Det vil kræve meget gode argumenter, hvis man skal forbyde hovedtørklæder i grundskolen.

Tørklædeforbuddet har en kommission med fokus på minoritetskvinder foreslået for at "gøre det klart for pigerne, at de ikke er anderledes, og at de har præcis samme rettigheder i livet som etnisk danske piger".

Men det er langtfra en nem juridisk argumentation, som kræves, vurderer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

Han har speciale i menneskerettigheder og stor interesse i religion og religionsfrihed.

- I og med at det er en skik eller praksis, der er knyttet til den muslimske religion, bliver det en begrænsning i religionsudøvelsen.

- Det vil som udgangspunkt være diskriminerende, hvis man udelukker en bestemt religions symboler. Hvorfor må der så godt være jødiske eller kristne symboler tilbage? Det er forskelsbehandling, og det kræver rigtig gode argumenter, hvis man skal retfærdiggøre, hvorfor en gruppes symboler skal forbydes fremfor andre.

Begrundelsen ville ifølge juraprofessoren skulle findes i, at tørklædet er et udtryk for social kontrol. At det er kvindeundertrykkende.

- Det er ikke helt nemt, specielt ikke hvis man har at gøre med de lidt ældre elever, der kan sige, at de gerne selv vil have det på. Det er svært at sige, at det er undertrykkende, når folk selv siger, de vil have det på.

- Så det vil blive ret svært at løfte bevisbyrden og påvise, at det helt generelt er kvindeundertrykkende. Og så skal man samtidig vurdere, om det faktisk vil afhjælpe problemet eller gøre det værre, siger han.

Jens Elo Rytter henviser til, at der har været domme, hvor man på den ene side har sagt, at det ikke er kvindeundertrykkende, når voksne muslimske kvinde vælger at gå med tørklæde.

Men samtidig er der en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen, der godkender, at en schweizisk muslimsk kvinde blev fyret, fordi hun ikke ville tage tørklædet af, siger han.

- Så at forbinde tørklædet med noget kvindeundertrykkende er allerede inde i en retlig sammenhæng, men det er kontroversielt. Og der ser jeg den store udfordring: er det kvindeundertrykkende eller ej.

Hvis ikke det er muligt at indføre et nationalt forbud mod hovedtørklæder alene, så bakker kommissionen op om, at man i stedet forbyder alle religiøse symboler i grundskolen.

Det har Jens Elo Rytter "endnu sværere ved at se have gang på jorden".

- Vi ender et sted, som er meget svært at argumentere for nødvendigheden af.

- Så er det mere ærligt at begrænse sig til forslaget om at fjerne tørklæder og argumentere for, at de er kvindeundertrykkende, men selv det bliver svært at få igennem.