To mænd i voldsom slåskamp på en folkeskole i Køge. Et hævet brækjern. Og mange skræmte 2.-klasse-elever. Det er den cocktail, som møder souschef på Hastrupskolen Cirkeline Mølgaard en eftermiddag sidste år. Den ene mand presser den anden mod gulvet med sin ene arm, mens brækjernet svæver truende i den anden hånd.

»Jeg gik op til ham og sagde: 'Stop det der', men han skubbede mig bare væk og sagde: 'Du skal gå væk'. Så knaldede han brækjernet ned i gulvet tæt på den anden mands hoved«, fortæller Cirkeline Mølgaard.

Rundt om slagsmålet står eleverne. Blandt dem børnene til en af mændene på gulvet. Deres mor er der også. Hun har fået en knytnæve i ansigtet. Det er papfaren, som har brækjernet i hånden.

»Der var ikke noget at gøre. Vi kunne ikke stoppe det. Alle børn skulle ind i klasserne, og dørene skulle låses indefra. Alle andre steder samlede lærerne eleverne og gik ned i gymnastiksalen med dem. Men det var svært at få samling, for det var sidst på dagen, og mange børn var allerede løbet hjem«, siger Cirkeline Mølgaard.

Souschefen og et par lærere danner ring om slagsmålet. De holder sig på afstand og venter på politiet. »Jeg tænkte: Bare de nu ikke sender sådan en lille kvinde. Men der kom en politimand, som var meget større end de to mænd. Og lige så snart politiet kom, smed manden brækjernet og rakte hænderne i vejret«, siger Cirkeline Mølgaard.

Det er en voldsom oplevelse for de tilstedeværende. Da Cirkeline Mølgaard kommer ned i idrætssalen for at fortælle, at slåskampen er forbi, lægger hun mærke til, at der sidder lærere på gulvet og prøver at holde om flere grædende elever, end en favn kan rumme.

Det er fredag. Lærerne bliver samlet og informeret. Skolens leder, Thomas Kielgast, der har været til begravelse, er tilbage og tilkalder sammen med Cirkeline Mølgaard via Falck en krisepsykolog. De inviterer 2.-klasserne med forældre til et møde lørdag morgen på skolen. Alle møder op. En mor vælger at tage imod tilbuddet om en individuel samtale med krisepsykologen sammen med datteren.

»Episoden var ikke god, men håndteringen kan godt blive en succes. Vi fik vendt situationen ved at handle med det samme og ikke vente til mandag eller søndag. Der skal samles op så hurtigt som muligt. Og det koster penge. Men de penge er godt givet ud«, siger Thomas Kielgast.

Skoler har ansvaret for sikkerheden

Trussel om skoleskyderi

Fire måneder efter får skolen igen brug for sit kriseberedskab. Også denne gang er Cirkeline Mølgaard alene. Skoleleder Thomas Kielgast er ude at rejse. Heldigvis medvirker erfaringerne fra den første episode til, at Cirkeline Mølgaard denne gang er bedre forberedt, da hun lidt over klokken otte om morgenen hører en højrøstet stemme uden for sit kontor. Sekretæren beder en mand om at sætte sig ned og vente.

»Det er strategisk at få dem til at sidde ned og dampe af. Flere lærere var allerede stimlet sammen på gangen. Da jeg kom ud, spurgte et par af lærerne, om de ikke skulle tage den samtale sammen med mig. Men det vurderede jeg, at jeg sagtens kunne klare alene«, siger Cirkeline Mølgaard.

Manden er vred. Meget vred. Han bliver chikaneret. Han fortæller om elever fra skolen, der har banket på døren og smidt affald i hans have klokken 22 om aftenen.

»Men når det er om aftenen, er det faktisk ikke vores ansvar«, forsøger Cirkeline Møl-
gaard at forklare manden. Men han slår hånden i bordet og kræver, at souschefen gør noget. Han er meget ophidset og reagerer ikke på det, som Cirkeline Mølgaard siger. Derfor går hun hen og åbner døren og siger: »Vi kommer ikke videre nu«.

Da manden passerer Cirkeline Mølgaard, slår han hånden hårdt ind i dørkarmen lige ved siden af hendes ansigt. Hun ser, at der stadig står lærere og observerer optrinnet. Så råber hun højt: »Du skal forlade skolen. Du skal gå«. Manden begynder at gå ned ad gangen, imens han råber: »Jeg ved, det er jer. Jeg går hjem og henter mit jagtgevær, og så skyder jeg jer alle sammen«.

Da manden har forladt skolen, vælger Cirkeline Mølgaard at ringe til lokalbetjenten. Hans budskab er klart: »Hvis han har sagt sådan, bliver I nødt til at handle, som om han ville gøre det«. Endnu en gang aktiverer Cirkeline Mølgaard skolens kriseberedskab. Denne gang er det beredskabet, som sættes i gang, når der er en trussel udefra om et skoleskyderi.

Skolen har vedligeholdt et gammelt højttaleranlæg, og sekretæren meddeler med alvor i stemmen, at alle skal samles i salen nu. Skolens godt 600 elever og 40 lærere strømmer ned til den store sal - ligesom de havde gjort for få måneder siden. Men denne gang foregår det roligere. Der er mere samling på eleverne. Kun få har set og hørt manden. Imens er politiet ankommet, og svært bevæbnet politi holder nu vagt udenfor.

For langsom kommunikation

Inde i idrætssalen fortæller Cirkeline Møl-gaard elever og lærere, hvad der er sket. »Jeg siger, at når man er rigtig vred og ked af det, kan man godt sige ting, som man ikke mener. Jeg snakker i indskolingssprog«, siger Cirkeline Mølgaard.

I salen er der en rolig stemning. Lærerne taler med eleverne. Men eleverne har mobiltelefoner, og på et splitsekund er nyheden ude, og forældre og medier får hurtigt informationer om, at eleverne er i salen, fordi der er en mand, som har truet med at skyde på skolen. På kontoret kimer telefonen. Bekymrede forældre og nysgerrige journalister vil vide mere.

Køge Kommunes skolechef, Søren Thorborg, hører om truslen fra medierne og kører med det samme ud til skolen. Han har tidligere arbejdet på Nørrebro og mener selv, at han er vant til at klare mange optrin. Men tiderne har ændret sig. »Jeg havde ikke tænkt på, hvor hurtigt nyheder spreder sig i dag«, siger han.

Eleverne er kun omkring et kvarter i den bevogtede sal. Imens stormer politiet talstærkt naboens bolig. Han bliver anholdt. Han har ingen våben, og han overgiver sig med det samme.

I bagklogskabens lys går kommunikationen fra skolen til omverdenen alt for langsomt.

»Da eleverne er gået tilbage til klasserne, vil politiet gerne afhøre mig, og først derefter bliver der sendt en besked ud til forældrene«, siger Cirkeline Mølgaard.

»Nogle når at blive nervøse, men det vigtigste er at sikre børnene«, siger Thomas Kielgast, som dog også lærer noget af hændelsen: »Den vigtigste nyopdagelse var, hvor hurtigt man skal melde ud i forhold til de sociale mediers hastighed«.

Opdaterer beredskabsplaner

Efter episoderne har Hastrupskolen gennemgået beredskabsplanerne. Alle har et ansvar og skal vide, hvad de skal gøre. Derfor bliver alle nyansatte også sat ind i beredskabsplanerne. Skolen har også aftalt et beredskab, der betyder, at andre end ledelsen kan sende en sms ud til alle forældre. For skolen skal kunne kommunikere meget hurtigere ud, hvis en lignende situation opstår. Og så har skolen fået tjekket højttalersystemet igennem og indkøbt flere højttalere.

»Vi havde en lærer, som var meget rystet. Hun sad i lærerforberedelsen, og der havde vi ikke højttalere. Så da hun slår døren op for at gå ud på gangen, går hun direkte ind i en kampklædt og bevæbnet politimand. Skolen har ændret sig, og derfor bliver vi også nødt til at ændre på beredskabsplanerne«, siger Thomas Kielgast.

Men man kan ikke forberede sig på alle situationer, er de to ledere enige om.

»Man må bruge sin sunde fornuft. Hvis der sker noget i et frikvarter, hvor eleverne er spredt udenfor, så giver det ikke mening at barrikadere døre eller samles i salen. Så vil man i mange tilfælde bare få eleverne væk fra skolen. Og så må man få overblikket bagefter«, siger Thomas Kielgast.

Naboen til skolen kom direkte i fængsel. Han fik en straksdom og vendte ikke tilbage til sit hjem før to måneder senere. Og det var godt, mener Cirkeline Mølgaard: »Det var en god fornemmelse at kunne fortælle elever og forældre, at han ikke ville komme igen i morgen«.

Og samtidig kunne de elever, som havde chikaneret naboen, se, at det havde haft store konsekvenser.

»Selvfølgelig snakkede vi med dem om, at det gør man ikke. Men de kunne med det samme se alvoren i det«.