For et par årtier siden måtte døve børn lære tegnsprog for at kunne kommunikere med andre. I dag får døve børn indopereret et Cochlear Implantat, CI, der er et elektronisk apparat til øret, som giver ellers døve børn mulighed for at høre og få talesprog. Men børnene har stadig et kommunikationshandicap, viser rapporten "Døvfødte børn og deres livsbetingelser" fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Ny undersøgelse sætter fokus på døve og hørehæmmedes livsvilkår

Rapporten handler om børn med omfattende høretab, men uden andre mere indgribende handicap. En tredjedel af børnene har dog tillægshandicap. SFI sammenligner børnene med høretab med alle børn og med de omkring to procent af danske børn, som er ramt af funktionsnedsættelse i en sådan grad, at de modtager en såkaldt merudgiftsydelse.

Socialt samvær er vanskeligt

Udenlandske undersøgelser har vist, at CI-børn bliver i stand til at læse langt bedre, end døvfødte børn gjorde tidligere, at de opnår meget bedre resultater i skolen, og at de opnår en bedre emotionel udvikling, som ligeledes er knyttet til sproget.

Også det store flertal af døvfødte danske børn lærer at lytte og tale, og de kommer også til primært at kommunikere på den måde. Men de må stadig anstrenge sig for at lytte. Det betyder, at de ikke er helt med i de mest intensive kommunikationer som for eksempel i børnegruppen. Derfor lærer de ikke fuldt ud at begå sig socialt i skolen eller til fritidsaktiviteter som andre børn.

"Mange tror, at CI-apparater har løst problemerne og gjort døve børn hørende. Og det har de også et stykke ad vejen, men børnene har stadigvæk et handicap, og de går dårligere rustet ind i voksenlivet end normalt hørende", siger seniorforsker Steen Bengtsson, der står bag projektet.

Børn og familier præget af en form for handicap

Børn med høretab adskiller sig markant fra børn i det hele taget, og det tilsvarende gælder deres familier.

Den del af børnene, som har rent høretab, minder meget om børn med funktionsnedsættelse og tilsvarende for familierne. Den del af børnene, der har tillægshandicap, er derimod karakteriseret ved større grad af handicap og belastning på familien.

"Vi har således stadig at gøre med en gruppe børn og familier, som er præget af en form for handicap", siger Steen Bengtsson.

Forældre oplever ikke tegnsprog og CI som modsætninger

I Danmark har forældrene fået det råd, at de kun skal kommunikere med børnene ved at lytte og tale, og at de skal holde sig tilbage med at stimulere børnenes visuelle udvikling ved hjælp af tegn. Og det bliver slet ikke anbefalet at lære børnene tegnsprog.

Enigt folketing gør tegnsprog til et selvstændigt sprog

Norge og Sverige har valgt en anden vej. Her lærer børnene stadig tegnsprog, så de også har denne mulighed for at kommunikere.

"Det er naturligt at inddrage resultaterne om døvfødte børns levevilkår i diskussionen af, hvilken politik vi skal føre over for gruppen", mener Steen Bengtsson og tilføjer, at linjerne mellem CI og tegnsprog undertiden har været trukket hårdt op, måske fordi CI-behandling er blevet set som en trussel af grupper som døvetolke, døvelærere, og døveforeninger.

Undersøgelsen viser imidlertid, at danske forældre i almindelighed ikke oplever tegnsprog og CI som modsætninger. Det gælder også forældre, der vælger at give tegnsprog en plads.

Sværere at uddanne sig og få job

Når det handler om døve og hørehæmmede voksne, er der også udfordringer. Selv om de ligner den almindelige befolkning på rigtig mange områder - for eksempel når det gælder deltagelse i samfundslivet generelt, kontakt med andre, helbred og motionsvaner - så er der udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Døve og hørehæmmede voksne bliver ikke uddannet i samme grad som andre. Derfor er de heller ikke beskæftigede i ligeså høj grad som resten af befolkningen. SFI's undersøgelse peger på, at årsagerne især skyldes udfordringer i kommunikationen mellem den døve/hørehæmmede og omgivelserne.