To år er lang tid ude i fremtiden, ikke mindst når man er 16 år og kun lige er ved at bide sig fast i sin ungdomsuddannelse.

Alligevel er Julie Vedel Andersen ikke i tvivl om, at hun får studenterhue på i 2011.

»Begynder jeg på noget, er jeg den type, der ikke stopper, før det er gennemført, så jeg er ret sikker på ikke at droppe ud, næsten uanset hvordan det går«, siger hun.

Julie går i 1.g på Struer Statsgymnasium, der har fem uddannelser i huset: STX, HHX, HF, HG og IB Diploma, men hun har aldrig været i tvivl om, at hendes uddannelse skulle være den samfundsvidenskabelige linje på STX, altså det almene gymnasium.

»Matematik og fysik er ikke noget for mig. Jeg er mest til det sproglige, og på denne linje har jeg engelsk på a-niveau, samfundsfag på b og psykologi på c foruden en masse andre fag. Det passer mig fint med den slags snakkefag«.

I Nordvestjylland er det mere reglen end undtagelsen, at unge vælger et år på efterskole. Julie gik i 9. klasse på en idræts- og gymnastikefterskole, og det har hun ikke fortrudt.

»Det var rigtig godt, men måske havde der manglet noget vejledning, hvis ikke jeg havde vidst, hvad jeg skulle bagefter. Vi hørte intet om ungdomsuddannelserne, mens vi gik der«, siger hun.

Springet fra folkeskole til efterskole efter 8. klasse betød, at hun har misset en masse vejledning og brobygning. Begge dele foregår ganske vist i dag hovedsageligt i 8. klasse, men det er helt nyt. Tidligere var det en 9.-klasse-aktivitet.

»Jeg synes godt, at vejledning og orientering om ungdomsuddannelserne kunne finde sted over flere skoleår. Det havde for eksempel været fint, hvis vi tidligt havde fået besøg af nogle gymnasieelever og elever fra andre ungdomsuddannelser, som kunne fortælle om, hvordan det er at tage en uddannelse«.

1.g har indtil nu budt på en overraskelse: Det er ikke så hårdt fagligt som ventet. I nogle fag har Julie nærmest skullet vente på, at klassen nåede det niveau, som hun har fra folke- og efterskole.

»Alle siger, at de faglige udfordringer bliver større i 2. og 3.g, og at det er der, folk føler sig pressede, så jeg er kun glad for, at det har været forholdsvis let indtil nu«.

Den største forskel på folkeskolen og gymnasiet er pædagogisk, mener hun.

»I folkeskolen bliver der gjort meget ud af det pædagogiske. I gymnasiet er det meste røv-til-sæde-undervisning. Det kan måske ikke være anderledes, fordi vi skal lære meget, men jeg kunne godt tænke mig, hvis der var større variation. Til gengæld var det næsten for meget i folkeskolen, hvor vi kunne bruge en hel time på at danne grupper«.

Julie hører til den del af en ungdomsårgang, som har nemt ved at leve op til kravene i skole og på uddannelser, og som ved, hvad fremtiden skal byde på. Efter gymnasiet vil hun til Herning for at uddanne sig på Teko, Skandinaviens største design- og businessskole inden for mode- og livsstilsbranchen.

Hun har blik for, at ikke alle har det på samme måde, og hun kender flere, der er droppet ud fra deres ungdomsuddannelse.

»Jeg ved ikke rigtig, hvordan man skal gøre det lettere for dem at gennemføre. Vi har studievejledere, som prøver at samle os op, men niveauet er højere i gymnasiet, og vi skal tage os sammen for at klare det. Den bedste hjælp ville nok være, hvis vejledningen i folkeskolen og i særdeleshed på efterskolerne var så effektiv, at folk bliver helt sikre på, hvad de går ind til, og dermed bliver bedre til at vælge uddannelse«, siger hun. |