Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Skolebiblioteket er ikke bare en støvet bogsamling, der skal passes af lærere med alt for få timer eller en medarbejder på flekstid. På Munkekærskolen har ledelsen valgt at se skolebiblioteket som en grundpille i et dynamisk læringsmiljø, hvor man kan støtte eleverne i at udvikle deres kompetencer inden for kritisk tænkning, informationssøgning og kildekritik. Og ikke mindst give dem læseglæde og motivation.

Her er det en klar prioritering, at skolebiblioteket bemandes af en faguddannet børnebibliotekar, der indgår som en integreret del af skolens personalegruppe. På min skole er det mig, der er den bibliotekar. Men lige nu overvejer min kommune at droppe det hele og overlade skolebiblioteksbetjeningen til det lokale folkebibliotek. Det, mener jeg, vil være en stor fejl.

Udnyt den faglige kapacitet

Der er en tendens til, at kommunerne sparer skolebibliotekerne væk. Det må være fordi, de ikke kender til det fulde potentiale. Skolebibliotekarens rolle går langt ud over blot at hjælpe eleverne med at låne bøger. Det er bibliotekaren, der kan fremme læseglæde og læsefærdigheder ved at skabe et inspirerende læsemiljø. En dygtig børnebibliotekar kan kuratere en varieret bogsamling, der appellerer til elever med forskellige interesser og læsefærdigheder. Ved at være en central del af skolens pædagogiske landskab kan børnebibliotekaren bidrage til elevernes og lærernes faglige udvikling på flere niveauer.

Hvis skolebibliotekaren skal udnytte sin fulde faglige kapacitet, er det afgørende, at vedkommende er ansat direkte af skolen og ikke gennem folkebiblioteket eller lignende. For en skolebibliotekar, der er en integreret del af skolens personalegruppe, kan deltage i teammøder, undervisningsplanlægning og faglige diskussioner med lærerne. Det nære samarbejde gør det muligt at tilpasse bibliotekets ressourcer til skolens specifikke behov og undervisningsmål.

Når børnebibliotekaren er tæt på lærerne, er det pludselig også muligt at udveksle ideer og samarbejde om undervisningsforløb, der styrker tværfagligheden. Hvis børnebibliotekaren derimod kun er løst tilknyttet skolen, er det svært at opnå samme indsigt. Det er den daglige tilstedeværelse, der sikrer tætte relationer til skolens øvrige personale og elever.

Vi håber, andre også er heldige

På Munkekærskolen har de faguddannede børnebibliotekarer igennem årene opbygget en stor samling af bøger til alle årgange med mange forskellige læseniveauer. Samlingen er let at finde rundt i for alle takket være vores tydelige farvesystem og oversigtskort. I løbet af de sidste fire år hvor jeg har været ansat, har vi også indført faste forløb med undervisning på 0.-6.-årgang, som er udviklet i tæt samarbejde med de relevante faglærere.

Der er forløb som ’Læsning er også andet end bøger’ for 4. årgang, ’Skriv en god opgave’ for 6.-klasserne og ´Booktasting og booktalks’ på forskellige årgange målrettet elevernes individuelle læseniveauer. Skolebiblioteket kan også bruges som et vigtigt pusterum for elever, der har brug for en pause i den til tider hektiske skoledag. Og ikke nok med, at vi betjener elever og lærere på Munkekærskolen, så har vi også – takket være et opsøgende relationsarbejde – fået vores specialklasser til at komme fast på biblioteket.

Alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi skolens ledelse har valgt at have fast bemanding på biblioteket og sikret solid biblioteksfaglig baggrund. Det håber vi, at andre skoler også er heldige at få mulighed for.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk