Daniel og Ian ankom for ti minutter siden. Nu sidder de og venter i tavshed på, at klassekammeraterne skal dukke op i erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen i Støvring.

Der er ikke nogen særlig grund til, at de møder før de andre, men det er rart at være i god tid og sikker på at få hele skoledagen med.

»Det er noget nyt«, siger Daniel og skubber den røde hue en smule op. »Da jeg gik i den almindelige folkeskole, var jeg meget fraværende. Her er jeg kun væk, når jeg virkelig er syg«.

Ians hue er mørkeblå, og lidt efter dukker der en grå hue op. Så kommer der en dreng uden hue, men med en liter ice tea i hånden. Den gør det ud for morgenmad, og han deler gerne med de andre.

Da klokken er otte, sidder der 12 unge i sofagruppen. Klassen er fuldtallig, og lærer Torben Switzer kan begynde.

Han tjekker, om der er styr på, hvad der skal ske i den kommende praktikuge. Om alle har udfyldt sedlerne med, hvor de er i praktik, og om praktikstedet har fået deres kopi. Et par elever er ikke nået så langt. De bliver sendt ind i klasselokalet og får besked på at skaffe de nødvendige oplysninger.

Der ryger mange bemærkninger gennem luften mellem de unge og deres lærer. Én skal lige have en påmindelse om at møde hver dag under praktikforløbet og om ikke at gå, før arbejdsgiveren giver lov. Hele flokken bliver mindet om, at de skal passe på sig selv og tænke sig om, før de udfører et stykke arbejde.

»Lad være med at løfte noget, der ser for tungt ud. En rygskade kan plage jer hele livet. Bliver I sat til at tørre noget op, som lugter, så tjek at der ikke er tale om farlige kemikalier«.

Ian og Daniel følger Torben Switzer med øjnene, men det er svært at sige, hvor meget de lytter. Begge skal i praktik i virksomheder, som de kender godt, fordi de også arbejder der hver eftermiddag.

»Jeg ved godt, at I tænker, at det er det samme, som I plejer at lave, men det er noget helt andet at møde klokken 7.30 og have en lang arbejdsdag foran sig end at dukke op 12.30 for at hygge sig nogle få timer. Det, I kommer til at opleve i næste uge, ligner det rigtige liv på arbejdsmarkedet«, siger læreren og giver eleverne besked på at gå til værkstederne. Om fredagen har klassen ikke skolefag.

Daniel arbejder hver eftermiddag på et truck-værksted, og det er han glad for.

»Jeg har også prøvet et autoværksted, men det gad jeg ikke. Det er noget helt andet at reparere truck. Jeg er ret sikker på, at det er det, jeg vil i fremtiden. Jeg skal have en fireårig uddannelse på metallinjen på Tekniske Skole i Aalborg«.

Daniel har gået i erhvervsklassen siden oktober 2008. Det har vendt op og ned på hans syn på uddannelse.

»Vi havde alt for mange fag, da jeg gik i den almindelige klasse. Tysk og engelsk. Jeg kunne godt finde ud af begge dele, men jeg gad ikke. Jeg ville ud og tjene nogle penge. I erhvervsklassen lærer jeg noget, og jeg er blevet meget bedre til dansk og matematik«.

Det er Ian også. Han arbejder om eftermiddagen i en virksomhed, der fremstiller produkter i rustfrit stål, men han synes, det er for tidligt at tænke på fremtiden.

De fleste af eleverne har det ligesom Ian og Daniel, når det gælder mindre gode skoleerfaringer. Ellers er de forskellige, understreger Torben Switzer:

»Der er mange årsager til, at de i korte eller lange perioder ikke har haft det godt med at gå i skole. Det er vores udgangspunkt. Særkendet er, at vi prøver at finde ind til den enkelte og tage det som udgangspunkt«.

Erhvervsklassen har eksisteret i 28 år og blev til at begynde med betragtet som en social skraldespand af både lærere og ledere i kommunens skolevæsen. Men i de sidste mange år har den været et tilbud, som både lærere, forældre og elever har været glade for.

»For nogle år siden blev det undersøgt, hvordan eleverne indtil da havde klaret sig. Resultatet var, at 64 procent havde fået en læreplads eller var begyndt på teknisk skole eller en anden faglig skole, og 26 procent var begyndt på fast arbejde. Det er vi ret stolte over«, Torben Switzer.

Formiddagens individuelle undervisning i dansk og matematik giver eleverne en bedre chance for at kunne klare en ungdomsuddannelse, og værkstedsfagene forbedrer deres praktiske kunnen, men nok så vigtigt er eftermiddagens erhvervsarbejde.

»En del af de værkførere, vi samarbejder med, har selv gået i erhvervsklassen, så de ved, hvad det handler om. Generelt er virksomhederne meget ansvarlige over for de unge. De bliver ikke sat til bare at feje gulvet«, siger Torben Switzer.

Det er skoleleder Thomas Palstrøm enig i:

»Eleverne får i praktikken oplevelsen af at have værdi, og de møder rollemodeller, krav og udfordringer«.

Daniel og Ian vil bruge fredag formiddag på at bygge en scooter færdig, men først skal de lige vise, at de kan finde ud af at bruge essen. Smedehuset er et af klassens klenodier. Der er noget særligt over glødende kul og lyden af hammeren, der rammer ambolten. |