Center for Hjerneskade, der har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, tilbyder intensiv træning til voksne, børn og unge med erhvervet hjerneskade. Desuden udreder centret børn og unge med medfødt hjerneskade eller udviklingsbetingede dysfunktioner.

Centret blev etableret i 1985 på Københavns Universitet som det første af sin art i Europa for at vise, at personer med erhvervet hjerneskade gennem intensiv helhedsorienteret træning kan forbedre deres personlige og erhvervsmæssige evne og vende tilbage til et job og et aktivt liv selv måneder eller år efter en hjerneskade. Men centret får færre og færre opgaver.

"Det skyldes udelukkende, at kommunerne tager opgaverne hjem. På to et halvt år har vi måttet reducere vores budget med en tredjedel og været igennem fire fyringsrunder. Vi har været oppe på over 70 medarbejdere, men nu er vi under 50 tilbage, og vi er alle gået 7,5 procent ned i løn for at ride stormen af", fortæller speciallærer Gorm Hallas-Møller, der repræsenterer medarbejderne i centrets bestyrelse.

Kommunekassen bliver aflastet på lang sigt

Ifølge dagbladet Politiken er Center for Hjerneskade akut truet af lukning, og det vækker bekymring hos professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

"Kommunerne har ikke kapacitet til at gennemføre så specialiseret en indsats, som ofte er påkrævet, når det gælder hjerneskader. Kommunerne oplever det uden tvivl som en dyr affære at henvise til centrene, men de glemmer, at resultaterne ofte er så gode, at det hurtigt aflaster kommunekassen på lang sigt", sagde han fornylig til avisen.

"Vi budgetterede med en bestemt indtægt fra kommunerne, og det holdt i januar og februar, men i marts blev vi drastisk reduceret, og så måtte vi i gang med en ny fyringsrunde. Det er klart, at der er grænser for, hvor meget reduktion en organisation kan tåle". Det er svært at sige, om centret er direkte lukningstruet, mener Gorm Hallas-Møller. Men han er enig i, at der er grund til bekymring.

Centrets succesrate er for nedadgående

Medarbejderne har ifølge Gorm Hallas-Møller bevaret en god intens arbejdsstemning, men det gør ondt at miste gode kolleger. Nedskæringerne går også ud over borgerne.

"De får et ringere tilbud. Tidligere fik de et forløb på 16 uger, men det har vi været nødt til at halvere. Mange borgere kommer for at få undersøgt, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og otte uger er meget kort tid for os til at afdække deres færdigheder og for dem til at omstille sig til at skulle arbejde igen efter et langt sygefravær".

Før nedskæringerne vendte 80 procent tilbage til et job eller en uddannelse. De sidste 20 procent kom på førtidspension. Gorm Hallas-Møller kender ikke de aktuelle tal, men han skønner, at de ikke ser helt så gode ud som før.

"Det er helt sikkert. På de 16 uger gav vi borgerne genoptræning og supplerede med et program til udslusning til arbejdspladsen, og derefter fortsatte de med at mødes en gang om måneden i otte måneder i deres grupper, hvor de udvekslede erfaringer. Det kan vi ikke længere tilbyde. Vi har også været nødt til at skære et sprogprogram væk, hvor vi fik 28 ud af 30 afasi-ramte tilbage i enten et ordinært eller et fleksjob", siger han.

KL: Kvaliteten vil blive forbedret i kommunerne

Der er store fordele ved, at opgaven med hjerneskadede er forankret hos kommunerne, skriver Anny Winther (V), formand for KL's social- og sundhedsudvalg, i et debatindlæg i Politiken.

"Hjerneskadetilbud ydes efter både sociallovgivning, sundhedslovgivning og beskæftigelseslovgivning - lovkomplekser, som kommunerne har erfaring med at administrere. Mange kommuner arbejder med at integrere tilbuddene til hjerneskadede med beskæftigelsestilbud og sociale tilbud i borgernes nærmiljø", skriver hun og tilføjer, at det vil betyde, at kvaliteten i kommunernes indsats for hjerneskadede vil blive forbedret i løbet af de næste år.

Med kommunalreformen i 2007 overgik genoptræning af alt fra dårlige knæ til hjerneskader til kommunerne. Men hjerneskader er typisk langt mere komplekse end andre skader i kroppen. Derfor er det altafgørende at passe på den ekspertviden, som centrene har udviklet, påpeger ledede overlæge, dr. med, Allan Renard Andersen fra neurologisk afdeling på Glostrup Hospital i artiklen i Politiken.

"Lukninger risikerer at betyde, at vi mister indsamlet viden, uden at kompetencerne er på plads ude i kommunerne og regionerne. Vi risikerer, at en række patienter nu falder mellem flere stole", siger Allan Renard Andersen.

Flere faggrupper arbejder tæt sammen

Gorm Hallas-Møller har heller ikke megen fidus til kommunerne.

"De har slet ikke den specialviden, vi har, og de har heller ikke den samme tværfaglige tilgang. Vi er flere faggrupper, der arbejder tæt sammen om den enkelte deltager. Vi sidder i samme hus og holder konferencer hver uge. Selv om kommunerne ansætter hjerneskadekoordinatorer, kan de ikke give samme koordinerede tilbud", siger han og hæfter sig ved, at afasiramte typisk får to-tre timers undervisning om ugen på en kommunal specialinstitution.

"Hos os giver vi 20-25 timer fordelt på fysioterapeutisk træning, sprogtræning, læsning, skrivning og se- og høreaktiviteter. Den tværfaglige indsats kan man ikke hamle op med i de kommunale tilbud om kompenserende specialundervisning, for det har de ikke bevillinger til. Alligevel siger kommunerne, at de kan gøre det lige så godt som os".

Lige før regeringsskiftet fik kommunerne bevilget 150 millioner kroner over tre år til at opkvalificere deres kompetencer inden for hjerneskader. Center for Hjerneskade har været i kontakt med 28 kommuner, men kun seks af dem har taget imod tilbuddet om at få undervisning fra centrets personale.

"Hvor de 22 andre er blevet af, ved jeg ikke. Jeg ved kun, at Anny Winther altid fremhæver Gladsaxe, og det er ingen tilfældighed, for netop den kommune er gået ind i det her med fynd og klem", siger Gorm Hallas-Møller.

Landspolitikere har fokus på hjerneskadeområdet

Center for Hjerneskade er ikke den eneste specialinstitution, der er presset på økonomien.

Sammenslutningen af danske Tale-, Høre, Synsinstitutioner, DTHS, forudser, at det snart er slut med kvalificeret undervisning til borgere med tale-, høre- og synshandicap, hvis ikke politikerne griber ind. Sammenslutningen har foreslået, at kommunerne kun skal have lov at hjemtage opgaver, hvis de har et vist antal sager om året.

Kommunikationscentre vil have rettet op på reformens ulemper

Regeringen har netop fokus på de specialiserede undervisningstilbud i den evaluering af kommunalreformen, som er klar til efteråret. På Center for Hjerneskade har Gorm Hallas-Møller noteret sig, at politikere fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten på det seneste har sagt, at hjerneskadede skal have mindst lige så gode tilbud fremover, som de hidtil har fået.

"Det er opløftende at høre, at Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstrup Andersen, og også andre landspolitikere har fokus på området. Kommunerne har måske opgraderet deres tilbud, men det tager mange år at opnå den viden, vi har. Vi var det første hjerneskadecenter i Europa og har haft 27 år til at opsamle viden og begå fejl, som vi har rettet og justeret til efter. Den viden bliver spredt, hvis centret bliver nødt til at lukke", siger Gorm Hallas-Møller, der er den ene af to speciallærere på Center for Hjerneskade.

Specialundervisningen får et eftersyn