerne for eksempel bestræbelser på at få medarbejderne til at køre efter en bestemt pædagogisk manual, som man også brugte i udlandet - fordi man så kunne få nogle sammenlignelige resultater«.

»Okay - hvad er det vigtigste her: At få en pålidelig statistik eller at give en god behandling. Der kan godt opstå modstridende interesser«.

»Meget af det, Anders Holm siger, lyder sympatisk, men man skal passe på med at bruge ordet evidens. Og hver gang man siger noget om årsag og virkning, og hvad man ved videnskabeligt, så skal man altid søge for at have forbeholdene med. Ellers går det meget nemt hen og bliver noget, der ikke anfægtes. Det får stort set samme argumentationskraft, som kirken havde i middelalderen: Her er der ikke noget at diskutere«.

I øjeblikket er der for eksempel ikke noget at diskutere inden for sundhedsområdet.

»Hvis noget er usundt, så kan man sige, hvad man vil - hvis det er usundt, så er det dårligt. Slut færdig. Men der behøver ikke at være lighedstegn mellem et godt helbred og et godt liv«.

»Og nu prøver man så inden for læring og undervisning at få en tilsvarende sikkerhed, men der er ingen sikkerhed. Den er der jo heller ikke inden for sundhed«.

Sandheden er ikke så simpel i virkeligheden som i statistikken, pointerer Preben Hammer Jensen.

»Det virker, som om professoren siger: Hvis vi bare fik penge nok, så ville vi vide det hele. Så ville vi vide, hvorfor folk falder fra på erhvervsuddannelserne for eksempel«.

»Det var, hvad meteorologerne sagde for 30 år siden: Hvis vi bare ved nok, så kan vi forudse vejret lige så langt frem, det skal være. Men i dag ved vi fra kaosteorien, at vi aldrig får en vejrudsigt, der gælder mere end en uge frem i tiden, uanset hvor gode måleapparaterne er«.

»Men erkendelsen af, at det er mere indviklet end som så, synes ikke at være fulgt med over i samfundsvidenskaberne, hvor man nu tilsyneladende prøver at gøre det, som man gjorde inden for naturvidenskaberne før i tiden. Det virker lidt gammeldags«, siger Preben Hammer Jensen. |

Lærer på en produktionsskole

Preben Hammer Jensen, 52, er oprindelig programmør og systemplanlægger. De sidste 18 år har han været lærer på Korsør ProduktionsHøjskole. Han blev master i professionsudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i 2006.

»Og det er et af problemerne ved ordet evidens - hvis man siger, noget er evident, så siger man samtidig, at hvis nogen er uenige, så er de idioter« Preben Hammer Jensen»Hvis noget er usundt, så kan man sige, hvad man vil - hvis det er usundt, så er det dårligt. Slut færdig. Men der behøver ikke at være lighedstegn mellem et godt helbred og et godt liv« Preben Hammer Jensen