c40 procent af de knap 47.000 unge i alderen 15 til 24 år, der var uden job og uddannelse i slutningen af 2018, har et handicap. Det viser analysen ’Unge med handicap står oftere uden job og uddannelse’, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Danske Handicaporganisationer (DH).

I reelle tal drejer sig om 18.810 unge, og nogle af dem har flere handicap. Hovedvægten er på usynlige funktionsnedsættelser i form af ADHD, autisme, angst og depression. Men også unge med fysiske handicap fylder i statistikken.

Tre forslag til forbedringer i skolesystemet

Analysen er afgørende viden, hvis regeringen vil nå i mål med sit erklærede mål om at hjælpe unge uden job eller uddannelse videre, mener DH og SUMH, som er en paraplyorganisation for og af unge med handicap.

”Hvis politikerne i fremtiden vil sikre, at gruppen af unge uden job og uddannelse bliver mindre, gør de klogt i at målrette hjælpen efter, at 40 procent af dem har et handicap. Og den hjælp skal allerede komme i grundskolen og følge den unge igennem uddannelsessystemet”, lyder hovedbudskabet i et debatindlæg, som formændene Thorkild Olesen og Mads Edelvang-Pejrup har skrevet i Politiken.

De kommer ind på tre områder i skole- og uddannelsessystemet, som bør forbedres, så flere børn og unge med handicap ikke ender uden job eller uddannelse.

Det drejer sig om bedre inklusion i grundskolen, bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse og mulighed for at tage en ungdomsuddannelse med tilpassede rammer og på langt mere fleksible vilkår.

”Det er især vigtigt for mennesker med handicap at få en uddannelse, for at de kan komme videre i arbejde. Derfor vil det også have en videre god effekt - både for den enkelte og samfundet - hvis flere unge med handicap gennemfører en ungdomsuddannelse”, sammenfatter Thorkild Olesen og Mads Edelvang-Pejrup.

For nogle vil det være bedre med et job

Omvendt peger KL og Dansk Arbejdsgiverforening på, at det kan være en god idé for nogle unge med psykiske og fysiske handicap at få et job efter folkeskolen.

”Uddannelse vil være den bedste vej for de fleste. Men nogle unge har haft en så svær og udfordrende skolegang, at uddannelse virker uoverskueligt. For den gruppe vil arbejde være den bedste vej”, siger Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL´s undervisningsudvalg, til DR Nyheder.

Dansk Arbejdsgiverforeningen mener, at regering og jobcentre i for høj grad fokuserer på, at unge skal have en uddannelse. Blandt andet får mange unge under 30 år, som søger uddannelseshjælp, pålæg om at gennemføre en uddannelse.

”Vi skal ændre kontanthjælpssystemet, så vi anerkender, at arbejdsmarkedet har rigtigt meget at tilbyde unge mennesker i stedet for stædigt at holde fast i, at de skal have uddannelse først”, siger vicedirektør Erik Simonsen og peger på, at får de unge først et job, kan de få mod på uddannelse siden hen.

Svært at finde job uden uddannelse

Senioranalytiker Helle Bendix Kleif fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) advarer mod at bruge jobstrategien for meget.

”Vi har færre ufaglærte job i dag end tidligere, så det er svært at finde job, hvis man ikke har et uddannelsespapir med sig”, siger hun og peger på, at uddannelserne skal blive bedre til at rumme unge med psykiske og fysiske diagnoser.

DH hælder også mest til uddannelse, men for nogle unge vil job også være vejen frem. Men unge med handicap får ikke tilknytning til arbejdsmarkedet i dag på grund af fordomme og mangel på rummelighed, mener Thorkild Olesen.

”Hvis arbejdsgiverne siger, at de gerne vil have os, så skal de også tage os”, DH-formanden til DR Nyheder.