Hvorfor får flere og flere børn diagnoser, mistrives i skolen eller lider af skolevægring?

Det spørgsmål skal en trivselskommission i de kommende år undersøge. Det står i regeringsgrundlaget og er bakket op af et flertal i Folketinget.

Men hvordan og hvornår kommissionen faktisk skal arbejde, har ligget hen i det uvisse. Indtil nu.

Regeringen har nemlig besluttet, at kommissionen skal nedsættes allerede inden udgangen af i år, og samtidig skal kommissionen undersøge, hvad de pædagogiske rammer omkring børnene betyder, altså faktorer som normering i daginstitutioner og skoler.

Det var ellers ikke et fokus, regeringen havde lagt op til.

Udmeldingen er en stor sejr for De Radikale, der flere gange har kritiseret regeringen for at vente med at sætte arbejdet i gang, siger undervisningsordfører Lotte Rod.

”Det er så vigtigt, at regeringen nu kommer ud af starthullerne. Børns trivsel var højt på dagsordenen under valgkampen, og det er mærkeligt, at der er gået så lang tid uden handling".

"Nu er regeringen heldigvis gået med til at fremrykke trivselskommissionen, så den bliver nedsat inden udgangen af i år”, siger hun.

Ikke nok at kigge på psykiatri og behandling

Det er ikke meget, regeringen hidtil har fortalt om, hvad en kommende trivselskommission skal foretage sig.

I regeringsgrundlaget fra 2022 står der få linjer om kommissionen, som altså har som mål at afdække årsagerne til mistrivslen og komme med anbefalinger til forebyggelse.

Flere gange, og blandt andet i et beslutningsforslag fra marts, har de Radikale foreslået at nedsætte kommissionen allerede i år, og at den skulle have fokus på de økonomiske og pædagogiske rammer om folkeskolen.

I en folketingsdebat om det radikale forslag i april lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at regeringen ville vente med at beslutte, hvad der præcis skulle undersøges i kommissionen, før den ville blive nedsat.

Men på et udvalgsmøde i børne- og undervisningsudvalget i dag er ministeren altså alligevel gået med til, at kommissionen skal i gang snarest – samt have fokus på de pædagogiske rammer.

Et fokus, Lotte Rod er rigtig glad for bliver en del af kommissionens arbejde.

”Regeringsgrundlaget handler mest om sundhed, psykiatri og behandling. Og det er også godt, men det er vigtigt for mig, at det her handler om de pædagogiske rammer, om stærke relationer og tid til at lave god undervisning for alle elever, i stedet for at hele fokus bliver, hvordan man retter op på skaden".

"Der er alt for mange børn og deres forældre, der skal slås med systemet for at få hjælp”, siger hun.

Danske elever er stadig glade for at gå i skole, men i København går det den forkerte vej

Ifølge Lotte Rod betyder tilføjelsen, at kommissionen nu kommer til at tage fat der, hvor årsagen til noget af mistrivslen skal findes - i elevernes og lærernes vilkår i blandt andet skolen.

”Der er noget, vi ikke ved om mistrivsel, men der er også ting, som taler deres tydelige sprog. For eksempel at børn og unge i dag får meget mindre voksenkontakt, fordi vi gennem mange år har skåret ned på pædagoger og lærere, samtidig med at vi har presset tempoet op og sat flere mål”.

Må ikke blive en syltekrukke

Hvorfor er det så vigtigt med en undersøgende kommission, hvis vi allerede kender årsagerne til mistrivslen?

"Det er klart, at kommissionen kan ikke stå alene. At mindske problemet med mistrivsel kan kun blive til virkelighed, hvis regeringen fører en økonomisk politik, hvor der kommer flere lærere i skolen".

"På mange skoler mangler lærerne både tid, materialer og værksteder. Derfor mangler regeringen jo at sætte en økonomisk politik, der matcher det, den siger om at ville rette op på denne her mistrivselskrise".

Tesfaye om børns mistrivsel: For mange mødes af medicin og for få af pædagogik

Nogle lærere derude vil tænke, at det her med en kommission, det har vi hørt før, og det bliver en ren syltekrukke. Er det ikke en risiko?

"Jeg forstår godt den frustration, og jeg har den også selv. Derfor kommer vi til at presse på i finansloven, for at lærere får mere tid og flere materialer, samtidig med at vi gennem kommissionen bliver klogere på de forskellige årsager til den stigende mistrivsel".

"Det vigtige er, at trivselskommissionen ikke kommer til at stå i vejen for at få flere resurser i skolen. Det må ikke blive en syltekrukke".