For Mads Mikkel Hjort var overgangen til teknisk skole forholdsvis let. »Selvfølgelig kan vi ikke mure, når vi kommer her, men jeg havde en god idé om, hvad der skulle foregå på skolen«, siger han

»Jeg vil gerne røre mig«

Da Mads Mikkel Hjort var i brobygning på gymnasiet, fandt han ud af, at det ikke var noget for ham, og nu uddanner han sig til murer på Århus tekniske Skole. Den primære vejledning fik han af sin storebror

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En flok unge mænd i blåt Kansas-tøj står rundt om arbejdsbordet i det kolde værksted. De lytter til en mand, som forklarer om de nyeste produkter inden for murerværktøj. De er elever på Århus tekniske Skole, hvor de siden august sidste år har gået på grundforløbet til murer.

En af dem er Mads Mikkel Hjort, som sidste år gik i 10. klasse på Rundhøjskolen i Århus. Dengang regnede han ikke med, at hans fremtid lå på teknisk skole, så han kom i et brobygningsforløb på Viby Gymnasium. Han skulle være der en måned, men stoppede efter 14 dage.

»Vi fik at vide, at det var ligesom at gå i 1.g, og vi havde en aflevering om ugen. Jeg følte ikke, jeg kunne sidde stille i syv timer og høre læreren snakke. Jeg vil gerne røre mig, så jeg var glad for at droppe ud efter to uger. Jeg fandt ud af, at det ikke var mig«, siger han.

I 9. klasse var han i et brobygningsforløb på Århus tekniske Skole. På en uge afprøvede han fem forskellige håndværk. Den ene dag var det tømrer, den næste elektriker, den næste murer og så videre. I Mads Mikkel Hjorts hoved havde det dog ikke meget med studievalg at gøre dengang.

»Jeg vidste, at jeg skulle gå i 10. klasse, så jeg havde ikke en idé om, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville, på det tidspunkt«, siger han.

Da den endelige beslutning blev truffet, var det heller ikke på baggrund af vejledningen på skolen.

»Vejlederen spurgte, hvad jeg ville, men det var ikke nogen hjælp til at beslutte, hvad jeg skulle«, fortæller Mads Mikkel Hjort.

I stedet rådførte han sig hos familien.

»Jeg vidste, jeg ville arbejde med mine hænder, så det måtte blive teknisk skole. Tømrer var ikke lige mig. Min storebror er murer, så vi snakkede om det, og så valgte jeg at blive murer«, siger han.

Det betyder dog ikke, at lærere og elever i 10. klasse på Rundhøjskolen ikke taler om tiden efter skolen. Lærerne har samtaler med eleverne i oktober, inden de skal i brobygning, fortæller Thomas Møller, der sidste år var matematiklærer for Mads Mikkel Hjort.

»De får karakterer, og så taler vi med dem om fremtiden. Vores opgave er selvfølgelig størst, hvis de er i tvivl eller vil ind på en uddannelse, som vi vurderer er svær for dem rent fagligt. Vi skitserer, hvilke muligheder de har. Så kan de have en plan b, hvis deres drøm glipper«, siger han og tilføjer, at eleverne kommer til nye samtaler med vejledere på skolen i januar.

Thomas Møller mener, at brobygningen er en stor fordel, når eleverne skal beslutte sig.

»De fleste bliver mere afklarede og finder ud af, hvad de skal, eller i det mindste hvad de ikke skal. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi havde et tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne, når eleverne er af sted. Vi sender dem af sted, og så hører vi ikke så meget mere«, siger han.

Overgangen til teknisk skole var for Mads Mikkel Hjort forholdsvis let.

»Det eneste teoretiske skolefag var matematik, og det var ikke så svært. Selvfølgelig kan vi ikke mure, når vi kommer her, men jeg havde en god idé om, hvad der skulle foregå på skolen«, fortæller han.

Dermed var han bedre klædt på end de fleste andre elever, fortæller murerfaglærer på Århus tekniske Skole, Kim Johansen.

»De kommer lige fra folkeskolen og ved ikke, hvad de går ind til. Murerfagligt begynder vi helt forfra. Det kan ikke være anderledes«, siger han.

Til gengæld kunne eleverne være mere disciplinerede.

»Mange kommer fem eller ti minutter for sent og kan ikke forstå, at det er et problem. Så forklarer vi, at når de kommer ud på en arbejdsplads, går den ikke. Til gengæld er de generelt gode til at samarbejde og til at omgås folk. Det har de lært i folkeskolen«, siger Kim Johansen. |

»Vi fik at vide, at det var ligesom at gå i 1.g, og vi havde en aflevering om ugen. Jeg følte ikke, jeg kunne sidde stille i syv timer og høre læreren snakke«