Kommuners inddragelse af de unge bliver en del af evalueringen af STU

Det vil blive undersøgt, om kommunerne inddrager den unge og forældrene i arbejdet med at lave uddannelsesplaner, når STU bliver evalueret til næste år. Det skriver undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Karin Gaardsted (S), som har spurgt, om ministeren finder det rimeligt, at unge med særlige behov i de fleste kommuner skal tage det ene tilbud, kommunen tilbyder, selv om deres interesser og evner går i en helt anden retning. Ifølge loven skal uddannelsen i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser, understreger ministeren.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

ft.dk: Ellen Trane Nørbys svar til Karin Gaardsted