Eleverne forlader i stigende grad folkeskolen med ringe læseevner og lav læselyst. Det viser undersøgelse på undersøgelse. 

Men selvom problematikken fylder meget i den offentlige debat og for politikerne, er det som om, at viljen til at gå helhjertet ind i roden til problemet, mangler. 

Sådan har de det hos Pædagogisk Læringscenterforening, hvor formand Runa Barbara Petersen og formand for PLCF Kreds Øst Maike Rubenkamp i sidste uge havde inviteret sig selv til møde med Folketingets skolepolitikere for at råbe vagt i gevær.

“I de senere år har der fra politisk side været stort fokus på nationale læselyst-projekter. Men det skygger for hverdagen på skolerne, hvor projekterne mere er sjove events og happenings - noget der for det enkelte barn i indsatskommunerne opleves enkelte gange over en meget lang periode”, fortæller Runa Barbara Petersen.

Hun understreger, at projekter godt kan give værdifuld viden og erfaringer: 

“Men det ændrer ikke på, at når Peter i 4.b besøger skolebiblioteket i den ugentlige bibliotekstime, får han ikke mere opmærksomhed og vejledning af sin skolebibliotekar end tidligere, fordi hans skole deltager i et nationalt læselystprojekt".

"Det ser godt ud på papir, men det handler vel om effekt for den enkelte elev”, siger Runa Barbara Petersen.   

Mange steder har selvbetjening

Af eksempler på store læse-projekter nævner Runa Barbara Petersen den nationale læseglæde-indsats, som i to år sætter fokus på samarbejde mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker og involverer næsten halvdelen af landets kommuner, og at der i den store skoleaftale fra foråret er sat 25 millioner til en ny læsekampagne.  

For trods gode, kreative idéer og indsatser og vigtige mål om mere samarbejde mangler det vigtigste, når man læser de fine projektbeskrivelser, mener Runa Barbara Petersen. 

Nemlig mere bemanding i skolebibliotekerne og kompetenceudvikling hos læringsvejlederne.

”Mange ved ikke, at man i 2014 ikke kun fjernede kravet om et fysisk skolebibliotek, man fjernede også kravet om, at læringsvejlederne skulle være uddannede. Det betyder, at  eleverne mange steder møder reoler med bøger og en selvbetjening, men ingen skolebibliotekar, som formidler dem”, fortæller Runa Barbara Petersen.

Hun slår fast, at hun mener, at der er behov for, at der skal tilføres midler til, at der ude på skolen kan udvikles indsatser, der styrker hverdagen. 

”Der kan ikke kun investeres i kampagner og projekter. Tiden er inde til, at der skal investeres i effektive indsatser i hverdagen – i skolen, og hvor man lokalt selv kan udvikle de indsatser, der er behov for – og også sætte interne resursepersoner i PLC i spil. Politikerne bør investere i selve fundamentet i PLC, som er mere uddannelse og stærkere bemanding”, siger Runa Barbara Petersen. 

Konkret mener hun, at der skal investeres i skolebibliotekerne og efteruddannelse af læringsvejledere.

Men hun understreger samtidig, at hun fortsat gerne ser, at der investeres i projekter og kampagner, som kan føre til nye idéer og skabe gode erfaringer. Men at der skal være en balance.

”Det kræver en dybdeviden at løse krisen med læseglæde og læsefærdigheder. Vi har brug for læringsvejledere, der er uddannede i opgaven og som kender Peter i 4.c, og hvad han har brug for. Som ved, at han for eksempel har en diagnose, og som i kyndigt i samarbejde med hans lærere kan hjælpe ham med at udvikle sin læselyst og sine evner”. 

Kig mod Norge 

PLC-formanden fortæller, at det var en god oplevelse at besøge skoleordførerne. 

”Vi oplevede nogle ordførere, som var godt forberedte og var interesserede i det, vi havde at sige. De stillede gode spørgsmål, og jeg gik derfra med en fornemmelse af, at de havde lært noget nyt og vigtigt”. 

Runa Barbara Petersen peger på, at de danske skolepolitikere kan lade sig inspirere af Norge, hvor politikerne netop har vedtaget en national læselyst-strategi, som har fokus på at styrke formidlingen og fagligheden i mødet mellem elever og litteratur. 

Strategien bygger i høj grad på at øge midlerne til kommunerne og specifikt til skolernes biblioteker og læringsvejledere, ligesom der tildeles tilskud til kommunernes køb af ny litteratur til skolebibliotekerne. 

”I Norge har politikerne forstået, at der skal satses på faglighed og formidling som et fundament til at løse læsekrisen”.