Første punkt i klassens vejledning er, at eleverne i grupper skriver alle de erhverv, de kan komme i tanke om. Landmand, skolelærer, pædagog, smed, tømrer, skadedyrsbekæmper, brandmand, pilot og advokat dukker op på listerne sammen med poledanser og pornostjerne. "Nå ja, undlad nu lige de mest farverige erhverv", minder uddannelsesvejlederen dem om. Sådan er det i 8. klasse. Der er både uro, snak og reel interesse både for praktikplads og hvilke muligheder fremtiden kan byde på erhvervsmæssigt.

8. klasse til afklaring om uddannelsesvalg

"Hvis I nu kommer i praktik et sted, hvor I opdager, at det alligevel ikke er sagen for jer, hvad har I så fået ud af det?" spørger Zeki Cakmak.

"At det så ikke er dét, man skal", kommer et hurtigt bud fra en pige.

Ja, for der er mange ting i valg af praktikplads. Man prøver at være ude i et job, man opdager måske, at det er godt at kunne tage nogle initiativer og at spørge, når der er noget, man ikke forstår.

Næsten ingen vælger den direkte vej til deres karrierre

"Der er meget at finde ud af på en arbejdsplads. Man skal kunne byde ind, kunne samarbejde og indgå kompromiser. Jeres lærere arbejder i team, og de er jo heller ikke altid enige, men det behøver man ikke at være for at kunne samarbejde. I bliver bedømt på jeres personlige forudsætninger og jeres faglige forudsætninger. Praktikken kan være en chance for at prøve noget af", fortæller Zeki Cakmak.

Det er tredje gang 8.c har kollektiv uddannelsesvejledning. De har været på besøg på en erhvervsskole og arbejdet med Skills, men nu er det mest erhvervspraktikken, det handler om.

Prøv selv at finde praktikplads

"Hvis man nu ikke kender nogen, der arbejder med dét, man gerne vil i praktik som, hjælper I eller lærerne os så", spørger en pige.

"Det er en del af at skulle i praktik, at I selv skaffer pladsen. Vi ved godt, at det måske kan være angstprovokerende at skulle ud at tale med nogle, man slet ikke kender, men det er vigtigt, at I selv prøver. Tal med nogle i kender, som måske kender nogle indenfor det fag, I gerne vil prøve. Tal med jeres forældre. Vi vil også gerne hjælpe jer på vej", siger Zeki Cakmak.

Vejledning med snævert fokus på valg af uddannelse hæmmer elevernes nysgerrighed

"Hvis man nu gerne vil arbejde med regnskaber, hvordan får man så kontakt?" spørger en pige.

Her gælder det om at finde et firma og ringe til dem. Er det muligt at komme i praktik i regnskabsafdelingen?

"Hvis man ikke bliver erklæret uddannelsesparat, bliver man så tvunget i 10. klasse?" spørger en elev.

Nej, man kan gå til en prøve, hvis man mangler lidt på karakterne, og der er også samtaler. For eksempel vil en ikke-uddannelsesparat elev få vejledningssamtaler med UU-vejlederen. Både forældre og elev bliver indkaldt til samtale, og man kan dér lægge en plan for eleven.

Eleverne får en ny parathedsvurdering i midten af juni.

Tilfældigheder kan styre

Zeki Cakmak fortæller om sin storebror, der aldrig blev færdig med sit universitetsstudium, fordi han mødte sin kone, fik børn og fik et job.

"Jeg tænkte, at det da var vildt ikke at få afleveret sit speciale og blive færdig med sin uddannelse, men han har et fint liv med arbejde og familie".

UU-vejledere: Skærpede parathedsvurderinger får flere til at vælge 10. klasse

Han anbefaler eleverne at tale med deres forældre om tilfældige hændelser, der har fået betydning i deres liv. Han har skrevet ud til forældrene, og nogle af eleverne har allerede talt med forældrene om de tilfældigheder, der nogen gange betyder, at man havner i et bestemt job, som man egentlig ikke havde forestillet sig. Og det kan jo være helt fint.

"Jeg kan godt forstå, at I kan føle jer pressede. At det kan lyde som om der kun er én mulighed, og at man ikke må vælge forkert, men man behøver jo ikke at skulle læse på universitetet i seks år, fordi man har valgt gymnasiet som ungdomsuddannelse. Og man kan sagtens læse videre, selv om man har valgt en erhvervsuddannelse. Det er kun en lille omvej, så man er bestemt ikke fastlåst", understreger Zeki Cakmak.

Eleverne går i gang med at skrive i deres uddannelses-portfolio.

Vil gerne vide mere om gymnasiet

Malou, Sophie og Mathias fortæller, at det har været godt at være ude på nogle uddannelsessteder.

UU-vejledning: Det gælder om at se bag den unges provokation

"Jeg ved efterhånden rigtig meget om erhvervsuddannelserne, men jeg vil gerne på gymnasiet. Jeg synes, der er for stort fokus på erhvervsuddannelserne. Men det er godt at tale om det og få vejledning", siger Sophie.

De taler også en del med deres forældre om uddannelsesvalg, men de ville ønske at de fik mere at vide om de forskellige linjer i gymnasiet, for det ville være interessant.

Uddannelsesvejledningen i Tårnby er delt i tre team - specialteamet, ungeteamet og skoleteamet. Det handler om vejledning for de 15- til 24 årige.

"Vi indfører en vejledningssamtale for elever i 9. klasse, som er uddannelsesparate. Fordi man jo godt kan have en milliard spørgsmål selv om man godt ved hvilken ungdomsuddannelse, man vil i gang med. Hvis man ikke er erklæret uddannelsesparat har vi mulighed for at se på et eventuelt længere praktikforløb. Nogle gange kan en håndværksmester finde andre indgange til en elev, end vi har kunnet, og hvis det kniber med motivationen i skolen, kan en længere praktikperiode være en mulighed", siger Zeki Cakmak til folkeskolen.dk/UU

Han nævner også muligheden for at eleven kan få en mentor. Nogle elever bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, fordi de ikke deltager så aktivt i undervisningen i skolen eller ikke tager ordet. De kan lære at komme mere på banen, fordi de finder ud af, at det betyder noget. Og hvis en elev har større problemer fagligt eller socialt, så vil UU-vejlederen rigtig gerne med til skolens netværksmøder og være med i at se på mulig hjælp til eleven.