Mens politikerne og folkeskolens parter er blevet enige om med det samme at afskaffe begrebet 'ikke-uddannelsesparat', skal en arbejdsgruppe til efteråret fremlægge nye modeller for, hvordan hele uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal tilrettelægges fremover.

Spørger man UU-vejleder i København, Sussie Johansen, der også jævnligt blogger på folkeskolen.dk, er hun ikke i tvivl om, hvad arbejdsgruppen fra start bør fokusere på.

Hun mener nemlig, at det simpelthen bør være udgangspunktet for hele justeringen af UPV, at samtlige elever igen bør stilles lige og have adgang til personlig og professionel uddannelsesvejledning, ligesom det var tilfældet, før politikerne hev 250 millioner kroner ud af vejledningssystemet i forbindelse med vedtagelsen af erhvervsskolereformen i 2014.

Behov for at blive talt med

For at alle elever fremover kan få vejledning, kræver det flere penge til området, slår Sussie Johansen fast.

"Jeg synes, det har givet en stigmatisering i den forkerte retning med den her sondring mellem at tale med alle og så kun tale med nogen. Jeg har fx været vejleder i 10. klasse i en del år, hvor vi har rigtig svært ved at sondre mellem parat og ikke-parat, fordi mange af dem, der kommer i 10. klasse - i hvert fald i København - på mange måder er socioøkonomisk udfordrede unge, som virkelig har behov for at blive talt med", siger Sussie Johansen - og tilføjer:

"Jeg synes, at alle skal stilles lige. Men problemet er jo, at der bliver lagt op til med den nye UPV, at det ikke må koste mere. Og hvis vi med de samme resurser skal tale med alle, kan vi jo ikke når det. Så langt strækker elastikken sig ikke".

Kommuner genindfører vejledning for alle elever i udskolingen

Sussie Johansen sidder bl.a. i UU-forum i Danmarks Lærerforening, og herfra har man forsøgt at give indspark til de fagkonsulenter, der repræsenterer DLF i arbejdsgruppen.

"Vi har givet de første indspark. Man kunne sige, at alle elever i 8. klasse skal have en samtale. Og så beror det på et skøn, hvem der har et særligt behov for en ekstra indsats. Kunne vi lade det være op til vejlederen i et fint samarbejde med læreren, så er vi da kommet et stykke ad vejen", siger hun.

Ikke så enkelt at afskaffe begreb

Sussie Johansen mener i øvrigt, at det er lettere sagt end gjort reelt at afskaffe begrebet 'ikke-uddannelsesparat'.

"Det er jo ikke bare sådan at gøre. Der ligger jo en digitalisering under alt det her parat-ikke-parat, hvor man filtrerer ud fra et karaktersystem. Og så siger man: Nu er du parat til noget. Og så er der jo også en automatik i, at så er du ikke parat til alt muligt andet. Så vil der fremstå noget, man ikke er parat til. Så det vil kræve en ret stor omkalfatring af det digitale system", siger Sussie Johansen.

Selv om det ifølge politikerne nu skal vedtages, at unge ikke længere kan være ikke-parate, understreger den københavnske UU-vejleder samtidig, at det vil man alligevel være underforstået, hvis man er parat til noget.

"For hvad med det, man ikke er parat til"?

Sussie Johansen henviser i den forbindelse også til den opgave, der i dag påhviler skolerne, der har til ansvar at sende breve til de unge med indgående forklaringer på, hvorfor en elev ikke er parat, og hvilke elementer er de ikke nået i mål med.

"Den forklaring er der jo stadig behov for. Så der ligger et indbygget dilemma og en modsatrettehed i det her, som er ulogisk. Det er meget fint at sige, at nu sletter vi bare det begreb. Jeg vil gerne være med til at vurdere parat til noget. Men hvad gør vi så med forklaringen på den anden side"?

Undersøgelse: Parathedsvurdering gør ikke de unge mere uddannelsesparate