"UU-centrene, lærerne i udskolingen og skoleledelserne har opbygget et rigtigt godt og tæt samarbejde op gennem årene - også med ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de lokale virksomheder. Det er helt afgørende, at vi i den måde, vi får organiseret de kommunale ungeindsatser på, får båret det gode samarbejde videre".

Sådan siger formand for uddannelsesvejlederne Anders Ladegaard til folkeskolen.dk. Han er nemlig bekymret. For vejlederne, vejledningsindsatsen og de unges uddannelsesvalg.

28. maj vedtog et enigt folketing en række nye lovforslag på ungeområdet, som dels betyder, at der kommer en helt ny ungdomsuddannelse, FGU, og dermed også nye uddannelsesinstitutioner, dels at 95-procent-målsætningen bliver lagt i graven til fordel for to nye målsætninger, og dels at hele vejledningsområdet skal organiseres på en ny måde. Det er de sidste to områder i indsatsen, som bekymrer Anders Ladegaard.

Ideen med lovforslaget, der skal ændre på organiseringen af vejledning, er at etablere en "sammenhængende kommunal indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år". Det har været et ønske i mange år, men Anders Ladegaard frygter, at resultatet bliver mere fragmentering end sammenhæng.  

Den faglige ledelse kan forsvinde

I dag er det UU-centrene, der koordinerer og udfører vejledningen. Men et hovedelement i den ny lov er, at kommunalbestyrelsen får et overordnet ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune. Ideen er, at den unge og hans eller hendes forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver.

"Jeg er bekymret for, hvad der sker med det vejledningsfaglige felt, når den struktur, som den professionelle vejledning har været forankret i, bliver sat fri, så det er op til kommunerne selv, om de vil nedlægge, bevare eller oprette et nyt UU-center", siger Anders Ladegaard.

Der er fortsat et krav til, at vejlederne skal have en vejlederuddannelse, men der er intet krav til ledelsen.

"Vi ved ikke, hvordan kommunerne vil opbygge de nye ungeindsatser. Hidtil har der været en tydelig vejledningsfaglig ledelse. Fremover kan uddannelsesvejlederne fx komme til at referere til PPR eller en teamleder i jobcenter. Man har brug for at få vedligeholdt sin faglighed ved, at ledelsen har et fokus på netop det faglige felt. Hvis man er teamleder i et jobcenter eller PPR-leder, så har man blikket rettet et andet sted hen".

Samtidig fortæller han, at det i dag er sådan, at hver gang der sker noget nyt på uddannelsesområdet - og det gør der meget ofte - så bliver det sendt til UU-lederne, som sørger for, at det er kommet videre til de rigtige målgrupper af elever, forældre og vejledere.

"Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser er blevet langt mere kompleks. Jeg plejer at sige, at for fem år siden kunne jeg bare tage telefonen og svare på stort set hvad som helst. I dag er jeg nødt til at slå det op eller ringe til en ven".

Den nye struktur kan også få økonomiske konsekvenser for vejledningsområdet. Hvor der hidtil har været øremærket penge til UU-centrene, så vil pengene fremover i forhandlingerne mellem stat og kommune gå til den kommunale ungeindsats bredt. Dermed kan man risikere, at de bliver brugt på andet end vejledning, påpeger Anders Ladegaard.

90 procent skal have en ungdomsuddannelse

Vi skal helt tilbage til undervisningsminister Ole Vig Jensen for at finde ophavet til 95 procent målsætningen, hvor man, siden VKO-regeringen støvede den af i 2006, har stilet mod, at 95 procent af en årgang skulle have en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 40 år. Målet skulle være nået i 2015, men man nåede kun op på 92 procent. Den målsætning har man valgt at droppe til fordel for to nye. I 2030 skal 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse, og andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet skal være halveret.

De nye love og målsætninger bygger oven på "Aftale om bedre veje til uddannelse og job", som regeringen, DF, Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten indgik i oktober sidste år. Og den bygger igen oven på anbefalinger fra en ekspertgruppe, som i februar sidste år kom med rapporten "Bedre veje til en Ungdomsuddannelse". Ekspertgruppens anbefaling til en ny målsætning hed dog 100 procent, og der har derfor været kritik fra flere sider af, hvorfor politikerne er landet på en lavere målsætning og bekymring for, at det efterlader de sidste 10 procent uden hjælp. Det forklarer ministeriet sådan:

"Målsætningen er formuleret anderledes, fordi det teknisk ikke er muligt at følge ekspertgruppens forslag. En ny registrering af erhvervskompetence opnået udenfor det ordinære uddannelsessystem vil kræve et stort bureaukratisk arbejde, og det vil tage mange år før det vil kunne give udslag i profilmodellen, således at man kan sige noget om den andel af de unge, der forventes at opnå erhvervskompetence".

I aftalen står der også, at "alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt". 

Vejledernes formand Anders Ladegaard spekulerer på, hvilken af de to mål man vil bede vejlederne fokusere deres tid og energi på.

"Jeg kan godt have en bekymring for, at man vil identificere vejledning med den sidste målsætning, for det er der noget økonomi i fra kommunernes side. Hvis man kan halvere den gruppe, så kan man spare en masse penge, og det er jo godt. Men samtidig er der hele gruppen af uddannelsesparate elever i grundskolen, som i forvejen kun får kollektiv vejledning. Det her kan komme til at betyde, at de får endnu mindre end i dag, fordi man vil prøve at hjælpe den allermest udsatte gruppe".

Mindre UU-vejledning baner vej for private udbydere

Man burde se til Norge

Anders Ladegaard havde gerne set, at flere af ekspertgruppens anbefalinger var blevet fulgt, fx at indsatsen skal bygges op om en resursebaseret tilgang. Og at man havde givet de unge rettigheder i forhold til vejledning i stil med opbygningen i Norge, hvor alle unge siden 1998 har haft ret til enten en studieforberedende eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse - den såkaldte ungdomsret.

Lektorer vil afskaffe parathedsvurderingerne af unge

"De undersøgelser, vi har set på det seneste fra Børnerådet og Eva er foruroligende. På den ene side lever de unge op til de krav, samfundet stiller og på den anden side har det også store konsekvenser for dem. Og det løser vi ikke bare ved at give dem flere karakterer og prøver. Vi er nødt til at have helt andre feedback og støttesystemer på de her årgange".

UU Danmark i skarp kritik af Riisager: Vejledning skal tages seriøst