En overgang var byrådet i Sønderborg optaget af den nu tidligere nationale målsætning om, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes i almenundervisningen. Skoleder Trine Petersen fra Kløver-Skolen, som er kommunens eneste specialskole, havde derfor forventet en nedgang i sit elevtal. Men det er gået lige omvendt.

Hver sjette specialskole har fået flere elever

"Vi har elever i kommunen med behov for et specialtilbud, og vores politikere er optaget af, at vi har gode skoletilbud til alle. Hvis de havde sagt, at skolerne højst måtte udskille fire procent, var vores elevtal faldet", siger Trine Petersen.

Knap fem procent af kommunes elever går i et segregeret tilbud. Ud over Kløver-Skolen har seks almenskoler specialklasser.

Kommunen holder elever hjemme i egne tilbud

For to år siden overtog Kløver-Skolen kommunens ældste socio-emotionelle elever fra et tilbud i ungdomsskolen, som var normeret til 20 elever. Samtidig forsøger kommunen at holde så mange elever som muligt hjemme i sine egne tilbud.

"Tidligere visiterede kommunen flere elever til Fjordskolen i Aabenraa, som har kapacitet, viden og installationer til multihandicappede elever, men nu har kommunen kun 15-20 elever der", siger Trine Petersen og understreger, at hun ikke selv kan gøre noget for at få flere elever.

Kolding satser på sine specialskoler

"Visitationsudvalget afgør, om en elev skal have et mindre indgribende tilbud i almenskolen, eller om eleven skal være hos os. Når hovedvisitationen er færdig i marts, begynder vi at danne klasser og sætte personale på, som kan varetage elevernes behov. Der kommer akuthenvendelser i løbet af året, men vi vil helst ikke rykke for meget rundt. Vi har for eksempel en stor afdeling for elever med autisme, og de har svært ved forandringer. Men når udvalget visiterer en elev til os, tager vi naturligvis imod opgaven, så barnet kan få det så godt som muligt".

Et godt ry hjælper skolen på vej

Selv om skolens målgruppe er besluttet politisk, er Trine Petersen optaget af, at Kløver-Skolen har et godt ry.

"Forældre er ikke glade for, at deres barn skal på specialskole, og de kan være i sorg over, at de ikke har et almindeliget barn. Vi arbejder på, at vores elever trives og lærer så meget som muligt, og vi gør meget ud af forældresamarbejdet. Vi samarbejder også godt med daginstitutionerne, de skoler, vi får elever fra, visitationsudvalget og forvaltningen", siger Trine Petersen.

Tilgang giver heldagsskole større mulighed for at motivere eleverne

Samtidig skal personalet have et godt arbejdsmiljø.

"Vi har fantastisk dygtige medarbejdere, og når vi søger nyt personale, har vi forholdsvis let ved at tiltrække ansøgere. Et stabilt elevtal giver tryghed i ansættelsen, og det skal man ikke kimse af, for det har en indflydelse på personalets engagement og arbejdsglæde. Det sikrer, at vi har et stabilt personale", siger skolelederen.

Skolen udnytter enhver kvadratcentimeter

Skolens største udfordring er pladsen. Den er fordelt på tre afdelinger. Selve Kløver-matriklen er indrettet til 150 elever, men har nu 170.

"Vi udnytter enhver kvadratcentimeter. Vi har klasser med otte ni elever, og det er i overkanten. Vi har også elever, som har brug for at blive skærmet af og sidde alene i en periode, indtil vi kan sluse dem ind i en klasse, og det er svært at skaffe plads til. Vi bruger SFO'en i skoleregi, og det er ikke optimalt, for det betyder, at lokalerne er indrettet med borde og stole på skolens præmisser", siger Trine Petersen.

Skolens afdeling for social-emotionelle elever i 0. til 6. klasse ligger i en gammel landsbyskole tre kilometer fra hovedskolen. Den er normeret til 22 elever, men lige nu går der 27. Til gengæld er der kun ti elever på den matrikel i udkanten af Sønderborg, som er for de ældste elever med socio-emotionelle vanskeligheder.

Egelund: Antallet af børn med store vanskeligheder stiger

"Vi har ikke fået visiteret så mange elever til afdelingen i år, så her er elevtallet faldet lidt. Det skyldes, at vi får eleverne tidligere i skoleforløbet, og det er en fordel, for så kan elevere lære nogle strategier. Eleverne er ofte normalt begavede, og vi kan se, at de kommer i god trivsel og læring".

Elevtallet vil holde sig omkring de 200

Kløver-Skolen bestræber sig på at sluse elever tilbage til deres almenskoler, men når det sker i begrænset omfang, skyldes det ikke en fejlslagen inklusionsindsats ude på skolerne. Det er heller ikke det, der ligger bag, at Kløver-Skolen er vokset fra 175 elever, da inklusionsloven trådte i kraft i 2012, til i dag 210 elever, mener Trine Petersen.

"Jeg ved, hvor meget mine kolleger og deres folk i almenskolen knokler, men det er en kæmpe opgave at stå som ene lærer med en stor klasse og samtidig skal inkludere elever med særlige behov. Mange af de elever har netop svært ved at være i en større gruppe", siger hun.

Specialskole med øget tilgang vil gerne have færre elever

Skolelederen tror dog ikke, at Kløver-Skolens elevtal vil vokse yderligere.

"Jeg tror heller ikke, det vil falde særligt meget. Det samlede elevtal i kommunen har været faldende i nogle år, men nu er kurven ved at flade ud, så vores elevtal vil svinge omkring 200 elever", siger Trine Petersen.