Det er enormt glædeligt og helt på sin plads, at Center for Undervisningsmidler får tildelt nye penge til fysiske bøger i den nye aftale om folkeskolen.

Ikke mindst fordi, CFU’erne meget overraskende indtil for nylig ellers stod til at miste finanslovsmidler.

Sådan lyder det fra Landsforeningen Skole og Bøger og fra Pædagogisk LæringsCenterForening (PLCF).

Men folkeskoleaftalen mangler fokus på de pædagogiske læringscentre og især på skolebibliotekerne, som nogle steder slet ikke findes, og som andre steder får en tyndere og tyndere samling, mener formand for PLCF Runa Barbara Petersen.

”Jeg undrer mig over, at der slet ikke er fokus på at styrke skolernes egne bogsamlinger, som på nogle skoler er reduceret til klassikere og aflagte bøger”, siger Runa Barbara Petersen.

”Samtidig viser vores nylige medlemsundersøgelse, at vores medlemmer i høj grad mangler efteruddannelse som læringsvejledere. En af deres spidskompetencer er netop at kunne formidle og vejlede i litteratur og initiere læseglædeindsatser”.

Efterspørger lov, der kunne sikre "et vist niveau"

Samme reaktion havde formand for Landsforening Skole og Bøger, PLC’ernes interesseorganisation Klaus Svensson, da han så aftalen.

”Det er jo fantastisk og vigtigt med de midler til CFU. Vi ved fra undersøgelser, at børn lærer mere, når de sidder med en rigtig bog foran sig. Så det er godt, at der er fokus på at øge læselysten og booste CFU i den nye aftale”, siger formanden.

Men:

”Jeg havde da håbet, at der ville stå noget i aftalen om en styrkelse af PLC, både i forhold til medarbejdere og i forhold til fysiske bøger. Jeg ved godt, det er kommunerne, der styrer det, men man må kunne lave en lovmæssig ramme nationalt, der sikrede et vist niveau. Det ville jeg ønske, man havde gjort”.

Formanden er også bekymret for elementet i folkeskoleaftalen, som handler om at øge børns læselyst med en kampagne til 25 millioner kroner.

”Jeg er bekymret for, om det bliver smurt for tyndt ud. Hvordan får de små kommuner og skoler del i pengene? PLC’erne er nogle steder sparet så meget væk, at der ikke er tid til at lave forkromede ansøgninger, og dem kan jeg godt være bekymrede for, når pengene rent faktisk skal ud og virke”, siger Klaus Svensson.

PLC kan stå med nøglerolle

For Runa Barbara Svensson i PLCF er det mærkværdigt, at der gennemgående i aftalen er flere elementer, som PLC’erne helt oplagt spiller en rolle i, men uden at pengene følger med.

”Der mangler økonomiske midler, der kan understøtte implementeringen af initiativerne. Midler der kan generere kompetenceløft, realisere ideerne og omsætte dem med PLC som katalysator for udviklingen”.

”Der har jeg det som om, at man sætter nogle indsatser i gang, hvor PLC’erne ifølge bekendtgørelsen spiller en stor rolle, men man tilgodeser ikke de medarbejdere, der skal stå for det. Så hvor skal indsatserne bo?”.

For formanden er det værste scenarie, at skolerne og kommuner fortsætter med – i hendes optik - at være underfinansierede.

Se hvornår de mange nye elementer træder i kraft

”Skolerne er så pressede økonomisk, og mange steder er det PLC’erne, der bliver sparet på. Aftalen gør i hvert fald ikke noget for at forhindre, at det vil fortsætte med at ske”.

Hvor blev projektopgaven af?

Runa Barbara Petersen påpeger, at der kan være gode nyheder til PLC’erne i den nye aftale, hvis man altså bruger pengene rigtigt.

”Der er sat 2,6 milliarder af til forbedring af faglokaler og andre miljøer på skolen. Og der har vi altså en gylden mulighed for at nytænke det pædagogiske læringscenter som fysisk lokale”.

Til gengæld undrer formanden sig over, at projektopgaven ser ud til at blive frivillig for skolerne at afholde.

”Efter hvad jeg har hørt, så har eleverne netop slået på tromme for at beholde projektopgaven. Der har de frihed og kreativitet. Og PLC’erne spiller en stor rolle i at vejlede både lærere og elever, så det ærgrer mig, at den bliver gjort frivillig”.