En vurdering af sociale og personlige kompetencer bliver vendt indad, mens det i højere grad bliver anset for et fælles ansvar at rette op på faglige mangler, fortæller Karina Meinecke.
Vejlederformand: Afskaffelse af UPV kan lette presset på de unge
Børne- og undervisningsministeren vil afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen og alene lade karaktererne afgøre adgangen til ungdomsuddannelserne. Danmarks Vejlederforening håber, det kan føre til individuel vejledning til flere elever.
Der blev ikke lagt skjul på, at der var hugget en hæl og klippet en tå for at få enderne til at mødes, da et bredt politisk flertal for halvandet år siden erklærede borgerkrigen i skolepolitikken for afsluttet med vedtagelsen af et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.
På ét punkt var alle dog enige. Det var entydigt godt, at man med den nye aftale afskaffede betegnelsen 'ikke uddannelsesparat' i uddannelsesparathedsvurderingerne.
Som led i aftalen blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til de nye uddannelsesparathedsvurderinger. Dem har den nu barslet med, og de går endnu længere.
Arbejdsgruppen anbefaler nemlig helt at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingerne og alene lade karaktererne være afgørende for optagelse på ungdomsuddannelserne.
Og det er børne- og undervisningsminister Matthias Tesfaye positiv over for.
"Når man skal ind på en ungdomsuddannelse, så skal det handle om, at man har de faglige forudsætninger. Altså er du dygtig nok til dansk og matematik og de andre fag, vi har i skolen. Det skal ikke handle om, om man er personligt eller socialt klar", siger han til DR.
Den udmelding vækker glæde i Danmarks Vejlederforening, som undervejs har været inviteret til at holde oplæg for arbejdsgruppens medlemmer.
"Vi har i mange år argumenteret for, at uddannelsesparathedsvurderingerne skal fjernes. Flere rapporter har peget på, at de giver øget pres og mistrivsel hos nogle elever. Det, synes vi, er stærkt uhensigtsmæssigt", siger formand Karina Meinecke og tilføjer:
"Jeg hæfter mig ved, at arbejdsgruppen anbefaler, at de resurser, man tidligere har brugt på UPV, skal bruges på mere vejledning. Det kan vi kun bakke op om".
Vejlederformand håber flere får ret til vejledning
Folketingets undervisningsordførere har onsdag modtaget arbejdsgruppens anbefalinger. De politiske drøftelser om uddannelsesparathedsvurderingernes fremtid forventes at begynde efter påske.
De drøftelser vil Karina Meinicke følge med spænding. Særligt spørgsmålet om, hvem der fremadrettet skal have adgang til individuel vejledning.
Som det er i dag, er det nemlig forbeholdt de elever, der bliver vurderet "parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”, som det nu hedder i stedet for 'ikke uddannelsesparat'.
"Det kan blive en helt anden form for vejledning, når den ikke kun koncentrerer sig om de elever, der ikke er parate til uddannelse. Den kan handle om styrker, potentialer og ønsker", siger hun og tilføjer:
"Det vender vi også i dag - selvfølgelig - men det betyder noget, at man skal tage stilling til en vurdering, der siger, man ikke er parat til det, man gerne vil".
Karakterer er allerede det vigtigste
Hvis man alene har fokus på karakterer, får de vel endnu større betydning? Er vi ikke efterhånden meget langt fra det udgangspunkt, at man ikke kan dumpe folkeskolen?
"Karaktererne har hele tiden været en del af parathedsvurderingen og været en del af ungdomsuddannelsernes optagelseskrav i nogle år. Så der er ikke frit optag på ungdomsuddannelserne, hverken nu eller hvis UPV'en bliver afskaffet", siger Karina Meinecke.
Ifølge vejlederformanden er der heller ikke noget i den nuværende vurdering, der for alvor trækker i den anden retning, hvis man ikke lever op til karakteradgangskravene.
"Hvis ikke man gør det, kan man gå til optagelsesprøve og måske blive optaget alligevel, og sådan vil det fortsat være. Men allerede som det er nu, vægter karaktererne meget højt, og det andet kan ikke veje op for det faglige", siger hun.
Selv om man fagligt er klar til en ungdomsuddannelse, er man vel ikke nødvendigvis moden nok til det? Er det ikke fornuftigt nok også at vurdere det?
"Selv om man ikke laver en decideret vurdering, ligger det i den løbende samtale med eleven og samtalen mellem skole og hjem. Men det er fornuftigt, hvis vurderingen af det personlige og sociale ikke er afgørende for, om man kan starte på en ungdomsuddannelse", siger Karina Meinecke.
"En vurdering af det bliver vendt indad og set som en kritik af ens person. Man kan også blive ked af en dårlig karakter, men det føles mere som et fælles ansvar at blive bedre fagligt. Så forhåbentlig kan det være med til at fjerne noget pres fra de unge".
