Flere unge skal have en ungdomsuddannelse, unge på kanten skal have den hjælp, de har behov for, og så skal flere unge generelt få en mere direkte vej til den uddannelse og det job, der matcher deres kompetencer.

Sådan lyder målene for den ekspertgruppe med rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol i spidsen, som regeringen nedsatte for lidt over et år siden. På tirsdag præsenterer gruppen sine anbefalinger, men allerede på KL's kommunaløkonomiske forum i januar fortalte Stefan Hermann, at tilbuddene til den gruppe unge, der ikke umiddelbart kan begynde på en ungdomsuddannelse, er alt for mange og svære at overskue.

"Når det handler om indsats for de unge, der klarer sig dårligt, har vi et kæmpe problem med at overskue området. Vi har ingen sammenhængende viden om området, og når det handler om kvalitet, er det meget svagt belyst", sagde han ifølge kl.dk.

Han kom også med pejlinger på, hvad ekspertgruppen vil anbefale af ændringer. En af dem handler om at placere et entydigt ansvar for de unge hos kommunerne.

KL vil målrette 10. klasse til erhvervsuddannelserne

Det harmonerer med udspillet 'Godt på vej - Alle unge skal med', som KL offentliggjorde i begyndelsen af februar. KL vil samordne de mange tilbud med navne som ordblindeundervisning,

FVU, AVU, HF-enkeltfag, produktionsskoleforløb, EGU, KUU og STU til ét forberedende uddannelsestilbud.

Samtidig foreslår KL, at 10. klasse fortrinsvis skal være for elever, som er erklæret ikke-uddannelsesparate i 9. klasse, og at klassetrinet som udgangspunkt skal tilrettelægges som en adgangsvej til en erhvervsuddannelse.

Det skal altså ikke længere være valgfrit for unge, om de vil tage 10. klasse, og det bekymrer uddannelsespolitisk konsulent Jørn Højer-Pedersen fra DLF. Ikke mindst vegne af de elever, der ikke kan magte en ordinær ungdomsuddannelse og skal visiteres til STU.

"En afskaffelse af frit valg til 10. klasse vil gå ud over efterskolerne, og de elever, som har brug for en opkvalificering for at komme i gymnasiet, for eksempel fordi de ikke er modne nok. Og det vil ramme de elever, der skal på STU", siger Jørn Højer-Pedersen, som på baggrund af sin plads i ekspertgruppens referencegruppe vurderer, at gruppens anbefalinger vil ligne KL's udspil.

Hvorfor investere i fire år, når man kan nøjes med tre

Det er specificeret i STU-loven, at 10. klasse ikke må indgå i en STU-uddannelse. Men intet vil hindre kommunerne i helt at lade være med at sende kommende STU-elever i 10. klasse, hvis de ikke længere selv kan vælge.

"Da STU blev til, var det en hård kamp at sikre, at 10. klasse ikke måtte være en del af uddannelsen. Begrundelsen var, at eleverne i målgruppen har brug for at gå langsomt frem, når de skal lære, men uden et valgfrit 10. skoleår kan kommunen uden videre sige: 'Du har gået ni år i skole, så nu kan du fortsætte på STU'. Hvis kommunen skal spare, og den ikke har fyldt sit STU-tilbud med elever, hvorfor skal den så investere fire år i eleven, når den kan nøjes med tre", spørger Jørn Højer-Pedersen.

Han bekymring skal også ses i lyset af, at kun knap hver femte STU-elev kommer i arbejde.

"Ingen forventer, at man kan løfte den andel. Det er heller ikke rimeligt at måle uddannelsen på, hvor mange der er i job eller uddannelse seks måneder efter endt STU, sådan som man gør med andre ungdomsuddannelser. Men når det er tvivlsomt, om en uddannelse vil føre til job, vil det friste kommunen yderligere til at lade eleven springe 10. klasse over", siger den uddannelsespolitiske konsulent.

STU bliver næppe nedlagt

Jørn Højer-Pedersen har ikke hørt rygter om, at STU ligefrem bliver nedlagt. Han har også svært ved at se, at det skulle ske.

"STU blev til, fordi politikerne havde dårlig samvittighed over, at de unge i målgruppen reelt ikke havde et uddannelsestilbud. Samtidig er det en forholdsvis lille målgruppe, som har fået et retskrav på, at de kan få en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse."

Han forudser, at STU bliver nævnt i ekspertgruppens afrapportering, fordi uddannelsen er med til at gøre det svært at få overblik over mulighederne for at tage en ungdomsuddannelse. Men pointen er, at målgruppen både er meget udsat og ikke har andre tilbud.

"Man er nødt til at se på, hvad formålet med en ungdomsuddannelse er ud over at skabe arbejdskraft. Disse unge skal stadig være borgere i samfundet. Derfor skal man konstant tro på, at man kan hjælpe dem til at skabe fremskridt. STU-eleverne bliver ikke professorer i kernefysik, men de kan sagtens udvikle sig og skabe sig et godt liv", siger Jørn Højer-Pedersen.