Løb - og løb på den lange distance - hører sig tilsyneladende til, når man befinder sig i gruppen af ledere med propfyldte kalendere og en søvnmængde under gennemsnitsdanskerens. Ikke kun statsministeren sværger til at holde hovedet koldt og kroppen kampklar med løbetræning, men også Anders Bondo Christensen har løb på programmet og gennemfører et maraton om året. Når de sidste dele i overenskomstforhandlingerne skal på plads, og nattesøvnen udgøres af at krølle sig sammen på tre kontorstole med et tæppe over sig, er det konditionen, der bærer lærernes formand igennem.

Foreløbig befinder overenskomstforhandlingerne sig dog i en fase med såkaldte tekniske udredninger, hvor arbejdsgiver og -tager mødes for at uddybe krav. Et hovedkrav fra Danmarks Lærerforenings side er en ny central arbejdstidsaftale, der kan være med til at gøre lærerjobbet attraktivt:

»Der har overenskomsten en stor betydning: Får vi lavet en god arbejdstidsaftale, som den vi har set i for eksempel Rudersdal, Viborg og Fjordkredsen, hvor lærerne siger: 'Vi føler, vi har fået meget større professionalisme i vores arbejde, vi har fået større råderum, vi har fået en ledelse, som har fået tidsmæssige resurser til at interessere sig for vores undervisning i stedet for administration', er vi nået langt. Hvis vi kan få et resultat af overenskomsten, der skaber dén stemning i den danske folkeskole, tror jeg, vi kan opleve, at ansøgertallet til seminarierne begynder at stige«, siger Anders Bondo Christensen.

Lige nu er den offentlige debat centreret om løn. Hvordan passer arbejdstidsaftalen ind i den debat?

»Det er vigtigt at slå fast, at vi er to seriøse og trænede parter, der mødes ved sådan en overenskomstforhandling, og vi lader os ikke blæse omkuld af, at medierne fokuserer på løn. Jeg har hele tiden sagt, at der er tre hovedtemaer: Det ene er selvfølgelig løn, det andet er arbejdstidsaftalen og det tredje lønsystemet. Det er ikke mindst min opgave at sørge for at have fokus på alle tre. Det er vigtigt at huske, at aftaleforløbet ikke bare er én aften ved et bord. Lige nu er vi i fuld gang med at drøfte hele paletten af krav, og det kommer ikke så meget frem i medierne, for nu fokuserer man på løn. Men vi er lige så seriøse med de andre temaer som med løn«.

I de seneste måneder har danskerne kunnet konstatere, at fagforbundene 3F og FOA har lagt mange kroner hos annoncebureauer, 3F med ulighedskampagnen »Rige børn leger bedst« og FOA med en række medlemmer, der fortæller, hvordan det gavnede deres økonomi at skifte job. Lærere er derimod ikke tonet frem på hverken avisopslag eller busstoppesteder.

Hvorfor køber Danmarks Lærerforening ikke store annoncer?

»Selvfølgelig betyder det noget at have forståelse i befolkningen for det, vi vil i en overenskomst. Men det vinder man ikke via annoncekrig organisationerne imellem. Vi har forsøgt på rigtig mange måder at skabe forståelse for betydningen af, at lærerne får ansvar og ordentlige vilkår. Det har vi gjort igennem alle de mange forslag, vi er kommet med i løbet af det seneste år, for eksempel udspillet 'Sådan kommer vi videre', som vi lige er kommet med i fællesskab med Skolelederne, BUPL, Danske skoleelever og Skole og Samfund. Der prøver vi igen at vise et konstruktivt udspil med kernebudskabet: Giv nu lærerne ansvar, giv nu skolerne ansvar i stedet for central styring og tåbelig kontrol. Dét er udspil, der på den lange bane betyder mere«, siger Anders Bondo Christensen.

For bare tre måneder siden blev Anders Bondo Christensen udpeget til formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og sidder dermed i spidsen som lærernes forhandler og forhandler for samlingen af 48 organisationer på det kommunale område. Anders Bondo Christensen sagde i sin beretning på årets kongres, at »situationen omkring overenskomsten mindede om en mindre hundekennel i et spil kegler«. På trods af de talrige udfordringer ser han ikke KTO-kasketten som et problem for Danmarks Lærerforening.

»Jeg tror bestemt ikke, det er en ulempe. At være formand i KTO giver et fantastisk godt samlet overblik over hele forhandlingssituationen. Det giver mig ekstraordinært tæt kontakt både til de andre organisationer og til arbejdsgiverne. Min interesse for vores særlige felt, arbejdstid, er ikke svækket af, at jeg skal forsøge at skabe et bredt forlig. Det er lige så afgørende for at få skabt et godt resultat på lærerområdet, at vi også får løst det problem«.

Spørgsmålet om, hvad der er sværest, at være formand for DLF eller KTO, udløser latter og en kortere tænkepause hos den dobbelte formand.

»Jeg synes ikke, det er spor svært at være formand for DLF . så må det være KTO, for der er da visse udfordringer. Jeg ser ikke nogen vanskeligheder overhovedet i at være formand for DLF. Jeg synes, vi står fantastisk godt rustet til de her forhandlinger. Vi har forberedt os bedre, end vi har gjort nogensinde. Vi har bygget videre på den forberedelse, vi lavede tilbage i 2005, som meget handlede om arbejdstid. Og så har vi fulgt op med meget grundige drøftelser, som startede for flere år siden«.

KTO har mildest talt været på lidt af en rutsjebanetur, men Anders Bondo Christensen er ikke et øjeblik i tvivl om, at de offentligt ansatte vil være ilde stedt uden KTO.

»Det, vi skal passe på i den nuværende situation, er at holde sammen på KTO. Enhver kan se, at det har knaget i fugerne, der er blevet skiftet formand og så videre. Men både i forhold til denne overenskomst og i forhold til fremtiden har vi en meget stor inter­esse i at have et forhandlingsfællesskab, som tænker på helheden, frem for at vi begynder at bekrige hinanden internt«.

Alle taler om sammenbrud og storkonflikt, hvad siger du?

»Man kan lave en selvopfyldende profeti, og det skal man passe meget på med. Når jeg i medierne siger, at jeg er overbevist om, at vi kan opnå et resultat, så er det ikke jubeloptimisme. Så er det faktisk, fordi jeg mener, der bestemt er muligheder for at opnå et resultat. Efter at jeg havde været i TV-Avisen forleden, fik jeg en mail fra en, der spurgte, hvorfor jeg ikke var parat til at konflikte. Jeg vil sige, at der overhovedet ikke skal herske tvivl om, at Danmarks Lærerforening er fuldstændig parat, men det er bare ikke det, vi går efter. Vi går efter at opnå et godt resultat, som er godt for lærerne og for den danske folkeskole«.

Det er ikke på grund af julemånedens komme, at gavmildheden griber om sig. På Christiansborg har både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i flere måneder talt om at tilføre fem milliarder kroner til de offentligt ansattes lønninger.

»Jeg synes selvfølgelig, det er en rigtig god idé, at vi får flere penge at forhandle om. Et stort flertal i forhandlingsudvalget udtrykte i august, at det er politikerne mere end velkomne til, de skal bare ikke blande sig i, hvordan vi bruger de penge - det skal vi finde ud af under forhandlingerne. Når politikerne har rejst denne dagsorden, synes jeg, at de også har forpligtelse til at levere varen«.

Lige nu er der over tre måneder, til overenskomsten kan være på plads. I tider, hvor mange på det danske arbejdsmarked bukker under for stress, kan man undre sig over, om løbetræning er nok til at holde sådan et program kørende. Men det tætteste, vi kommer på en antydning af Anders Bondo Christensens behov for hvile, er, da han let presset siger:

»Altså . jeg har bestemt mig for, at når vi er færdige med overenskomstforhandlingerne, skal jeg have en uges ferie«. |