Det er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, som er blevet enige om, hvordan de penge, som blev afsat ved finanslovsaftalen i 2020 skal bruges fra 2022 og frem. Modellen ligner meget den, som partierne også blev enige om for udmøntningen af midlerne i år. 

"Pengene skal anvendes til at ansætte flere lærere i folkeskolen", står der i en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.  

Konkret drejer det sig om 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. hvert år fra 2023 og frem.

Aftalen er, at midlerne udmøntes til landets 98 kommuner via bloktilskuddet.

"Det sikrer en hurtig udmøntning, som giver kommunerne frihed til - i samarbejde med skolerne - lokalt at prioritere midlerne til forskellige lærerressourcekrævende tiltag som for eksempel tolærerordninger, inklusion, turboforløb og mindre klasser", skriver ministeriet i ipressemeddelelsen. 

Det indgår desuden som en del af aftalen, at der årligt skal følges op på, at det samlede antal lærerstillinger i folkeskolen øges svarende til de midler, der er afsat.

Sidste år var der en vis uenighed om, der skulle tilføjes bindinger til de ekstra millioner til skolerne. Men ligesom i år blev de røde partier enige om en model uden væsentlige bindinger. 

Af aftalen fremgår det dog, at partier er enige om, "at regeringen skal søge at indgå en aftale med KL, der forpligter kommunerne til at øge det samlede antal lærerstillinger i folkeskolen svarende til de midler, der er afsat, samt at der løbende følges op på udviklingen i regi af de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL, hvor udviklingen i de ekstra stillinger dokumenteres og holdes op imod udviklingen i demografien på børneområdet".

Enhedslisten og Radikale har ikke brug for flere bindinger på lærermillionerne 

Så enige er politikerne om at ansætte flere lærere 

"Regeringen vil vores fælles skole og vil investere i at sende børnegenerationen godt i vej. Pengene vil betyde, at der kan ansættes mere end 1.000 lærere ekstra i de kommende år - det fører til bedre undervisning til gavn for vores børn og unge. Og så er jeg glad for, at vi er landet på en model, der vægter den lokale frihed højt, og som både lærerne og kommunerne bakker fuldt op om", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Med aftalen sikrer vi, at der hvert år kommer flere penge ud til folkeskoler, som skal bruges til at ansætte flere lærere. Det er rigtig godt, for der er hårdt brug for flere lærere, og det var et valgløfte for SF. Derfor kommer vi også til at holde øje med, at pengene reelt bliver brugt på flere lærere. Det skal være slut med at udsulte folkeskolen", lyder budskabet fra Jacob Mark, undervisningsordfører for Socialistisk Folkeparti.

"Vi er i Radikale Venstre glade for, at det er lykkedes os at komme igennem med at få flere lærere. Vi vil gerne gøre op med, at der hele tiden trækkes nye projekter ned over skolen. Det vigtigste er, at eleverne møder lærere, som har tid til dem og til undervisningen, og derfor har vi i Radikale Venstre gjort os umage med at finde penge til skolen uden at binde dem på alle mulige krav, ligesom det er vigtigt for os, at elever i både folkeskolen og på fri- og privatskoler får glæde af pengene, sådan som vi plejer", lyder det fra Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre.

DLF og KL vil have lærermillionerne uden Christiansborg-bindinger 

"For Enhedslisten er det utrolig vigtigt, at de ekstra midler, vi nu sender ud i kommunerne til et løft af folkeskolen, bliver anvendt til at ansætte flere lærere. Samtidig håber vi, at aftalen her snart kan følges op af nye fælles initiativer fra partierne bag aftalen, der yderligere kan styrke folkeskolen og forbedre vilkårene for både elever og lærer", lyder det fra Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører i Enhedslisten.

"Alternativet er rigtig glade for aftalen, og synes det er enormt positivt med udsigten til flere lærere i folkeskolen", lyder det fra Torsten Gejl, politisk ordfører for Alternativet.