Næsten hver tredje fritidsjob er i dag i et supermarked eller varehus. Som led i sit udspil vil regeringen skabe flere fritidsjob i den offentlige sektor.

Regeringen vil have UU-vejledningen til at bidrage med at få flere i fritidsjob

Som led i et større regeringsudspil vil regeringen ændre loven, så det fremgår, at fritidsjob kan være en del af vejledningen i den kommunale ungeindsats.

Publiceret Senest opdateret

Antallet af unge i fritidsjob er styrtdykket i løbet af de seneste årtier. Det vil regeringen nu gøre noget ved.

I dag kunne ikke færre end tre ministre således på et pressemøde præsentere et udspil, der skal vende den nedadgående kurve.

Det indeholder blandt andet en skattelettelse til unge under 18 år og en række lempelser i reglerne om, hvor de unge må arbejde, og hvilke typer arbejde de må udføre.

Også vejledningen af de unge i regi af den kommunale ungeindsats er nævnt i udspillet. Som det er i dag, fremgår det nemlig ikke af loven, at fritidsjob kan indgå i vejledningen.

"Derfor ændres bestemmelser om den kommunale ungeindsats, så det fremgår, at ungeindsatsen også omfatter mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob, herunder unge, der har behov for en særlig vejledningsindsats", lyder det i regeringsudspillet.

Kun halvdelen har fritidsjob

Udspillet blev præsenteret mandag formiddag af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Af det fremgår det, at halvdelen af de unge mellem 13 og 17 år i dag har et fritidsjob. I hele tal er det 70.000 færre end i 1980'erne.

Spørger man formanden for Danmarks Vejlederforening, Karina Meinecke, giver det god mening at sætte mere fokus på fritidsjob i vejledningen.

"At have et fritidsjob giver en indsigt i arbejdsmarkedet og kan give en tro på, at man hører til i arbejdsmarkedsfællesskabet. Derfor synes jeg også, det hænger godt sammen med uddannelsesvejledningen", siger hun til folkeskolen.dk/uu.

At det i dag ikke fremgår af loven, at fritidsjob kan være en del af vejledningen, betyder ikke, at der ikke bliver vejledt i det, understreger Karina Meinecke. 

Men der er store lokale forskelle på, hvor meget det fylder, vurderer hun:

"Det vil være med til at synliggøre muligheden, hvis det står i loven. Og det vil nok især komme til at fylde mere i den kollektive vejledning".

Der skal være job for de unge at få

I sit udspil peger regeringen på, at næsten hver tredje fritidsjob i 2022 var i supermarkeder og varehuse, mens hvert sjette var på restauranter.

Kun fem procent af fritidsjobbene var i industrien og fire procent på offentlige arbejdspladser.

For at imødegå det vil regeringen blandt andet etablere et partnerskab, der skal udbrede fritidsjob til flere brancher. Desuden skal der ifølge udspillet laves flere fritidsjob i den offentlige sektor.

Spørger man Karina Meinecke, er det da heller ikke nok at sørge for at præsentere unge for muligheden for at få et fritidsjob. Der skal også være job for dem at få.

"Jeg synes, jeg møder mange unge, der faktisk gerne vil have et fritidsjob. De ender som regel med at få det, men der kan gå lang tid, før de finder et", siger hun.

Den lange skoledag er en barriere

Som led i at skabe flere fritidsjob vil regeringen lempe på reglerne for, hvor og hvornår de unge må arbejde.

Det betyder blandt andet, at de 15-17-årige ifølge udspillet skal have bedre mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter, og at begrænsningerne på hvor og med hvad de 13-14-årige må arbejde lempes markant.

For eksempel fremgår det af udspillet, at de 13-14-årige skal have lov at arbejde med ufarlige maskiner og med flere stoffer og materialer.

Og Karina Meinecke kan godt genkende, at reglerne om arbejdstidspunkter særligt efter indførslen af den lange skoledag har været en barriere for mange unge i forhold til at have et fritidsjob.

"Sådan oplever vi det i hvert fald i UU København, hvor jeg har min daglige gang. Hvis eleverne først har fri klokken 15, er der ikke mange timer til mange virksomheders lukketid", siger hun.

Karina Meinecke kan godt se fornuften i at lempe reglerne for, hvor og med hvad de 13-14-årige må arbejde.

"Det er fint, at man tjekker, om reglerne er uhensigtsmæssige og skaber unødvendige barrierer. En maskine er ikke bare en maskine. Men man skal selvfølgelig huske, at det er et fritidsjob, og at det er meget unge mennesker, vi snakker om. Man er nødt til at tænke i oplæring, i at sikre tydelige og afgrænsede opgaver, og i at de kan få den hjælp og støtte, der er nødvendig", siger hun.