”Efter et år som undervisningsminister - måske lidt mere, så er det tydeligt for mig, at folkeskolen er presset både økonomisk og pædagogisk”, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han i dag fremlagde den nye folkeskoleaftale, der har fået titlen 'Folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse'.

”Jeg er en ok tilfreds minister i dag. Jeg synes, det er en god aftale. Der er 33 forskellige politiske tiltag, som hver især vil forandre skoledagen for over en halv million skoleelever”.

Ministeren fremhævede, at aftalen betyder, at flere beslutninger skal træffes lokalt og færre på Christiansborg.

Mattias Tesfaye remsede også op, at aftalen byder på kortere skoledage for de yngste elever og flere valgfagstimer for de ældste. Antallet af afgangsprøver sættes ned fra otte til seks. Skolerne kan fremover vælge at give karakterer fra 6. klasse. At elever, der har det svært i dansk og matematik, får krav om ekstra hjælp, og at der er afsat penge til, at lærere og pædagoger bliver klædt bedre på til at hjælpe børn med særlige behov.

Men den største positive forandring er arbejdet med fornyelsen af læreplanerne, som allerede er aftalt. 

Her er den nye skoleaftale

”Vi har aftalt, at folkeskolens 17 fag skal have nye læreplaner. Det bliver måske den største enkeltstående forandring af folkeskolen. Det er læreplaner, som skal have markant færre mål, end vi ser i dag, så vi får mindre overfladelæring og mere fordybelse”, sagde ministeren.

I aftalen står der, at fagenes 886 bindende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende, så det fremover kun er fagenes formål og kompetencemål, der bindende. 

Skolerne skal nu have en timebank

Ministeren fremhævede også, at der med aftalen følger flere penge til indkøb af bøger og nye faglokaler. En anden nyskabelse i aftalen er, at skolerne fremover får en 'timebank'.

Siden coronatiden har skolerne kunnet droppe den understøttende undervisning til fordel for en ekstra lærer eller pædagog i klassens almindelige fagtimer. Med den nye aftale vil skolerne fortsat kunne forkorte skoledagen, men timerne skal i stedet lægges i en samlet timebank, hvor skolen så selv kan bestemme, hvad pengene skal bruges til. 

Her vil der som noget nyt ikke være krav om, at pengene skal bruges i skolen – fremover kan de også bruges i sfo’en.

Hvad skal en timebank styrke? 

”Den skal sikre, at der er gode muligheder for lokalt at prioritere, hvordan man vil bruge de resurser, der er i skolen ud over de almindelige fagtimer”, siger Mattias Tesfaye.

Når man så åbner op for, at penge, der tidligere blev brugt på understøttende undervisning, kan bruges på sfo, er der så ikke risiko for, at det kan betyde besparelser i folkeskolen?

”Det åbner mulighed for, at der kan være yderligere tolærerordninger eller co-teaching. Men det kan også via lokale beslutninger betyde, at der bliver mindre tolærerordninger, fordi man så med åbne øjne vælger at bruge penge på SFO’en”.

Dybt skuffet lærerformand: Politikerne lukker øjnene for det vigtigste

”Men det er hele den frisættelse, der er grundtonen i regeringens folkeskolepolitik og i regeringsgrundlaget i det hele taget”, lyder det fra ministeren.

Men der er kommuner, der er presset på økonomien, og der bliver færre timer i indskolingen. Er det ikke reel en risiko, at der er steder, hvor pengene går til sfo?

”Jeg er ikke bekymret for, at beslutningerne rykker tættere på skoleeleverne. Der bliver ikke flere penge af, at vi trækker beslutningerne ind på Christiansborg. Så jeg er tryg ved, at både kommunalbestyrelser, skolebestyrelser og skoleledere træffer de beslutninger, de mener, der er bedst for eleverne”, siger han og tilføjer:

”Der vil nok være nogle skolelærere, der frygter, at nu bliver alle pengene brugt på sfo’en. Der er helt sikkert også nogle pædagoger, der frygter, at nu bliver pengene brugt i skolen. Mit budskab er, at den beslutning kan man træffe på den enkelte skole, og så træffer man en anden beslutning på naboskolen. Og det har jeg det helt fint med”.

”Jeg mener, at der er brug for flere penge"

Men er der penge nok til folkeskolen, som det er i dag?

”Jeg mener, at der er brug for flere penge. Men den største udfordring er, at der lige nu er en motor, der driver pengene ud af almenområdet og over i specialområdet. Kan vi få knækket den kurve, så vil der ikke alene komme elever tilbage til folkeskolen, så vil der også komme resurser tilbage i folkeskolen”.

”Heldigvis er der mange skoler, der er i gang med at knække den kurve. Men vi kan se, at erfaringen er, at det er et langt sejt træk. Vi kan se, at der er skoler, der starter fx en Nestklasse op i børnehaveklassen, og så næste år bliver det så til en 1. klasse. På den måde vil det jo tage ti år, før en skole har omlagt til en forebyggende indsats". 

"Men det er den vej, vi skal, og der er ingen grund til at bilde hinanden ind, at vi kan gøre det her på et skoleår eller to. Det kommer til at tage noget tid. Men det skal den her aftale gerne understøtte”.

Hvor præcist understøtter aftalen den udvikling?

”Kompetenceudvikling i specialpædagogik, at vi har timebanken til en permanent mulighed for at bruge ekstra resurser i undervisningen. Læreplaner, der kan understøtte tilrettelægning efter den konkrete folkeskoleklasse, mulighed for, at der er nogen, der kan udskyde deres indskoling”, remser Mattias Tesfaye op. 

Men ministeren peger også på helt konkrete ændringer:

”Der er en række lidt mere tekniske tiltag, som handler om at præcisere, at støtte til en elev ikke kun behøves at gives til en elev. Den kan også gives til klassen. Det er ret centralt, at vi kommer væk fra det meget individualiserede blik på et barn og prøver at se på det læringsfællesskab, som barnet indgår i, og måske er det ikke barnet, der skal have noget støtte, måske er det klasse”.

”Der er behov for at justere på lovgivningen, og der er først og fremmest behov for et andet blik på folkeskolen, end at vi ser 24 individer, men vi ser et klassefællesskab, som skal kunne rumme de børn, der er”.

Tesfaye: Nogle partier har ønsket at bibeholde kompetencekravet

Kompetencedækningskravet bliver sløjfet i indskolingen, men bliver bibeholdt på mellemtrin og udskoling. Kan det ikke give udfordringer, når skolerne siden 2020 som en midlertidig corona-lempelse ikke har været underlagt kravet?

”Vores udspil fra regeringen har været at fjerne det hele vejen. Men for nogle af de partier, vi forhandler med, har det været en forudsætning, at hvis man fritsætter på formen, så er der også nødt til at være en eller form for kontrol med de rammer, der for folkeskolen", siger han.

"En af de ting, som folk har meget stor tiltro til, er lærernes linjefag. Det er der også solid evidens for, at det har betydning for indlæringen. Det har jeg valgt at lytte til, og så må vi gå på kompromis”.

”I indskolingen var det vigtigt for mig at ophæve kompetencekravet. Jeg har forståelse for, at jo længere man kommer op, jo tættere, man kommer på eksaminerne, jo mere retskrav, skal der også være på at blive uddannet af en linjefagsuddannet”.

Dagens aftale er et forlig mellem alle partierne i folkeskoleforligskredsen, der består af partierne i SVM-regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.