Hvis EU kunne bestemme, skulle Danmark og de øvrige medlemslande teste og måle endnu mere for at holde øje med elevernes faglighed og trivsel, særligt i forhold til deres sociale baggrund.

Det fremgår af et forslag til en rådshenstilling, som EU-kommissionen offentliggjorde den 30. juni.

Forslaget har fokus på, at alle elever skal have succes i skolen uanset deres sociale baggrund og er en del af en række nye EU-initiativer, der skal fremme lighed og ligeværdighed.

I forslaget anbefaler EU medlemsstaterne, at de ”udvikler og yderligere styrker dataindsamlings- og monitoreringssystemer på nationalt og lokalt niveau, som muliggør systematisk indsamling af kvantitativ og kvalitativ information om børn, elever og studerende såvel som faktorer, der påvirker læringsresultater, særligt socioøkonomisk baggrund”.

Bliver forslaget vedtaget, vil det være op til regeringerne i de enkelte lande at beslutte, om man vil bruge rådene, eller om man gemmer dem væk i skrivebordsskuffen.

Rådshenstillinger fra EU er ikke juridisk bindende og kan dermed ikke føre til direkte sanktioner over for medlemslandene, hvis de ikke følger anbefalinger.

Derfor er det ikke sikkert, at rådshenstillingen får nogen konkret betydning for landets skoler.

”Det er skudt helt forbi målet"

Alligevel er der grund til bekymring herhjemme, mener leder af Danske Lærerorganisationer Internationals kontor Kristina Aaltonen.

For erfaringer viser, at anbefalinger fra EU med årene påvirker den nationale undervisningspolitik. Og selvom der ifølge Kristina Aaltonen er gode intentioner i forslaget, kommer det i sidste ende til at være alt det, man kan måle og veje, som medlemsstaterne vil fokusere på, fordi det er det, man kan rapportere tilbage om, siger hun.

”Det er skudt helt forbi målet. Hele initiativet handler jo om, hvordan vi sikrer den faglige og personlige udvikling for alle elever i skolen og alle de værdier som demokratisk medborgerskab, elevernes trivsel og lærernes arbejdsmiljø, men det er jo bløde værdier, der er svære at lave til konkret politik ude i medlemsstaterne, så i sidste ende, så ender vi jo på alt det kvantitative og målbare”, siger hun.

”Når EU foreslår det her med dataindsamling og overvågning, så bliver vi bekymrede for, hvilken retning man så bevæger uddannelsessystemerne i, og hvordan vi så sikrer, at lærere og andre fagprofessionelle kan udføre et stykke arbejde og fokusere på kerneopgaven, sådan så de reelt får inkluderet de her børn og unge, som Kommissionen i den her sammenhæng taler om”.

Opfordrer til strategi for en ”skolesucces”

I forslaget til rådshenstilling fremgår det, at formålet er at ”understøtte medlemsstaternes indsatser for at skabe succes i skolen gennem nedbringelse af frafald, nedbringelse af antallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder, afkobling af uddannelsesresultater fra socioøkonomisk baggrund og styrkelse af inklusion og trivsel”.

EU opfordrer medlemsstaterne til senest i 2025 at have en strategi for en ”skolesucces”, der passer til landets uddannelsessystem, og at strategien blandt andet skal være evidensbaseret og ske i et samarbejde mellem aktører som politikere, forvaltningen og uddannelsesområdet.

Egentlig er skoleområdet ifølge EU-traktaten udelukkende et nationalt anliggende og er altså fritaget EU-lovgivning.

Alligevel har man en europæisk uddannelsespolitik, hvor man ønsker at identificere nogle fælles udfordringer for medlemsstaterne, som man kan opstille nogle mål for at løse i anbefalende rådshenstillinger til medlemslandene.

Det er dog meget sjældent, at EU ”løfter pegefingeren” over for de medlemsstater, som ikke lever op til målene, som Kristian Aaltonen formulerer det.

Ifølge Kristina Aaltonen er der bred enighed i Danmark om, at vi på undervisningsområdet præsterer rimelig godt og løser tingene bedst uden EU’s indblanding, men indstillingerne kan alligevel skubbe fokus i en bestemt retning og på sigt påvirke politikken og måden, vi taler om udfordringer som inklusion på.

Regeringen hilser forslaget velkommen

Af forslaget fremgår det, at den danske regering mener, at vi i Danmark har ambitiøse mål for grundskolen, og at det er ”fint i overensstemmelse med forslaget til rådshenstillingen” - både når det kommer til kvalitet og trivsel i grundskolen.

”Regeringen hilser derfor forslaget velkomment og deler Kommissionens tilgang. Rådshenstillingen matcher regeringens ambitioner angående udligning af socioøkonomiske forskelle, forskelle foranlediget af køn, koordinering og systematisk dialog med relevante interessenter, som i Danmark sker i Sammen om Skolen”, står der.

Regeringen påpeger samtidig, at vi i Danmark har en tilgang om, at det er vigtigt at sikre god viden og data på dagtilbuds- og skoleområdet.

"Samtidig skal data indsamles på en måde, der er meningsfuld for praksis, og som ikke tager tid væk fra personalets kerneopgaver. Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i skolen og etablere en stærkere opfølgningskultur, hvilket netop skal støtte den evidensbaserede tilgang, både hvad angår kvantitativ og kvalitativ evidens", skriver regeringen.

Uheldig udvikling i andre medlemslande

At regeringen hilser forslaget velkomment, bekymrer på nogle områder Kristina Aaltonen.

Hun fortæller, at Danske Lærerorganisationer International bakker op om intentionen om at sikre en inkluderende skole for alle, men det vil være at gå i en forkert retning, hvis det sker via mere dataindsamling.

”Vi har jo kunnet se, at det ikke har løst problemerne ude i skolerne, at man tester og samler data på eleverne, så den her rådshenstilling er ikke ligefrem noget, der hjælper, når der lige nu er et behov for, at vi skal give lærerne mere mulighed for at udføre kerneopgaven baseret på sin fagprofessionelle kundskaber”, siger hun.

Hvis et medlemsland som Danmark bakker op om en rådshenstilling om at indsamle mere data på eleverne, risikerer man desuden at understøtte en uheldig udvikling i de øvrige EU-lande, siger Kristina Aaltonen.

Danmark er et af de lande, der i forvejen suverænt indsamler mest viden om den enkelte elevs vej fra fødsel til 18-årsalderen, mens der i andre lande er en langt større modstand mod at indsamle data.

Men for visse andre medlemslande som eksempelvis Italien kan der være en interesse i at leve op til henstillingen, hvis den bliver vedtaget, fordi de er afhængige af økonomiske midler fra EU, påpeger Kristina Aaltonen.

”Vores bekymring går især også på de andre EU-lande, for når man er afhængig af EU-midler, så bliver man også mere tilbøjelig til at følge initiativerne, og dermed kan henstillingen risikere at få en konkret negativ afsmitning på visse landes uddannelsessystemer”, siger hun.

Ifølge hende er der nemlig en tydelig tendens til, at EU-midler til medlemslandene som fx Erasmus og EU’s genopretningsfond er knyttet an til EU-politikker.

”Og vi kan ikke være interesserede i, at der i de øvrige europæiske landes uddannelsessystemer, kommer nogle borgere ud med en ringe forståelse for demokrati, fordi de mere bløde værdier aldrig rigtig nogensinde er blevet inkorporeret i deres uddannelser, fordi man har haft travlt med at måle og veje”, siger Kristina Aaltonen.

Kristina Aaltonen vurderer, at forslaget kan blive vedtaget i dets endelige form, når der er rådsmøde for uddannelse den 28. og 29. november i år. Forslaget afløser en tidligere rådshenstilling fra 2011 om politikker til at reducere tidligt skolefrafald.