Ministeriet retter: 26 pct. vurderes ikke-uddannelsesparat i 8.
Rettet 28/4: Små 26 procent af alle elever i 8. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparat til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, viser de landsdækkende tal for den første uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. I fredags oplyste ministeriet, at tallet var 23,8 procent, men ministeriets beklager nu, at der var fejl i materialet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er første gang, at eleverne bliver vurderet allerede i 8. klasse. Det sker for at give et foreløbigt billede af, hvor mange, der vurderes til at kunne tage den ungdomsuddannelse efter 9. klasse, som de selv ønsker, lyder det i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet. Det er første gang i ti år, at det er lærerne, der har stået for den første vurdering af elevernes uddannelsesparathed. Lærerne har vurderet ud fra standpunktskarakterer samt elevernes personlige og sociale forudsætninger samt deres ønske.
Næsten hver tredje erklæres ikke uddannelsesparat
Bedre muligheder for målrettede tilbud
91,2 procent af eleverne i 8. er blevet vurderet. Og den tidlige vurdering giver nu både elever, lærere og vejledere bedre muligheder for at målrette arbejdet med eleverne frem mod en ungdomsuddannelse, siger undervisningsminister Christine Antorini.
Lolland: Hver anden elev i 8. er ikke uddannelsesparat
"De elever, der er ikke-parate umiddelbart efter 9. klasse skal have hjælp til at vælge et af de andre tilbud, der kan gøre dem klar til en ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være en erhvervs-10. klasse eller en produktionsskole", lyder det fra Antorini i pressemeddelelsen.
Svær start
Da uddannelsesparathedsvurderingerne blev indført var målet, at kun 20 procent af eleverne i 8. ville blive erklæret ikke-uddannelsesparat og dermed havde brug for individuel vejleding. Med de nye regler blev der skåret ned på antallet af vejledere i Danmark. Nu viser det sig, at lidt flere end forventet har brug for vejledning. Derudover har der også været en række startvanskeligheder, der betyder, at vejlederne har haft meget travlt.
"Uddannelsesparathedsvurderinger er en helt nyt for lærerne. Og de skal ind og bruge et it-system, som de slet ikke kender. Vejlederne skal samle op og revurdere. Vejlederne har simpelthen ikke fået den hjælp, det skulle være, at lærerne har vurderet i første omgang", har formand for Vejlederforeningen Lis Brok-Jørgensen blandt andet tidligere sagt til folkeskolen.dk
Vejledere: Arbejdsbyrden er større end forventet
Hvis en elev ønsker en gymnasial uddannelse, er det på det grundlag, at eleven vurderes. Hvis den pågældende elev ikke vurderes til at være klar til en gymnasial uddannelse, vurderes den unge ikke-uddannelsesparat.
