En mangeårig drøm gik i opfyldelse, da skoleleder Martin Hyldgaard Larsen op til dette skoleår fik lov af sin skolechef til at ansætte en psykolog på Nørrevangsskolen i Randers.

”Efter en god snak blev vi enige om at prøve det af. Den samtale har jeg også haft med andre skolechefer, uden det er lykkedes”, fortæller han.

Martin Hyldgaard Larsen har ikke hørt om andre folkeskoler, som har ansat en psykolog. Men han havde en tro på, at der skal tværfaglighed til at få fat i små problemer blandt eleverne, inden de vokser sig store og krævende.

”Det kan være en elev, som synes, det er svært at gå til eksamen. Det kan læreren tale om med alle 25 elever i klassen, men en psykolog kan trykke på helt andre knapper over for den enkelte elev”, eksemplificerer Martin Hyldgaard Larsen.

Kalenderbingo at få aftaler med PPR i hus

Nørrevangsskolen i det nordlige Randers tæller 500 elever, hvoraf en del bor i udsatte områder.

Skolen har to psykologer fra PPR tilknyttet, og før Martin Hyldgaard Larsen selv ansatte en psykolog, var han gennem lang tid i dialog med PPR om, hvorvidt de to psykologer kunne være til stede i skolens dagligdag.

”Vi arbejder i forvejen tværfagligt, men vi stødte ofte på kalenderbingo om, hvornår det kunne lade sig gøre at få psykologerne fra PPR ud. Vi ville gerne have, at lærere og pædagoger kunne møde dem på gangene, så de hurtigt kunne udveksle bekymringer om en elev, men vi fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre”, siger skolelederen.

At skolen nu har sin egen psykolog, gør det nemmere for lærere og pædagoger at lufte en bekymring for en elev eller trivslen i en klasse.

”Vi tror på, at vi gør det bedste for vores elever ved at have en psykolog på skolen, men der er nogle snitflader til PPR, vi skal være opmærksomme på. Derfor laver hun ikke PPV’er, så hun tager ikke noget fra PPR”.

At Nørrevangsskolen har ansat sin egen psykolog, er hverken udtryk for manglende samarbejde med PPR eller for, at PPR gør det dårligt, understreger skolelederen.

Havde PPR kunnet opfylde hans ønske om mere tilstedeværelse, havde han næppe ansat sin egen psykolog.

”Jeg kan ikke sætte en finger på PPR. De har bare ikke tid og mulighed for at levere det, jeg har brug for”.

Skolen valgte bevidst en nyuddannet

Der var både erfarne psykologer og kandidater i pædagogisk psykologi blandt ansøgerne. 15 af dem var kvalificerede til jobbet, og det tilfaldt Henriette Bak. Af to årsager.

”Vi ville have en med samme uddannelsesbaggrund som PPR-psykologerne, så det skulle være en ren psykolog. Vi valgte Henriette, fordi hun rigtig gerne ville os, og også fordi hun er nyuddannet. Vi er novicer i det her og skal bygge det op sammen, hvor det med en erfaren psykolog ville risikere at blive mere PPR end nyt”, siger Martin Hyldgaard Larsen.

Henriette Bak blev først og fremmest tiltrukket af udsigten til at hjælpe børn og unge og dermed gøre en forskel i deres liv.

Det spillede også ind, at hun selv skal være med til at forme stillingen.

”Det er et fælles projekt at finde ud af, hvor der er behov for min hjælp. Vi arbejder stadig på at afdække, hvad mine opgaver er: Hvad gør vores AKT-lærer, hvad gør PPR, og hvad gør jeg? Det er spændende, at vi er flere om at arbejde med trivslen på skolen”, siger Henriette Bak.

Psykologen begyndte i to klasser

For at komme godt i gang begyndte Henriette Bak i en 3. og en 6. klasse, da hun tiltrådte i august sidste år.

I den yngste klasse havde en af eleverne mistet sin far i sommerferien, og psykologen talte med klassen om, hvordan sorg føles, og hvordan man er en god ven, både for én i sorg, og generelt når nogen er kede af det.

”Der er også elever med diagnoser i klassen, så jeg har været der i en del timer, og sammen med lærerne er jeg kommet med forslag til, hvordan vi kan skabe bedre trivsel i klassen", siger Henriette Bak

"Vi havde en trivselsdag for nylig med fællesskabende lege, og to gange om ugen masserer eleverne hinanden. Det står en pædagog for, mens jeg har talt med nogle elever om konflikter, de har været i. I 6. klassen var jeg også inde i klassen i en del timer i begyndelsen, og jeg har haft en mindre gruppe elever ude af klassen for at hjælpe dem med deres relationer”, fortæller hun videre.

Der kom ret hurtigt andre opgaver til.

”Jeg har haft en del udskolingselever i samtaleforløb, fordi noget i deres liv er svært. Alle børn kan opleve at være kede af det, og hvis det står på i længere tid eller er en kompleks problematik, kan lærere eller forældre spørge, om barnet har lyst til at tale med mig".

"Samtalerne foregår altid med forældrenes samtykke, og jeg har ikke oplevet, at nogle har sagt nej. Forældrene er taknemmelige for, at det kan lade sig gøre”.

Lærerne har taget godt imod psykologen

Henriette Bak føler sig godt taget imod af lærere og pædagoger på Nørrevangsskolen, og hun fornemmer, at de er trygge ved at henvende sig til hende.

”De er gode til at tage fat i mig, når noget er svært. Det er alt fra, at de skriver en besked til mig, til at de stopper mig, når vi møder hinanden".

"Hvis de kan beskrive problematikken, kan vi aftale med det samme, hvad læreren kan prøve af. Ellers kan jeg være med i klassen. Hvis jeg har tid, kan det være med det samme”, fortæller psykologen.

For en måned siden bad Martin Hyldgaard Larsen lærerne give en tilbagemelding på fordele og ulemper ved at have Henriette Bak ansat.

”Det er altid spændende, når vi ansætter en medarbejder med en anden faglig baggrund ind i en markant faggruppe, som lærerne jo er. Men som en lærer i 6. klasse skriver, så er det et enormt fremskridt med direkte adgang til sparring fra psykologen, særligt i forhold til at skabe mulighed for deltagelse for alle elever".

"Henriette kan tilbyde andre synsvinkler på den enkelte elev, som kvalificerer det pædagogiske og didaktiske arbejde”, siger skolelederen.

Psykologen indgår i arbejdet på lige fod med alle andre på skolen, understreger han.

”Hun tørrer også næser, hun observerer, og hun deltager i teammøder. Henriette er meget synlig på skolen, og hun ytrer sig i store forsamlinger. Den store forskel er, at vi ikke behøver planlægge i dybden, hvad der skal ske. Hvis der er udfordringer med trivslen i en klasse, går hun ind i det".

"Det kan hun næsten gøre fra minut til minut, hvor vi måske skal vente to til fire uger på PPR”.

Psykolog og PPR supplerer hinanden

Ifølge Martin Hyldgaard Larsen var PPR i Randers ikke enige i, at det var en god ide at ansatte skolens egen psykolog.

Men det mærker hverken han eller Henriette Bak på samarbejdet i dag.

”Med min daglige gang på skolen har jeg bedre mulighed for at lære klasser og elever at kende, så når jeg er med til netværksmøder med PPR, ved jeg både, hvad problemstillingen er, og hvad der er afprøvet. Det kan jeg informere psykologen om, hvis hun skal lave en PPV eller iværksætte en indsats. Omvendt kan jeg hjælpe med at forklare for læreren, hvad indholdet af en PPV eller en udtalelse fra psykiatrien betyder”, fortæller Henriette Bak.

Hun har nævnt for en af PPR-psykologerne, at hun skal til at arbejde med en klasse, hvor eleverne har svært ved at kommunikere og samarbejde.

”Psykologen fra PPR vil gerne give perspektiver på, hvordan vi kan løsne op for det. Jeg får også sparring hos de to PPR-psykologer og supervision hos en erfaren psykolog i Aarhus. Her kan jeg vende psykologfaglige problemstillinger, som jeg ikke selv har et svar på. Og når det gælder noget pædagogisk, mødes jeg med AKT-læreren”, fortæller Henriette Bak.

PPR-leder var bekymret for snitfladerne

Som centerleder for PPR i Randers Maria Virhøj Madsen husker det, var hun ikke skeptisk, da hun hørte, at Nørrevangsskolen ville ansætte sin egen psykolog.

Men hun overvejede, hvordan snitfladerne mellem PPR og skolens psykolog ville blive.

”Min bekymring gik på, om skolens psykolog skulle lave alt det forebyggende, og at PPR-psykologen bare lige skulle lave et lille skriv, når en elev skulle visiteres til et specialtilbud, for det ville ikke være udfordrende. Det var en overvejelse fremfor skepsis”, siger hun.

Maria Virhøj Madsen understreger, at PPR havde et godt samarbejde med Nørrevangsskolen, før skolen ansatte en psykolog, og at samarbejdet fortsat er godt.

”Psykologerne kæmper ikke om opgaverne, og som PPR løser vi så vidt den samme opgave som altid. Der er ikke gået noget fra os. Tværtimod. Psykologerne bruger hinanden til sparring, og vi udnytter kapaciteten”.

Det må være en fordel for eleverne, at Nørrevangsskolen har sin egen psykolog, vurderer PPR-lederen.

”Hun har tid til at arbejde forebyggende, og vi får måske mere viden til en PPV, fordi hun kan fortælle om barnet. Det giver mening at være tæt på skolens dagligdag og danne relationer til medarbejdere og ledelse, så vi kommer så meget på skolen, det kan lade sig gøre".

"Men vi kan ikke være der så tit, som vi kunne ønske, fordi der er stor efterspørgsel efter os”, siger Maria Virhøj Madsen.

Psykologen er på ingen måde spild af penge

Nørrevangsskolen har ikke fået ekstra midler til at ansætte en psykolog. Der er tale om en fast stilling, som Martin Hyldgaard Larsen finansierer ud af skolens budget.

”Jeg kunne have brugt pengene til en lærer eller pædagog, men tillidsrepræsentanterne fra begge faggrupper sagde god for ideen, så der er kollegial opbakning. Vi tror på, at vi kan lave skole for alle børn, og Henriette kan bidrage til, at vi sparer penge til specialundervisning, så det går op i en højere enhed”, siger skolelederen.

Han har ikke fortrudt den nye kurs. Tværtimod.

”Nogle af mine kolleger i Randers var usikre på, om det var tiden og pengene værd, og om det kunne lykkes, da de hørte, at jeg ville ansætte en psykolog. Det er det på ingen måde. Men det har været svært at beskrive indholdet af Henriettes job, for porteføljen af opgaver er utømmelig. Derfor bliver beskrivelsen let meget overordnet, men hun er en del af holdet og er med til at løse den samlede opgave med at gøre det bedste for vores elever. Hun er bevidst om, hvad lærerne selv skal arbejde videre med, og hvad vi skal sende videre til PPR”, siger Martin Hyldgaard Larsen.