Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jørgen Søndergaard er en ny magtfuld mand i dansk skolepolitik. Pædagogisk overvismand kan man kalde ham. A la den økonomiske overvismand. Søndergaard er nemlig formand for det formandskab for Skolerådet, som Bertel Haarder nedsatte i 2006, der skal rådgive Undervisningsministeriet i skolespørgsmål, på samme vis som de økonomiske vismænd skal rådgive regeringen i den økonomiske politik.
Og nu har statsminister Lars Løkke Rasmussen tilmed udnævnt Jørgen Søndergaard - der i øvrigt er økonom af uddannelse - til leder af det rejsehold, der i disse uger drager land og rige rundt for at give skolerne et 360-graders-serviceeftersyn.
Hvordan ser denne indflydelsesrige mands skolesyn egentlig ud?
Jørgen Søndergaard er en svoren tilhænger af den udelte enhedsskole.
Men hvad har han at sige om det rejsehold, han er blevet kaptajn for:
»Jeg ved ikke, hvad der konkret skal komme ud af det her rejseholdsprojekt og 360-graders-eftersynet. Der ligger ikke en masterplan for det. Det, der er meldt ud, er, at det, vi finder frem til, skal drøftes på et møde med organisationerne på Marienborg, og så skal det drøftes med Vækstforum. Hvad der skal ske derefter, det ved jeg ikke. Jeg har ingen viden om, hvad statsministeren og andre tænker om det«.
»Så min rolle i det her er at komme med et oplæg, der giver de bedste betingelser for, at skolen kan vokse indefra via sin egen udviklingskraft. Det er det, der er min vision for det her arbejde. Det vil jeg forsøge at arbejde for«.
Og så til skolesynet:
»Mit skolesyn er præget af, at jeg synes, at omdrejningspunktet skal være læring. Men det betyder ikke, at jeg ikke også er optaget af trivsel. De danske elever er glade for at gå i skole, og det er en stor styrke, som vi skal passe på og bevare«.
»Mit udgangspunkt er, at det er en fordel, at vi har en udelt enhedsskole i Danmark og altså ikke en niveaudelt skole. Forskningsresultater viser også, at den udelte skole generelt giver eleverne bedre resultater. Samtidig tror jeg personligt på, at det også bidrager bedre til den sociale forståelse, at eleverne er sammen på kryds og tværs af deres talenter og interesser, i hvert fald i en del af deres skoletid«.
Regeringen har i sit nye arbejdsgrundlag sat talentpleje på dagsordenen. Hvad mener Jørgen Søndergaard om det?
»Min vurdering er, at der er en del bogligt dygtige elever, der godt kunne udfordres lidt mere. Men jeg er usikker på, om det rigtige svar er, at så skal vi finde på flere specialtilbud til de særligt dygtige«.
»Jeg er optaget af, at det her ikke skal føre til, at vi atomiserer skolen. Men skolens evne til at udfordre er vigtig. Alle elever skal udfordres. Men vi skal gerne finde en form, hvor det kan blive foreneligt med det, vi har. En enhedsskole, som skal rumme alle elever. Men med den differentiering, som nu hører til dér. Det vil være rigtig uheldigt, hvis alle talenterne skal have en større og større del af deres undervisning i adskilte forløb«.
Nogle frygter, at næste skridt bliver genindførelsen af den niveaudelte skole?
»Det ville være skidt. Det kan godt være, at de fagligt dygtige kan blive en lille smule dygtigere, men til gengæld taber resten pusten. De bliver mindre dygtige«.
»Så for helheden er det bedst, at man begrænser den der adskillelse. Man skal i hvert fald ikke have en komplet niveaudeling. Selvfølgelig skal man på den anden side også kunne have en vis specialisering. Og den er der jo allerede nu. Der er valgfagsmuligheder i skolen«.
For ham er der især to problemstillinger knyttet til talentplejedagsordenen: Hvor opdelt skal skolen være? Og lige meget hvad så skal eventuelle nye opdelinger også blive til gavn for de elever, der ikke er så bogligt stærke.
»Det, vi gerne skulle have os diskuteret frem til, er, hvad rammen skal være for, hvor meget man kan have af specielle tilbud til elever, der enten har særlige talenter eller særlige interesser«.
»Det med 'særlige interesser' synes jeg er vigtigt. Det er lige så vigtigt, at vi har nogle elever, der måske kan blive fremragende kokke eller fodboldspillere. Vi skal også kunne tænke en skole, som giver dem i hvert fald lidt mulighed for at dyrke lige præcis de interesser en tand længere, end hele klassen har lyst til og forudsætninger for«.
De specielle tilbud skal nemlig gælde, uanset hvad talentet eller interessen er.
»Det skal ikke bare være for de bogligt stærke. Alle børn har noget, de er særligt dygtige til, i hvert fald relativt til noget andet, og de fleste har også en særlig interesse. Nøglen til at skabe motivation er at få øje på det og prøve at bruge det i en pædagogisk sammenhæng«.
De fagligt dygtige skal nok klare sig.
»De er jo begunstiget med en ufattelig mængde privilegier. De klarer sig ligegyldigt hvad. Om skolen ikke skulle lykkes med at være fuldstændig optimal for dem, så skal de fagligt dygtigste nok klare sig alligevel«.
»Men skolen er fuldstændig fundamentalt vigtig for dem, der ikke er så fagligt stærke. Så jo bedre skolen er i stand til at løfte dem, jo større er deres muligheder for at få et ordentligt voksenliv bagefter«.
»Og hvis vi ønsker os et samfund, der begrænser forskellene mellem de privilegerede og de mindre privilegerede, så er det jo kolossalt vigtigt, at vi investerer noget i de mindre privilegerede, så den afstand kan blive så begrænset som muligt«.
Som leder af skolens rejsehold refererer Jørgen Søndergaard direkte til det såkaldte Vækstforum, som skal give regeringen gode råd til, hvordan Danmark kan blive et af verdens ti rigeste lande. Folkeskolen spiller en nøglerolle i det projekt.
Er det ikke en rå tankegang at gøre børn og unge til resurser i forretningen Danmark?
»Sådan kan man godt se på det. Men den iagttagelse, de har gjort sig i Vækstforum, er, at hvis de asiatiske lande fortsætter i de spor, de har gang i nu, så bliver det svært for sådan nogle samfund som vores at være med i det økonomiske kapløb, hvis vi ikke på en eller anden måde tilpasser vores skole, så vores unge kan blive lige så kompetente, som de unge kinesere og de unge koreanere bliver. Dét er der grund til at tage alvorligt«.
»Jeg tolker det sådan, at Vækstforum-folkene mener, at hvis Danmark skal være et rigt samfund også om 20 og 30 år, så skal vi overveje nu, om vi har skabt et uddannelsessystem, der samlet set er godt nok til at sikre, at noget af det mest sjove og lukrative arbejde, der globalt skal udføres, bliver placeret i Danmark«.
»Min opgave er så at få den der helt fundamentale iagttagelse om, hvad det er, vi er oppe imod i verden, transformeret til noget, som kan blive til en positiv udvikling af den danske skole. Så det ikke kører af sporet. Min grundlæggende tilgang er, at skolen skal udvikle sig derfra, hvor den er. Udviklingen skal komme nedefra«.
Kan besparelser blive en kæp i hjulet på rejseholdet?
»Det kan de blive. Det bedste klima for skolen er en nogenlunde stabil økonomi. Det at få en bedre folkeskole er ikke først og fremmest et spørgsmål om flere penge, det er et spørgsmål om at bruge de resurser, vi har, på en bedre måde«.
»Men hvis der kommer egentlige nedskæringsrunder, så fører det - i hvert fald i en periode - til, at der bliver alt for meget fokus på dét, og det fjerner simpelthen kræfterne væk fra en positiv udvikling, og det ville være skidt. Så jeg ser det på den måde, at hvis skolen kan få nogenlunde ro om sin økonomi, så ville det være at foretrække«. |
Leder af skolens rejsehold
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udnævnt Jørgen Søndergaard til leder af det rejsehold, der frem mod juni skal underkaste folkeskolen et 360-graders-serviceeftersyn. Jørgen Søndergaard er formand for formandskabet for Skolerådet og administrerende direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
»Mit skolesyn er præget af, at jeg synes, at omdrejningspunktet skal være læring. Men det betyder ikke, at jeg ikke også er optaget af trivsel. De danske elever er glade for at gå i skole, og det er en stor styrke, som vi skal passe på og bevare«»Min opgave er så at få den der helt fundamentale iagttagelse om, hvad det er, vi er oppe imod i verden, transformeret til noget, som kan blive til en positiv udvikling af den danske skole. Så det ikke kører af sporet«